Søren Pind om Syrien: Vi må stadig tro på, at vesten kan gøre hvad den vil, når den vil

Søren Pind om Syrien: Vi må stadig tro på, at vesten kan gøre hvad den vil, når den vil

31.08.2013


INTERVIEW af Jonas Sloth Bach


RÆSON: Hvorfor skal vi gribe ind i Syrien nu?
Søren Pind: Det er en gåde for mig, for det burde vi have gjort for længe siden. I Venstre opfordrede vi allerede i foråret til at bevæbne de mest moderate oprørere, og jeg forstår ikke, at det først er nu, der er politisk opbakning til at gribe ind. De humanitære grænser er forlængst overskredet, og det har vi sagt længe.

RÆSON: Hvorfor skal vi gribe ind i Syrien i det hele taget?
Søren Pind: Det skal vi gøre for at statuere et eksempel og for at vise, at der er en grænse for, hvad vi vil finde os i. Vi er nødt til at sende et signal til Syrien og til alle andre lande om, at vi ikke vil finde os i brugen af giftgas. Den amerikanske præsident, der udstikker spillereglerne for det internationale samfund, har en rød linie, der ikke tåler at bliver overtrådt. Det er den blevet nu, og derfor er den vestlige verden nødt til at gribe ind.

RÆSON: Hvad er målet for indsatsen?
Søren Pind: Det øjeblikkelige mål er hævn efter et fuldstændig uacceptabelt giftangreb. Derudover har vi et ønske om at stoppe en konflikt, som har store konsekvenser ikke bare i Syrien. Der skal aktionen tjene til at få parterne til forhandlingsbordet. Og så må vi huske, at der også er store konsekvenser i Danmark, når unge mennesker herfra drager i krig i Syrien og kommer hjem som terrorister, der udgør en større risiko i Danmark. Vi må huske, at der følger flygtningestrømme og andre humanitære problemer i konfliktens fodspor, så der er også et klart dansk perspektiv i at gribe ind.
RÆSON: Så når du bakker en international aktion op, er det så ud fra den effekt det har i Danmark eller i Syrien?
Søren Pind: Det mener jeg ikke man kan skille ad. Men jeg synes ikke, man kan forsvare at bakke op om en intervention, der ikke også har et klart dansk sigte. Det må altid være en forudsætning for at gribe ind.

RÆSON: Hvordan skal indsatsen se ud?
Søren Pind: Det er ikke op til mig, jeg er ikke militærmand. I Venstre foreslog vi, at man bevæbnede de moderate oprørere, men jeg ved simpelthen ikke, om det stadig er muligt. Jeg har længe haft et ønske om, at regeringen havde gjort mere ud af deres forberedende, analytiske arbejde, for det må være den militærfaglige indsigt, der skal give et svar på det, og lige nu må vi vente på at høre fra de amerikanske forsvarseksperter fra Pentagon.
RÆSON: Hvornår har en indsats været en succes?
Søren Pind: På den korte bane skal vi sikre, at der ikke anvendes kemiske våben, og på den lange bane skal der ske et ophør af borgerkrigen i området.

RÆSON: Hvorfor bør det ikke være FN’s sikkerhedsråd, som beslutter, om der skal gøres noget i Syrien?
Søren Pind: Jamen, det burde det også. Men det lader sig ikke gøre. Rusland blokerer for enhver mulighed for at komme med en FN-støttet reaktion på brugen kemiske våben. Så FN-stien ender blindt.
RÆSON: Set i et internationalt perspektiv er det så overhovedet vigtigt, hvad de danske politikere synes?
Søren Pind: Jeg tror, det er vigtigt, hvem der virker for hvad i de internationale fora. Det er vigtigt at virke for en aktiv indsats, og jeg tror på, at også danske politikere kan hjælpe med at skabe opbakning for en aktiv indsats.
RÆSON: Men hvad kan Danmark rent konkret gøre?
Søren Pind: Vi kan hjælpe med at lægge pres på det internationale samfund. Og så kan vi gøre os klar til at yde humanitær hjælp og bidrag til genoprettelsen af Syrien.

RÆSON: I Afghanistan gik den militære del udemærket, men der manglede en politisk og humanitær plan, og det kom til at trække krigen ud. Hvad er den humanitære og politiske plan for Syrien?
Søren Pind: Det perspektiv, man ser beskrevet, skulle tvinge parterne til forhandlingsbordet, for der at finde en fredelig, politisk løsning. Men det er en naiv tro, det tror jeg simpelt hen ikke på.
RÆSON: Hvis det ikke er en løsning af konflikten, hvad er det så, man opnår ved at gribe ind over for Syrien?
Søren Pind: Det er en hævn for at bruge giftgas, og det skal sende et klart signal til Syrien, og derfor mener jeg ikke det giver mening at tale om humanitær intervention. Vi kan ikke bare sådan lige ændre på, at der er andre, der har et helt andet forhold til folkeretten. Vi mener, at de humanitære grænser forlængst er overskredet, men isoleret set kan man kun straffe og sende et signal, der gerne skal sikre, at der ikke sker flere giftangreb.

RÆSON: Hvad skal der ske bagefter for at gøre Syrien til et stabilt og levedygtigt demokrati?
Søren Pind: Det er meget vanskeligt at svare på. Nogle mener, at Assad kan fortsætte, andre mener, at der først kan skabes stabilitet, når han er sat af. Ikke engang den danske regering kan blive enig om det. Men situationen i Syrien kan resultere i en splittelse, så Assad bliver ved magten i en del af landet, mens oprørerne kommer til at stå i spidsen for resten af landet. Jeg taler for, at der dannes en koalition af lande, der vil hjælpe med at finde en løsning. Vi må stadig tro på, at vesten kan gøre hvad den vil, når den vil.

Jonas Sloth Bach (f. 1987) er RÆSONs Danmarksredaktør. Han studerer på sidste år på Journalisthøjskolen i Aarhus. Tidligere praktikant på Nyhedsbureauet Newspaq og Magasinet Samvirke og tidligere redaktør på Illustreret Bunker. Han har desuden studeret fire semestre på statskundskab ved Aarhus Universitet. ILLUSTRATION: Præsident Obama, vicepræsident Biden, udenrigsminister Kerry og en række andre under møde om situationen i Syrien, igår 30. august 2013 [foto: Det Hvide Hus]