Lene Espersen: Jo længere vi venter, jo større sandsynlighed for at Al-Qaida overtager

Lene Espersen: Jo længere vi venter, jo større sandsynlighed for at Al-Qaida overtager

04.09.2013


Af RÆSONs chefredaktion

1. Storbritannien: Er det dobbelte nederlag for regeringen og oppositionen et udtryk for, at vælgerne (måske også i USA og Danmark?) grundlæggende har mistet tilliden til nytten af militæraktioner efter Irak og Afghanistan?
LENE ESPERSEN (K): Nej. Først og fremmest udtryk for at cameron og oppostion ikke har drøftet dette grundigt igennem og i stedet valgt en forhastet debat og afstemning.

2. Argumentet fra regeringerne i USA og Danmark synes at blive: Brug af kemiske våben er uacceptabel, og må straffes (med et afgrænset angreb) – hvis ikke FN vil, af USA og dets allierede. Er du enig?
LENE ESPERSEN (K): Ja – at der er tale om en pendant til NATOs intervention i Kosovo i 1999 er oplagt – tre kriterier er opfyldt: 1) stor humanitær nød (100.000 dræbte, 2 mio. flygtede), 2) FNs systemets muligheder udtømte – der har været et russisk nej til resolution de sidste 2 år – samt 3] [man forbereder en] proportional reaktion.

3. Bør et militært indgreb, hvis du støtter det, alene rette sig mod lagre af kemiske våben samt leveringssystemer eller desuden omfatte følgende: i) en systematisk ødelæggelse af Assads antiluftskyts, ii) en systematisk ødelæggelse af Assads luftvåben, iii) en systematisk ødelæggelse af Assads militærapparat, iv) angreb på det syriske Forsvarsministerium og anden militær administration?
LENE ESPERSEN (K): Såfremt civilbefolkningen skal beskyttes mest muligt skal Assads ”krigsmaskine” ødelægges – ikke kun få strategiske mål. Groft sagt: jo mere man ødelægger, desto bedre beskyttes befolkningen fremadrettet.

4. Vil et angreb på Syrien øge risikoen for syrisk (eller iransk?) gengældelse mod Syriens naboer? Og øge terrorrisikoen for de lande, der deltager i – eller støtter – et angreb?
LENE ESPERSEN (K): Nej- Risikoen for at Nordkorea og Iran også vil udfordre verdenssamfundet [hvis man ikke står fast overfor det syriske regime, red.] er langt større.

5. Mette Bock (LA) foreslår, at Danmark i stedet skal satse på humanitær bistand – Zenia Stampe (R) svarer, at oprettelsen af sikre korridorer ville kræve en stor (militær) indsats på landjorden. Hvem har ret?
LENE ESPERSEN (K): Humanitær bistand vil hjælpe (vi har jo folk i Damaskus nu), men nødhjælpsorganisationer kan ikke beskytte en civilbefolkning. En sikker humanitær korridor, fx i det nordlige Syrien, vil give den civile ebefolkning beskyttelse vha en no-fly-one – men vil kræve et større setup.

6. Burde vesten/verdenssamfundet have grebet konflikten anderledes an på et tidligere tidspunkt?
LENE ESPERSEN (K): Ja, vi burde have debatteret oprettelse af NFZ langt tidligere. 100.000 mennesker har mistet livet og for få dage siden hundredvis af børn i et giftangreb. Det er på tide at handle.

7. Iagttagere frygter, at Syrien kan udvikle sig til en større konflikt med implikationer på kryds og tværs i regionen. Har de ret? Hvor ser du de største risici?
LENE ESPERSEN (K): Ja – det er oplagt. Både mellem sunni- og shia-muslimer, mellem Rusland/Iran/Syrien på den ene deisde og vesten på den anden. Jeg frygter at mangel på vilje og handling vil få andre stater til at ”afprøve” verdenssamfundets tålmodighed. Hvis intet gøres – vil Assad alligevel falde på et eller andet tidspunkt – og jo længere vi venter desto større sandsynlighed er der for Al-Qaida overtager. Det er ikke uden konsekvenser intet at gøre.