Wind svarer Christen Sørensen: Merkel er ikke for fremtrædende, hun er for tilbagelænet

Wind svarer Christen Sørensen: Merkel er ikke for fremtrædende, hun er for tilbagelænet

15.11.2012


Merkel har IKKE spillet en for fremtrædende rolle under eurokrisen, som økonomiprofessor Christen Sørensen siger til RÆSON. Tværtimod. Hun har gjort for lidt og handlet for langsomt i forhold til at tage styring med krisen. Det mener professor i statskundskab Marlene Wind.

INTERVIEW af Kristoffer Krohn Schaldemose

Christen Sørensens påstand #1: EU’s hårde økonomiske krav til Grækenland vil føre til ekstremisme og nationalisme, ligesom de strenge krav gjorde det i Tyskland efter første verdenskrig
I princippet kan man godt give Christen Sørensen ret. Men der er jo en bagside af medaljen, hvis man begynder at være alt for eftergivende. Letter man reformpresset på landene, risikerer man, at de ikke gennemfører de nødvendige reformer. Og uanset hvad man mener om euroen og den nuværende krise, så er der ingen, der betvivler, at der er behov for reformer i lande som Grækenland. Så derfor synes jeg, at det er en meget entydig vurdering, Christen Sørensen kommer med.

Christen Sørensens påstand #2: For at redde Grækenland fra ekstremisme og nationalisme, må EU redde landet økonomisk. EU skal tilbyde grækerne en stor hjælpepakke med den betingelse, at de forlader euroen, men bliver i EU. Så kan de devaluere deres valuta, men vigtigst af alt SELV gennemføre de nødvendige økonomiske former, frem for at EU med Tyskland i spidsen skal tvinge dem igennem
Jeg ved, at grækerne ikke vil forlade euroen. Det gælder 9 ud af 10 grækere, så det er slet ikke aktuelt, hvis du spørger grækerne selv i hvert fald. Selvfølgelig skal de have penge, og selvfølgelig skal de have hjælp. Jeg mener også, at det er forkert, at de ikke har fået mere hjælp. Men man er nødt til at knytte en hver hjælp til grækerne op på konditionalitet. Man kan ikke bare smide en masse penge efter dem. For det første kan de ikke bruge de penge, de allerede har til rådighed, fordi de ikke har de administrative strukturer til det. For det andet er det ikke bare penge, der er brug for. Der er brug for at opbygge en ny stat. Den græske stat kan ikke kræve skatter op, den kan ikke føre velfærdspolitik og omfordelingspolitik. Jeg mener ikke, man skal smide Grækenland ud af euroen. Jeg ved godt, det er blevet diskuteret. Og der er også argumenter både for og imod. Men de fleste har konkluderet, at det ikke er den vej, vi skal gå, når grækerne ikke selv ønsker at forlade euroen, og der er så stor usikkerhed forbundet med den løsning. Ikke mindst for resten af eurozonen. Derfor skal man hjælpe grækerne inden for eurozonens grænser, og det kan godt betyde, at de også skal have økonomisk hjælp, men de skal først og fremmest have hjælp til at genopbygge deres stat og genskabe tilliden til det politiske system.

Christen Sørensens påstand #3: Euroen er den største katastrofe for dem, der vil et fælles Europa. Den blev indført uden at være baseret på en føderal politik, herunder en fælles finanspolitik og erkendelsen af en fælles politisk skæbne. Derfor er euroen en afgørende årsag til gældskrisen i Sydeuropa og splittelsen mellem Nord- og Sydeuropa.
Jeg mener ikke, euroen er problemet. Det er de store økonomiske gældsproblemer i visse sydeuropæiske lande, der er problemet. Gældspresset og finanskrisen har også været med til at skabe eurozonens problemer. Der er flere ting, der hænger sammen her. Der er ikke kun ét problem. At reducere det hele til euroen er forkert. Det er rigtigt, at euroen er forkert konstrueret, men det prøver man jo netop at dæmme op for med nye initiativer; Bankunionen og en finansunion og så videre. Så det er kart, at euroen har nogle skavanker, som kan trækkes helt tilbage til den måde, man satte euroen op på. Det tror jeg, de fleste er enige om. Men jeg kan ikke rigtigt se, hvad løsningen skulle være. Det er næppe at opløse euroen, og det er i hvert fald ikke den vej de internationale økonomer, som jeg holder mig til, foreslår.

Christen Sørensens påstand #4: Tyskland kommer endnu engang i europæisk historie til at fremstå som den store skurk. Det skyldes, at Merkel går forrest, når det kommer til at kræve økonomiske reformer og sparepolitikker af de kriseramte sydeuropæiske lande. Hun gør mod Grækenland, hvad verden gjorde mod Tyskland med Versailles-freden.
Tværtimod vil jeg sige, at Merkel har gjort for lidt. Hun har ikke gjort for meget. Jeg kan slet ikke følge Christen Sørensen på det punkt. Kritikken af Merkel har netop været, at hun har været for langsom og tilbagelænet; to skridt frem og et tilbage. Hun har ikke været offensiv og proaktiv nok til at tage styringen på krisen. Det er hun blevet kritiseret for hele vejen igennem, så jeg kan slet ikke følge det argument. Og hvis man dæmoniserer Tyskland, er det, fordi hun er blevet symbolet på de velaflagte lande i Nordeuropa. Der står Tyskland som symbolet, fordi det er en meget stærk økonomi. Men det handler altså også meget om at dæmonisere og finde skurke. Man vil meget gerne sætte ansigt på en skurk, og det er så Merkel, der blevet skurken. Merkel har så også selv medvirket til det, da hun har gjort hele debatten til et sammenstød mellem de rige og fattige lande, hvor de rige skal betale til de fattige. Man kunne godt have gået til krisen på en smartere måde, så det ikke kom til at fremstå, som om Tyskland betalte gildet, for realiteten er, at Tyskland også har haft kæmpe store overskud af at være med i euroen. Og Tyskland har også haft store fordele af at have haft de mindre velstående lande med.

LÆS OGSÅ:
Sofie Carsten Nielsen svarer Christen Sørensen: Euroexit redder ikke grækerne


Marlene Wind er professor ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og centerleder på Center for Europæisk Politik.

Kristoffer Krohn Schaldemose (f. 1991) studerer statskundskab på Københavns Universitet.