Annette Vilhelmsen: Reformerne er ikke en spareøvelse

Annette Vilhelmsen: Reformerne er ikke en spareøvelse

20.06.2013


”Det er vist ingen hemmelighed, at SF gerne ser en bedre dagpengedækning. Og som sagt: Det skal finansieres,” siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen til RÆSON. Hun vil dog ikke konkretisere, hvad ”en bedre dagpengedækning” betyder. ”Hvis jeg går ud og siger, at det skal være på den og den måde, så tager jeg sådan set livet ud af kommissionen. Det har jeg ikke lyst til.”

INTERVIEW af Gustav Nedergaard


RÆSON: Hvem forsøger SF at hjælpe med de seneste tiltag på kontanthjælps-, skatte- og uddannelsesområdet?
Vilhelmsen: Det er tre meget forskellige reformer, du nævner, og det er forskelligt, hvilke mennesker de hjælper. Kontanthjælpsreformen er jeg faktisk rigtig glad for. Dens mål er at sætte en stopper for, at mange mennesker sidder fast i kontanthjælpssystemet. Der er 24.000 personer, der har været på kontanthjælp i mindst 10 år ud af de sidste 15 år. Det duer ikke, hverken for de mennesker eller for samfundsøkonomien. Derfor laver vi en bedre, mere sammenhængende og dyrere indsats for at hjælpe disse mennesker ud på arbejdsmarkedet.
RÆSON: Men kontanthjælpsreformen indeholder nettobesparelser på mellem 0,5 og 1,2 milliarder i årene 2014-2020. Hvordan hænger det sammen med, at det skulle blive dyrere?
Vilhelmsen: Jeg vil nu nærmere sige, at man omlægger den. Man går ind og samler noget af indsatsen, og besparelserne bruger man på at få folk i uddannelse og tilbage på arbejdsmarkedet.
RÆSON: Samlet er det vel stadig en billigere indsats, man laver?
Vilhelmsen: Nej, det er ikke en spareøvelse. Besparelsen opnås ved, at folk ikke skal være i kontanthjælpssystemet.
RÆSON: I har for nyligt indført en ny ydelse for de mennesker, der ryger ud af dagpengesystemet. Hvilken type mennesker er det, der får gavn af netop denne ydelse?
Vilhelmsen: Jeg fristes til at sige, at det er dem, der har været arbejdsløse længe. Men det er jo nok ikke det, du spørger om. Sagen er, at gruppen er meget sammensat. Der er mange ufaglærte, og derfor er jeg glad for, at der bliver mulighed for, at denne gruppe får mulighed for 8 ugers ekstra uddannelse. Der er også mange, der har mistet kontakten med arbejdsmarkedet – eller de har måske aldrig haft den – og de kan få glæde af det nyttejob eller jobrotationsjob, som de får ret til.
RÆSON: Hvorfor er det lige den her gruppe af mennesker, der skal reddes? Det handler om 20.000-30.000, som politikerne holder hånden under.
Vilhelmsen: Den her gruppe, som vi går ind og understøtter, er de folk, der er blevet ramt af VKO’s betydeligt hårdere indfasning af dagpengeaftalen. Og der er forskel på, om man har planlagt sin vej ud af arbejdsmarkedet ud fra den ene politiske tænkning eller den anden. Og dem vi her hjælper, er dem, der i første række bliver hårdest ramt af dagpengeaftalen. Og så har de været længst tid væk fra arbejdsmarkedet.
RÆSON: Og derfor vil de vel også have sværest ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet?
Vilhelmsen: Måske. Jo længere tid du er ledig, jo sværere er det at komme tilbage.
RÆSON: Der sidder omkring 150.000 mennesker, der lever på kontanthjælp i dag. Men denne gruppe af mennesker, der bliver hjulpet, må ikke komme på kontanthjælp. Hvorfor skal lige netop denne gruppe hjælpes?
Vilhelmsen: Men det hjælper vi på med kontanthjælpsreformen. Jeg mener generelt, at kontanthjælpsreformen skal være en midlertidig ydelse for en kort periode.


