Valg i Serbien: På vej mod EU uanset hvad

Valg i Serbien: På vej mod EU uanset hvad

04.05.2012


Hovedparten af kandidaterne, der stiller op til lokal-, parlaments- eller præsidentvalget i Serbien på søndag, ønsker, at landet bliver optaget i EU. Hvordan det skal ske, og hvilke omkostninger det må have, er kandidaterne til gengæld ikke helt enige om.

ANALYSE af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Hovedparten af de serbiske politiske partier har lagt nationalismen og drømmene om Storserbien bag sig. De fleste vedkender sig vesteuropæiske værdier og ønsker, at Serbien bliver medlem af EU. Uenigheden står kun om, hvordan det skal ske, og hvilke ofre man er parat til.

Det største stridspunkt er spørgsmålet om Kosovos uafhængighed. Den serbiske præsident, formand for Det Demokratiske Parti (DS) og hovedpersonen bag Serbiens status som EU-kandidatland, Boris Tadic, ser EU-medlemskabet som noget af det vigtigste for serberne. Han er formentlig parat til at ofre Kosovo for det.

Det er oppositionens leder, præsidentkandidat og formand for Serbisk Progressive Parti (SNS), Tomislav Nikolic, til gengæld langt fra. Nikolic har en fortid i Serbisk Radikale Parti (SRS), som er stiftet af Vojislav Seselj, der står anklaget for krigsforbrydelser i Haag. SRS er et parti med stærke nationalistiske holdninger, og det kan fortsat mærkes i Nikolics politiske linje. Også selvom han brød med Serbisk Radikale Parti i 2008 og har taget afstand fra partiets stærkt nationalistiske politiske program.

Oppositionen kommer EU og Kosovo i møde
Nikolics tilgang til er Kosovo forholdsvis uforsonlig. I valgkampen har han sagt, at hvis EU vil betinge serbisk EU-medlemskab med anerkendelsen af Kosovo, takker han nej. Han sagde ligeledes, at han vil respektere de aftaler, som Boris Tadic har indgået med Kosovo, og som ikke strider imod serbisk grundlov. Til gengæld føler han sig ikke forpligtet til at følge aftaler, som han mener, er i strid med den.

Anerkendelsen af Kosovo er ikke længere en betingelse for Serbiens medlemskab fra EUs side. Det er til gengæld viljen til at indgå i dialog og laver aftaler med Kosovo, som kan normalisere de to landes forhold. Det vil Tomislav Nikolic officielt, men med sin baggrund og sit program er det tvivlsomt, om han også kan gøre det til EU’s tilfredshed.

Stor rolle til små partier
Det serbiske valg på søndag er et lokal-, parlaments- og præsidentvalg. Det bliver afgørende for Serbiens fremtid og regionalt samarbejde på Balkan. Kampen om regeringsmagten i Serbien kommer med sikkerhed til at stå mellem landets to største partier, Serbisk Progressive Parti (SNS) og Det Demokratiske Parti (DS), som i koalition med Det Socialistiske Parti (SPS) har regeret Serbien i den seneste valgperiode.

Ingen af partierne vil formentlig være i stand til at opnå et regeringsduelig flertal, og udfaldet af valget bliver derfor afhængig af, om partierne bliver i stand til at indgå samarbejdsaftaler med andre partier. De mindre partier kan derfor blive afgørende for dannelsen af den kommende serbiske regering og for landets fremtidige politiske orientering.

Der er flere mulige koalitionspartnere for Det Demokratiske Parti. Én er Det Socialistiske Parti, som demokraterne har regeret med før valget. En anden mulighed er EU-orienterede og liberalistiske Mladjan Dinkic`s Regionernes Parti (URS) eller Det Liberal Demokratiske Parti (LPD), som er det eneste serbiske parti, der mener, at Serbien er bedst tjent uden Kosovo,.

Valgmulighederne er derimod mere begrænsede for Serbisk Radikale Parti. Her vil en mulig samarbejdspartner kunne være det nationalistiske Serbisk Demokratiske Parti (DSS) med Vojislav Kostunica i spidsen eller i værste fald Nikolics tidligere parti, det ultranationalistiske Serbisk Radikale Parti (SRS). Begge partier er imod Serbiens EU-medlemskab.

Hvis en af de nationalistiske partier kommer til at sidde på de afgørende stemmer, vil det få en uforholdsmæssig stor indflydelse på serbisk politik og kunne bringe nationalistiske undertoner tilbage i serbisk politik. Det vil i givet fald både medvirke til en destabiliseringen af situationen i Kosovo og til at forsinke processen med landets integration i EU.

Det afgøres nok først i anden runde
Ligesom i 2008 bliver præsidentvalget formentlig først afgjort i anden runde, som kommer til at foregå 20. maj. Det bliver uden tvivl igen ærkerivalerne, den EU glade Boris Tadic og den moderat EU glade Tomislav Nikolic, der skal kæmpe om posten som Serbiens præsident. Begge har sagt, at de trækker sig fra deres partiformandsposter, hvis de bliver valgt. På den måde kan ingen beskylde dem for at varetage et partis interesser frem for hele nationens.

Der er i alt opstillet 12 kandidater til præsidentposten, heriblandt Jadranka Seselj, Vojislav Seseljs kone, som er opstillet for Serbisk Radikale Parti (SRS) og muftien Muamer Zukorlic fra Det Islamiske Samfund i Novi Pazar i Sandzak provinsen. Ingen af de 12 kandidater menes for alvor at kunne true Tadic og Nikolic.

I 2008 vandt Boris Tadic kun knebent over Nikolic. De seneste meningsmålinger peger på næsten dødt løb med en svag overvægt til Nikolic. Det komfortable forspring til nummer tre, socialisternes leder og nuværende indenrigsminister Ivica Dacic, giver Nikolic og Tadic mulighed for i første omgang at koncentrere sig om parlamentsvalget på deres partiers vegne og spare på præsidentvalgskræfterne til anden runde.

Hovedparten af de serbiske politiske partier mener, at Serbien er bedst tjent med et medlemskab af EU og ser integrationen i EU som en nødvendighed for at kunne tiltrække vestlige investeringer og få bugt med den økonomiske krise. Serbien vil derfor formentlig være på vej mod EU efter søndagens valg. Spørgsmålet er, om vejen mod EU og kommende forhandlinger frem til et egentlig EU-medlemskab vil blive en lige og direkte vej, eller en vej fuld af omveje og stop undervejs.

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. ILLUSTRATION: Tomislav Nikolic (Foto: Presse)