Christian Kock: Den nye debatform er en fordel for statsministeren

Christian Kock: Den nye debatform er en fordel for statsministeren

10.10.2013


”Det nye format giver ikke, som pressemøderne gjorde, mulighed for at plage statsministeren med det samme spørgsmål igen og igen. Så jeg tror da også, at hun selv har forestillet sig, at det her vil være til hendes fordel.” Det siger Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet. Han efterspørger en mere problemorienteret debat, ”hvor man stadigvæk er i tvivl om, hvad man mener.”

INTERVIEW af Ida Routhe


LÆS OGSÅ:
Folketingets nye debatform: 3 grunde til, at den er en dårlig idé

RÆSON: Hvad bliver konsekvensen af den nye debatform i Folketinget?
Kock: Konsekvensen kan enten blive god eller dårlig. Det gode vil være, hvis partilederne, kommer mere frem og i højere grad kommer til at diskutere de principper og værdier, som de hver for sig vil styre landet ud fra. Det dårlige vil være, at de bruger spørgetimen til at miskreditere hinanden som personer og få hinanden ned med nakken. Det er formentlig det, oppositionen vil gøre, mens regering typisk vil forsøge at krybe uden om alle de vanskellige spørgsmål.
RÆSON: Tegnede den første spørgetime godt eller dårligt?
Kock: Noget, der gjorde mig skeptisk, er, at en bestemt bemærkning bliver hevet ud og gjort til det, medierne sætter fokus på bagefter. Den løsrevne bemærkning om sko til 2000 kroner, som Løkke kom med. Det er latterligt, at politisk debat skal handle om de ledende politikeres personlige vaner og forbrug. Og der er medierne altså med til at forvride den politiske debat, hvis de kaster sig over sådan en ligegyldig detalje. Det frister jo også politikerne til at lave karaktermord på hinanden fremover.
RÆSON: En af RÆSONs chefredaktører skrev forleden, at den nye debatform er en dårlig idé, bl.a. fordi den undergraver den konsensussøgning, der kendetegner det danske Folketing. Ser du også dette som en mulig konsekvens?
Kock: Det er en mulighed. Man kan bruge formen til noget fornuftigt, men den kan også gå den vej, at man betragter politik som en kamp mellem to farver i stedet for at betragte det som dét at løse landets problemer. Hvis man bruger den nye debatform til at hænge hinanden ud, og hvis medierne bakker op omkring det ved at give det en masse dækning, så går det den gale vej.


Statsministeren har fordelen

RÆSON: Hvilke udfordringer kommer det til at give Helle Thorning-Schmidt at skulle stå på mål for regeringens politik hver anden uge?
Kock: Der er flere, der mener, at hun trods alt har klaret situationen bedre end udfordrerne. Det er en fordel for hende, at hun har al taletid på den ene side og kommer til at optræde mange gange, mens de andre må deles og så at sige konkurrere om taletiden. Der har hun en chance for at forklare regeringens politik, som rigtig mange ikke forstår. Det kan godt være, at den her form, som er mere streng og reguleret, giver hende nogle bedre vilkår end de ugentlige pressemøder, hvor hun nogle gange er blevet fuldstændig hængt til tørre i vinden. Det nye format giver ikke, som pressemøderne gjorde, mulighed for at plage statsministeren med det samme spørgsmål igen og igen. Så jeg tror da også, at hun selv har forestillet sig, at det her vil være til hendes fordel.
RÆSON: Får den nye debatform i den sammenhæng en større værdi for befolkningen?
Kock: Det kunne også blive til vælgernes fordel. Hverken pressemøderne eller den hidtidige spørgetime har borgerne fået noget ud af. Det var underholdning og forsøg på at ydmyge en minister og ministerens mere eller mindre pinlige forsøg på at bevare sit figenblad. Hvad får borgerne ud af det andet end et billigt grin? Det, at vi nu får spidserne frem – det er jo sjældent, at vi har set Thorning, Løkke og så videre i folketingssalen – har potentiale, hvis de benytter lejligheden til at forklare deres principper, værdier og overordnede argumenter.


Problemorienteret debat

RÆSON: Hvis du skulle komme med et par generelle betragtninger om den danske politiske debat, hvor står den så i dag?
Kock: Hvis man læser min bog ”De svarer ikke”, så kan man se, at jeg synes, der er meget, der er virkelig rædselsfuldt i den danske politiske debat. Rædselsfuldt ud fra det synspunkt, at borgerne bliver snydt for at få svar på modargumenter og kritiske spørgsmål. Hvad enten det er den politiske modparts modargumenter eller journalisters kritiske spørgsmål, så hører vi hele tiden, hvordan politikerne har lært at svare udenom på en måde, så man helst ikke skal opdage, at de gør det. Det er at snyde borgerne. Borgerne har brug for at høre argumenter, modargumenter og svar på modargumenterne. Det får de stort set aldrig i dag.
RÆSON: Hvad kunne man helt konkret gøre for at ændre på de uskikke, der præger debatten?
Kock: En ting, man kunne gøre, var at indføre en slags problemorienteret debat, hvor man begynder at tale offentligt om et givent problem uden allerede at have besluttet sig for, at regeringen kommer med et bestemt udspil, som oppositionen så sætter sig imod. I stedet for at skændes om løsninger, så kunne man starte på et tidligere stadium med at debattere, hvilke problemer vi har, hvad vi ved om de problemer, og hvad der kan siges for og imod. En debat, hvor man stadigvæk er i tvivl om, hvad man mener, og hvor man derfor lytter til, hvad modparten siger, og hvad andre kloge mennesker siger. Det er for eksempel det, man gør i store firmaer og organisationer eller andre steder, hvor man skal træffe fornuftige beslutninger. Det er den dér syge kultur, hvor jeg skal op, og modparten skal ned, der i al for høj grad bestemmer den politiske debat, i stedet for, at man taler om problemerne.
RÆSON: Ser du det som en realistisk ambition at gøre debatten herhjemme mere problemorienteret?
Kock: Ja, det gør jeg. Politikernes troværdighed er i bund. Den eneste gruppe, der har lavere troværdighed, er spindoktorerne. Hvis politikerne holdt op med at lytte så meget til spindoktorer, og hvis der i stedet var en masse vælgere, der skrev ind til politikerne, at de ikke ville stemme på dem, fordi de ikke svarer på de spørgsmål, de bliver stillet og kun kommer med mistænkeliggørelse af modpartens motiver, så skulle det nok have en effekt.
RÆSON: Så forandringen skal komme fra borgerne?
Kock: Ja. Det er jo deres stemmer, politikerne vil have, og som skal give dem mulighed for at gennemføre noget. Hvis en masse borgere begynder at sige, at nu skal politikerne holde op med at opføre sig som pattebørn, der slås i sandkassen, så vil det have en virkning. Det er der ikke så meget andet, der vil.


Ida Routhe (f. 1992) studerer på den Humanistiske Bacheloruddannelse, Roskilde Universitet. Christian Kock (f. 1946) er professor i retorik ved Københavns Universitet og har bl.a. forsket i politisk debat, argumentation og troværdighed. Han optræder ofte som kommentator i medierne og har senest udgivet De svarer ikke: Fordummende uskikke i den politiske debat. (Gyldendal, 2011). ILLUSTRATION: Statsminister Helle Thorning Schmidt til pressemøde (foto: Formanden for det Europæiske Råd/Presse).