”En bedre dapengedækning”

RÆSON: I din landsmøde tale sagde du, at “du skulle være den første til at sige, at det ikke er det smarteste at halvere dagpengeperioden midt i en økonomisk krise”. Men skal man blive ved med at gøre noget for de mennesker, der falder ud af dagpengesystemet, så længe der er en krise?
Vilhelmsen: Ja. Det er også det, vi gør.
RÆSON: Skal man blive ved med at holde hånden under dagpengemodtagerne, så længe der er en økonomisk krise?
Vilhelmsen: Ja, man skal blive ved med holde hånden under offentlige investeringer.
RÆSON: Men hvad med dagpengemodtagerne? Der er vel forskel på om vi taler vækstplan eller dagpengereform?
Vilhelmsen: Det hænger sammen. Når du er ledig, så er du interesseret i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er måske et kunstigt skub, men det er vigtigt for os at sikre offentlige investeringer.
RÆSON: Hvorfor laver I ikke en mere permanent løsning på dagpengeproblemet?
Vilhelmsen: Vi skal se reformen under et hele, og hvad vi ellers sætter i gang. Det vigtigste er at skabe arbejdspladser og uddannelsesmuligheder. Målet er, at du i din ledighedsperiode kan opkvalificere dig og komme tilbage på arbejdsmarkedet.
RÆSON: Jeg tror, det fleste ville være enige i målet om at få folk tilbage på arbejdsmarkedet. Men spørgsmålet er, om folk skal på kontanthjælp eller på dagpenge. Her har man lidt taget en mellemvej. Hvis man nu ser tilbage, ville SF så have stemt for en dagpengereform?
Vilhelmsen: Det er hypotetisk. Vi stemte imod. Men lige nu er der ikke et flertal hverken inden for eller uden for regeringen til at lave den om. Regeringen vil nedsætte en kommission, der skal se på, om dagpengesystemet kan skrues bedre sammen. Indtil den kommer med sine forslag, ligger dagpengesystemet fast. Kommissionens forslag skal være fuldt finansieret og må ikke føre til større såkaldt strukturel arbejdsløshed. Det sætter nogle grænser for, hvad der er muligt, men det er vist ingen hemmelighed, at SF gerne ser en bedre dagpengedækning. Og som sagt: Det skal finansieres.
RÆSON: Hvad menes der med ”en bedre dagpengedækning”?
Vilhelmsen: Det er en dagpengedækning, der gør det muligt for folk at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.
RÆSON: Er det en højere sats, kortere genoptjeningsprincip eller…?
Vilhelmsen: Hvis jeg går ud og siger, at det skal være på den og den måde, så tager jeg sådan set livet ud af kommissionen. Det har jeg ikke lyst til.
RÆSON: Jeg forstår bare ikke ”bedre dagpengedækning”.
Vilhelmsen: Det betyder, at vi skal sikre folk troen på at komme i uddannelse eller arbejde.


”Vi må se, når vækstplanen slår igennem”

RÆSON: Fra flere sider er regeringen blevet kritiseret for ikke at gøre nok for væksten. Senest har vismændene påpeget råderummet for en mere ekspansiv finanspolitik. Hvorfor imødekommer I ikke denne anbefaling?
Vilhelmsen: Nej, vismændene siger: hvis der var en fælles indstilling fra EU, så synes man, at de lande, der står forholdsvis stærkt økonomisk, skal kunne lempe lidt.
RÆSON: Selvom det er under restriktioner fra EU og ”begrænset” i omfang, så siger de, at man kan gøre noget.
Vilhelmsen: De taler stadig om det i en EU-ramme.
RÆSON: Ja, men de taler stadig om, hvad man kan gøre med den danske finanspolitik.
Vilhelmsen: Som er i en EU-sammenhæng.
RÆSON: Selvfølgelig. Og her kunne man lempe mere.
Vilhelmsen: For SF vil vi selvfølgelig hele tiden se, hvordan det skal udvikle sig i EU. Og vi lytter, når vismændene siger, at man kunne gøre mere inden for EU. Jeg synes dog, at vi har gjort meget.
RÆSON: Så det er ikke muligt at skabe mere vækst og flere job?
Vilhelmsen: Vi har lige fremlagt en vækstplan til 90 milliarder. Den er først ved at blive vedtaget, og så må man se, når den slår igennem. Vi kan godt sige, at der er visse tegn på, at krisen er ved at lette, men det kommer an på, hvordan det går i hele EU, hvor særligt ungdomsarbejdsløsheden er meget høj.
RÆSON: Vi har også en høj ungdomsarbejdsløshed i Danmark. Skal man gøre noget særligt ved den?
Vilhelmsen: Jeg har et helhedsperspektiv på det, og en del af løsningen er en folkeskolereform.
RÆSON: Folkeskolereformen er vel mere langsigtet, og har ikke så meget med væksten at gøre nu og her?
Vilhelmsen: Jo. Det sikrer at de unge, der går ud af en folkeskole er i stand til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, at der er praktikpladser til de unge, og at de unge, der går i gennem gymnasievejen, får den bedste uddannelse. I vækstplanen afsatte vi 1 milliard til uddannelse fra faglært til ufaglært.


