Valg i Georgien: Første reelle lakmusprøve for demokratiet

Valg i Georgien: Første reelle lakmusprøve for demokratiet

30.09.2012


Dagens valg i Georgien handler ikke om, hvem der vinder, men hvordan de vinder. Valgfusk sender landets skrøbelige demokrati til tælling, mens et retfærdigt valg styrker det.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Fronterne er trukket skarpt forud for dagens valg i Georgien. På den ene side står det regerende parti Den Nationale Bevægelse med præsident Mikheil Saakasjvili i spidsen. På den anden side milliardæren Bidzina Ivanisjvili og hans parti Den Georgiske Drøm. Det er første gang siden landets Rosenrevolution i 2003, at Den Nationale Bevægelse bliver udfordret og truet på sin ledende position i georgisk politik. Det gør valget til en milepæl i den postsovjetiske udvikling i Georgien. Valget bliver samtidigt en lakmusprøve for den demokratiske udvikling i landet. En prøve, hvor meget står på spil. Hvis Georgien ikke består prøven, kan konsekvenserne nemlig blive massive. For georgierne, for regionen og for forholdet mellem Rusland og USA og EU.

Rusland og NATO ind i kampen
Valgsvindel eller uregelmæssigheder vil utvivlsomt resultere i demonstrationer, som i værste fald kan ende med uroligheder, borgerkrigslignende tilstande og en rystende destabilisering af hele landet. I værste fald vil russerne forsøge at udnytte destabiliseringen. Kreml hungrer efter at komme af med den vestligt orienterede Saakasjvili og indsætte en Moskva-venlig regering i stedet. Det er formentlig heller ikke helt tilfældigt, at NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen for blot tre uger siden lagde vejen forbi i Georgien og over for landets præsident Mikheil Saakasjvili udtrykte et ønske om et retfærdig og demokratisk georgiske valg. Generalsekræteren understregede samtidigt, at NATO fortsat regner med et fremtidigt georgisk medlemskab af alliancen. Det er tvivlsomt, at medlemskabet er en realistisk mulighed, men signalværdien af Anders Fogh Rasmussens besøg i landet er ikke til at tage fejl af.

Intet afklaret
De seneste uafhængige meningsmålinger er tvetydige. Ingen ved, hvem der er tættest på sejren små 24 timer, før valget er afgjort. Mens nogle meningsmålinger giver et klart forspring til Den Nationale Bevægelse, tyder andre på det stik modsatte. Alle meningsmålinger viser dog, at omkring 40 procent af georgierne endnu ikke har besluttet sig for, hvor de vil sætte krydset i morgen. Deres stemmer og valgdeltagelsen generelt bliver afgørende for valgets udfald. Her vil en stor valgdeltagelse være en klar fordel for Saakasjvilis fløj, som står stærkest i landregionerne. En lav valgdeltagelse vil gavne Bidzina Ivanisjvili, som hovedsageligt henter sine stemmer hos den ressourcestærke del af befolkningen i de større byer. Uanset hvem der vinder, tegner valget dog ikke til at ændre noget ved Georgiens fremtidige politiske orientering. Bidzina Ivanisjvili har i sin valgkamp erklæret, at han ligesom sin modstander vil trække Georgien mod vestlige værdier og EU. Han har også givet udtryk for, at Georigen skal genoprette et godt forhold til Rusland, efter landet besatte de georgiske provinser Sydossetien og Abkhasien i 2008. Det er den slags udtalelser og Ivanisjvilis tidligere virke i Rusland, hvor han i halvfemserne tjente sin enorme formue på godt 6 milliarder dollars, der har fået Saakasjvili til at beskylde sin modstander for at være Kremls håndlanger.

Stærk opposition
Mikheil Saakasjvili har regeret Georgien siden 2004, hvor han afløste den daværende præsident Eduard Sjevardnadse på posten. Kritikerne mener, at han i løbet af sin regeringsperiode har udviklet de samme autokratiske træk som Sjevardnadse, og langt fra har været i stand til at indfri georgiernes ønsker om et samfund baseret på demokratiske principper. Det er første gang, at georgierne får en reel mulighed for at stemme på et oppositionsparti af en vis størrelse. Den politiske opposition i Georgien har hidtil været præget af intern splittelse og har langt fra været et brugbar alternativ. Alt tyder da også på, at det regerende parti tager sin udfordrer seriøst denne gang. Bidzina Ivanisjvili blev i løbet af sin valgkamp idømt flere bøder. Både i forbindelse med sine forretningsaktiviteter i Georgien og for overtrædelser af valgloven. Ifølge Ivanisjvili selv var bøderne politisk motiveret og havde til formål at besværliggøre hans valgkamp. Uregelmæssigheder i valgkampen er et klart tegn på, at et demokratisk og retfærdigt valg bliver den absolut største udfordring i Georgien i dag. Hvis georgierne består lakmusprøven, kan resultatet af valget kun være positivt, uanset hvem der vinder. Den kan nemlig levere en stærk opposition til de kommende magthavere. Det vil i sig selv være en positiv udvikling og et nyt og sikkert skridt på vejen mod reelle demokratiske tilstande i Georgien.

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Ota er tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Han skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad og enkelte norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, samt fra Rytmisk Musikkonservatorium i Prag. ILLUSTRATION: Oppositionsstøtter i Georgiens hovedstad Tbilisi (Foto: New Georgia / Presse)