Det ukrainske oprør: Putins toldunion handler om at genoplive Det Russiske Rige

Det ukrainske oprør: Putins toldunion handler om at genoplive Det Russiske Rige

19.12.2013


Ukraine er livsnødvendig både for russernes drømme om et storrige og for Putins fortsatte greb om magten i Rusland, mener to ukrainske politiske kommentatorer og menneskerettighedsaktivister. Netop derfor er situationen i Ukraine så ustabil. Ingen ved, hvad Putin kan finde på.

AKTUALITET af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør


Demonstrationerne i Ukraine blev udløst af en kombination af vrede over den ukrainske præsident Viktor Janukovitjs manglende vilje til at underskrive associeringsaftalen med EU og ukrainernes frygt for, at han i stedet vil skrive under på aftalen med Rusland. Seneste udvikling er, at Janukovitj d. 17. december gav Ruslands præsident Vladimir Putin håndslag på en aftale om billig gas og store milliardlån. Både Putin og Janukovitj understreger dog, at de ikke har indgået en aftale om toldunionen endnu.

Formand for den ukrainske menneskerettighedsorganisation Maidan i den østukrainske by Kharkiv og politisk kommentator Natalka Zubar er ikke i tvivl om, at associeringsaftalen med EU vil være langt bedre for den ukrainske økonomi end aftalen med Rusland. Ifølge hende handler aftalen med Rusland nemlig slet ikke om økonomi.

“Den Euroasiatiske Toldunion handler ikke om et fælles marked, men om at genoplive Storrusland – kald dét Det Russiske Rige, Sovjetunionen eller noget helt andet – og om at Putin kan bevare sin magt i Rusland. Det er det egentlige formål med Putins toldunion.”

Zubar bliver suppleret af sin kollega, politisk kommentator Yaroslav Swatko fra organisationens afdeling i den vestukrainske by Lviv. Hun mener, at Putins bestræbelser på at få Ukraine med i Den Euroasiatiske Toldunion ikke handler om andet end konsolideringen af hans egen magt.

“Den amerikanske geostrategiske rådgiver for den amerikanske præsident Jimmy Carter, Zbigniew Brzezinski, har engang sagt, at Rusland ikke kan eksistere uden Ukraine, og det er der noget om. Hvis Putin mister Ukraine, mister han også sin magt hos russerne, og det kan i sidste ende true ham selv,” siger Yaroslav Swatko.

Natalka Zubar og Yaroslav Swatko er begge journalister, politiske kommentatorer og menneskerettighedsaktivister – de arbejder til dagligt for den ukrainske NGO Maidan, som beskæftiger sig med menneskerettigheder og opbygning af et demokratisk samfund i Ukraine. De er begge alvorligt bekymrede for den seneste udvikling i Ukraine.

Putins har mere magt, end de fleste tror
Natalka Zubar og Yaroslav Swatko er overbeviste om, at Vladimir Putin har meget mere indflydelse i Ukraine, end de fleste umiddelbart regner med. De er meget bekymrede for, hvad netop Putins rolle og indflydelse i konflikten kan betyde for den kommende udvikling i Ukraine, hvor demonstrationerne mod præsidenten fortsætter på fjerde uge.

“Det er meget sandsynligt, at Janukovitj handler under ekstern kontrol fra Rusland, det vil sige fra Putin. Det var tydeligt især ved hans U-vending ved underskrivelsen af aftalen med EU,” siger Natalka Zubar, mens Yaroslav Swatko tilføjer:

“Da Janukovitj blev præsident, ansatte han Putins folk i vigtige funktioner, eksempelvis som politidirektør og forsvarsminister, så nu kan Rusland mere eller mindre styre begivenhedernes gang uden Janukovitj,” siger Yaroslav Swatko. Han nævner blandt andet den ukrainske politiker og rigmand Viktor Medvedtjuk, som ifølge flere kilder har stor indflydelse på ukrainsk politik i dag.

Viktor Medvedtjuk er formand for en pro-russisk politisk organisation ved navn Ukrainsk Valg og er blandt andet kendt for sine ytringer omkring EU, hvor han sammenligner unionen med Nazi-Tysklands “Tredje Rige”. Han er ligeledes kendt for at have tætte bånd til Vladimir Putin, som er gudfar til hans datter Daria.

Frygten for en militær intervention
Der er ikke nogen tvivl om, at Putin og Rusland vil gøre meget for at bevare indflydelsen på den ukrainske lillebror, mener Natalka Zubar og Yaroslav Swatko. De er bange for, hvilke scenarier Rusland kan finde på at rode sig ud i for at fastholde grebet om Ukraine og tvinge landet ind i Den Euroasiatiske Union. Men de er især bange for, at en russisk militæraktion bliver til virkelighed.

“I Rusland er der politikere, som mener, det er væsentligt for Rusland at besætte ukrainske områder med deres “fredsbevarende styrker”, men for at gøre det skal de have en grund. Det scenarium brugte russerne i Transdnjester, Abkhasien og Sydossetien,” siger Yaroslav Swatko og peger på den ukrainske halvø Krim, hvor hovedparten af befolkningen er russere som et godt eksempel på et område, som russerne kunne invadere for at ”beskytte” de russiske borgeres rettigheder.

Natalka Zubar mener dog, at en russisk militærintervention kun kan komme på tale i tilfælde af en åben konflikt. “En russisk intervention i Ukraine er kun mulig, hvis russerne kan organisere en militærkonflikt, som grænser til en borgerkrigslignede tilstand,” siger hun. Et scenarium, som dog meget vel kan opstå, hvis det regerende parti og oppositionen ikke kan opnå dialog, og den ukrainske økonomi kollapser.

EU’s økonomiske hjælp er afgørende
Zubar og Swatko mener begge, at EU’s tilbud om økonomisk hjælp til Ukraine er afgørende for Ukraines tilnærmelser til EU. Unionen er simpelthen nødt til at tilbyde en større økonomisk håndsrækning til Ukraine, hvis associeringsaftalen skal falde på plads og demonstranternes ønsker gå i opfyldelse.

“Janukovitj har på en måde ret, når han insisterer på en mere detaljeret økonomisk politik. Her kan EU tilbyde Ukraine en handel: Altså bedre økonomiske vilkår i bytte for en streng overholdelse af af de grundlæggende menneskerettigheder og en kamp mod korruption. EU har alle mulige virkemidler til at tvinge Janukovitj til at ændre sin regering til en regering, som har evner nok til at se, at associeringsaftalen med EU er det bedste for Ukraine,” siger Natalka Zubar.

Yaroslav Swatko tilføjer: “Der er nemlig forskel på Sydossetien og Abkhasien og Ukraine. Hvis der skulle opstå borgerkrig i Ukraine, vil det foregå i et land, hvor der er kernekraftværker. Derfor er en eventuel borgerkrig i Ukraine ikke kun ukrainernes problem, men hele verdens problem”.


Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. ota@tiefenboeck.dk