Derek Beach efter Camerons EU-tale: De britiske krav er urealistiske

Derek Beach efter Camerons EU-tale: De britiske krav er urealistiske

24.01.2013


”Cameron leger med ilden ved at love noget, som formentlig ikke kan lade sige gøre.” Det siger lektor i EU-studier ved Aarhus Universitet, Derek Beach, til RÆSON efter Camerons store EU-tale d. 23. januar.

INTERVIEW af Patrick Asschenfeldt Andersen


RÆSON: Hvorfor er Storbritannien så skeptiske over for EU?
Derek Beach: Det britiske medlemskab har altid været grundet i en cost-benefit-kalkule omkring handel. Storbritannien meldte sig ind i EU, fordi der var mere gang i handlen med de andre europæiske lande end med Commonwealth-landene. Thatcher-regeringen var faktisk en af drivkræfterne bag den europæiske integration i 1980’erne, fordi de var forholdsvist entusiastiske omkring det indre marked. Men regulering af arbejdsforhold, socialpolitik, miljøpolitik og mange andre politikområder er i britisk optik overflødigt.
RÆSON: Cameron siger, at han helst kun vil fokusere på det indre marked. Hvad kommer det til at betyde?
Derek Beach: Selvom Storbritannien ikke gør brug af eksempelvis landbrugsstøtten i samme grad som andre EU-lande, er de dybt integrerede i det europæiske fællesmarked. Derfor kan man heller ikke forestille sig, at de har andre valg. Men Cameron vil have klare forbehold for en lang række ting, der er på vej, og han vil måske også have rullet nogle ting tilbage omkring f.eks. arbejdstid. Får han ikke sådanne indrømmelser, truer han med at træde ud af unionen.


Cameron er presset af euroskeptikerne i sit parti

RÆSON: Er det sandsynligt, at Storbritannien får indrømmelser fra de andre EU-lande?
Derek Beach: De andre EU-lande har reageret ret hidsigt, fordi Cameron forsøger at presse dem. Men jeg er sikker på, at der nu sidder nogle jurister i ministerrådets sekretariat og finkæmmer EU-lovgivningen og traktaterne. Storbritannien kan måske få nogle erklæringer, f.eks. at finansskatten ikke kommer til at påvirke dem. Men hvis andre lande også begynder at stille nye krav, risikerer man at åbne Pandoras æske. Derfor har jeg meget svært ved at se, at Storbritannien kan få reelle og juridisk bindende indrømmelser. Cameron leger med ilden ved at love noget, som formentlig ikke kan lade sige gøre.
RÆSON: Hvorfor vælger Cameron at annoncere en kommende folkeafstemning om EU efter parlamentsvalget netop nu?
Derek Beach: Cameron er presset til at give de euroskeptiske i sit parti et eller andet, men han er bange for, at vælgerne skal stemme i en situation, hvor man ikke ved, hvor EU ender. På den måde er det, han har gjort, faktisk meget snedigt. Han ved, at der arbejdes på en bankunion, og at der lige er blevet vedtaget nogle forslag omkring en finansskat, hvor Storbritannien ikke er med. Cameron vil give de britiske vælgere valget mellem at sætte grænser for den stigende EU-integration eller at udløse et ragnarok-scenarie, hvor Storbritannien træder ud af EU. De britiske vælgere vil formentlig sige ja til et skrabet EU.


Storbritannien forlader næppe EU-samarbejdet helt

RÆSON: Hvilke politiske og økonomiske konsekvenser får det, hvis briterne alligevel stemmer nej?
Derek Beach: Jeg vil gætte på, at Storbritannien ikke bliver smidt helt ud. Storbritannien får formentlig adgang til det indre marked, men de kommer til at betale for det ligesom Norge. Hvis man ganger de norske betalinger for at være en del af EØS-aftalen op, bliver det omkring 50-70 milliarder kroner om året. Og der vil stadigvæk være en lang række reguleringer af økonomien, som skal indføres i Storbritannien. Ser man på erfaringer fra Norge, vil det blive meget svært for Storbritannien at få nogen som helst indflydelse på de regler, der bliver vedtaget.
RÆSON: Hvor vigtigt er det for EU at beholde Storbritannien i samarbejdet?
Derek Beach: Det vil være et imagetab, der vil svække tilliden til det europæiske projekt, hvis Storbritannien melder sig ud. Men EU kan overleve det. Med danske øjne er der mere interessant, hvor det stiller Danmark. Det danske EU-diplomati har i høj grad fulgt i Storbritanniens slipstrøm, og spørgsmålet bliver, hvem Danmark så skal samarbejde med. Som et lille land har Danmark brug for en stor koalition af mere integrationsskeptiske lande, måske i Central- eller Østeuropa. Men jeg har svært ved at se, hvem den naturlige allierede er.
RÆSON: Vil EU være mere beslutningsdygtigt og handlekraftigt uden Storbritannien?
Derek Beach: Euroreformerne bliver formentlig væsentligt nemmere. I modsætning til alle andre lande, vil Storbritannien ikke vil acceptere, at euroreglerne i traktaten bliver ændret. Det så vi f.eks. i forbindelse med finanspagten. Men det er stadig et EU med snart 28 medlemslande, som har vidt forskellige interesser på en lang række områder. Traktatændringer og reformer vil altid være utroligt besværlige.


Patrick Asschenfeldt Andersen (f. 1989) studerer journalistik på RUC. Han har tidligere studeret politik og administration og studeret et semester på Korea University i Seoul, Sydkorea. FOTO: Det britiske handelsministerium.