Ville gerne have højere vækst end 0,4 pct.

RÆSON: Et andet område, som I er blevet kritiseret for, er den offentlige forbrugsvækst. Jeres vækstplan vælger at sænke den offentlige vækst til 0,4 pct. i 2014 (inkl. bedre indsats for kontanthjælpsmodtagere er tallet 0,6 pct.). Tidligere har I talt om 1,4 pct. vækst, og i 2020-planen nævner I 0,8 pct. Hvordan kan I have ændret mening så mange gange?
Vilhelmsen: Det vigtigste for folk er at kunne se forskellen i dansk politik. Alternativet er Venstre, der faktisk siger nulvækst. Det betyder store besparelser.
RÆSON: Betyder 0,4 pct. ikke også besparelser?
Vilhelmsen: Nej, dette betyder, at der bliver tilført 0,4 pct. ekstra midler.
RÆSON: Det vil ikke betyde færre offentlige stillinger?
Vilhelmsen: Nej, men der vil være færre end ved 0,8 pct. vækst.
RÆSON: Hvorfor vil der så blive færre offentlige ansatte med Venstre nulvækst?
Vilhelmsen: Jo, når du siger 0, så er det implicit, at det betyder besparelser.
RÆSON: Altså hvis vi bliver flere mennesker til de samme ydelser, så bliver der skåret for hver enkelt. Men så kan 0,4 pct. i forbrugsvækst vel også betyde besparelser for den enkelte.
Vilhelmsen: Det er jeg bare ikke enig i. Men jeg sidder ikke og siger, at det er fantastisk med 0,4. Jeg siger stadigvæk, at vi øger det offentlige forbrug. Vi har ikke et mål om nulvækst.
RÆSON: I ville gerne have en højere offentlig vækst end 0,4 pct.?
Vilhelmsen: Ja. For vi vil gerne have en stærk offentlig sektor.


Arbejdsmarkedsparterne skal have ros for løntilbageholdenhed

RÆSON: I slutningen af sidste år blev Ole Sohn citeret for, at danske lønninger er for høje. Deler du Ole Sohns bekymring?
Vilhelmsen: Danske virksomheder er udfordret af, at der har været en årrække, hvor lønningerne steg mere end i udlandet, og produktiviteten udviklede sig sløjt. Det koster job. Lønudviklingen nu er meget behersket, og fagbevægelsen skal roses for at have udvist tilbageholdenhed.
RÆSON: Så fagbevægelsen skal have ros?
Vilhelmsen: Jeg får lyst til at sige, at arbejdsmarkedsparterne bestemmer lønnen. Punktum. Når det er sagt, skal de have ros for at tage fat på andre områder såsom uddannelse.
RÆSON: Du siger, at lønningerne har udviklet sig for meget, hvilket har kostet produktivitet og job. Kan man sige, at fagbevægelsen skulle være kommet til denne konklusion noget før?
Vilhelmsen: Nej. Det er vigtigt lige nu at sige, hvordan kommer vi ud af denne krise.
RÆSON: Men hvis fagbevægelsen skal have ros for at komme frem til en lavere lønstigningstakst, og det har kostet job, så kunne det vel have været smart, hvis fagbevægelsen var kommet frem til denne løsning for fire år siden?
Vilhelmsen: Det er en nyttesløs konklusion. Der har været en krise, så forsøger alle at lave løsninger til at afhjælpe denne krise.
RÆSON: Men hvis de skal have ros i dag, så skal de vel også have ris for ikke at gøre noget?
Vilhelmsen: Man kan ikke få ris på bagkant. Hvad skal man bruge det til?
RÆSON: I fremtiden kunne arbejdsmarkedets parter og fagbevægelsen være mere opmærksomme på lønstigningen.
Vilhelmsen: Jeg synes, at man skal respektere aftaleforholdene.


Gustav Nedergaard (f. 1989) er kandidatstuderende i statskundskab. Han har læst en del af kandidaten på UC Berkeley og har tidligere arbejdet på Politiken og i Finansministeriets udgiftspolitiske kontor. FOTO: Erhvervs- og Vækstministeriet/Helle Moos.