USA-korrespondenter: Deres dækning er skæv

USA-korrespondenter: Deres dækning er skæv

07.05.2012


De tegner et kønnere billede af demokrater end af republikanere. Det viser en gennemgang af fire USA-korrespondenters dækning af præsidentvalgkampen 2008. Og billedet ser ud til at gentage sig i dækningen af 2012.

ANALYSE af Martin Ellermann

5. maj skød Obama officielt sin valgkamp i gang, fordi det nu står helt klart, at Mitt Romney bliver den republikanske udfordrer. Men forvent ikke en fair og balanceret dækning af valgkampen. En undersøgelse af artikler, udgivet under præsidentvalget i 2008 af USA-korrespondenter fra fire landsdækkende aviser, viser, at Obama blev omtalt positivt dobbelt så ofte som hans modstander dengang, John McCain.

USA-korrespondenterne har det tilsyneladende bedst med at bekræfte og bakke op om danskernes forudindtagede holdninger og stereotyper. Ved sidste valg brugte de danske USA-journalister hellere spalteplads på Obamas coolness og atletiske fremtoning, end på at afkode, hvorfor det republikanske parti appellerer til så mange amerikanere. McCain var genstand for dobbelt så mange negative historier. De ladede historier knyttede sig til alle facetter af de to kandidater, men de grelleste eksempler satte fokus på især alder og udseende. Her et par eksempler:

Valgkampen 2008 – danske medier om Obama og McCain:
■ ”[Obama] har et udseende som en filmstjerne, en fysik som en gymnast.” (Politiken 24. aug. 2008)
■ ”… den gråhårede og arrede koldkriger John McCain, der knap har hørt om internettet.” (Politiken 24. aug. 2008)
■ ”Efter en introduktion fra hustruen Michelle springer han [Obama] adræt op på scenen og tager nogle raske skridt mod de lokale Florida-politikere, som alle får et stort knus af præsidentkandidaten. Han taler – uden manuskript – i 45 minutter. Stemmeføringen er den samme som altid. Der er ingen nye rynker at konstatere i hans ansigt. Håret gråner ikke.” (Information 23. okt. 2008)
■ ”Mens en solbrilleklædt Obama fløj i militærhelikopter med USA’s øverste general i Irak, kørte McCain en tur i golfvogn med den 84-årige ekspræsident George Bush Sr. og lignede mere en småsløv pensionist end en kandidat til posten som verdens mest magtfulde mand.” (Kristeligt Dagblad 26. juli 2008)



Midten ignoreres
David Nye er professor i Amerikansk Studier ved Syddansk Universitet. Han har undervist på adskillige amerikanske og europæiske universiteter heriblandt Cambridge og Harvard, og er to gange nomineret til den fornemme Pulitzer-pris. På trods af de fine meritter er han i modsætning til mange andre USA-eksperter ikke meget for at svare på mediernes spørgsmål om USA: ”Jeg har haft mange samtaler med journalister, som stillede simple eller direkte dumme spørgsmål. Faktisk prøver jeg at undgå interviews, da de er spild af tid efter min mening”, siger han.

På spørgsmålet om han mener, demokrater og republikanere dækkes ligeligt af danske USA-korrespondenter, svarer han: ”Nej. Danskere er forudindtagede og kan bedst lide demokraterne. De ser ikke de enorme forskelle, der er inden for hvert parti, men har en tendens til at se dem som en samlet enhed ligesom de danske partier, der holder sig til nogle faste holdninger og forventer, at resten af gruppen respekterer partilinjen. I USA er en New Hampshire-republikaner en meget anderledes person end fx en Mississippi-republikaner. Generelt ignorerer man uafhængige vælgere, og journalisterne virker ikke til at forstå, at slaget i amerikanske valgkampe altid handler om at vinde midten, hvor de uafhængige befinder sig. Ekstremer som Sarah Palin er farverige, men egentlig ikke ret vigtige. Sagt på en anden måde: Omkring en tredjedel af vælgerne vil altid stemme republikansk, og omkring en tredjedel af vælgerne vil altid stemme demokratisk, så kampen handler om at få tredjedelen på midten over på sin side.”

De udsendte avislæsere
Med til historien hører, at der med titlen som korrespondent ofte følger en slags uofficiel ekspertstatus, og journalisterne bliver jævnligt brugt som ressourcer inden for området, på trods af at de ofte har begrænset – eller ingen – uddannelse, hvad angår USA. Dette kunne måske være med til at forklare forskellene i dækningen af de to kandidater.

Lektor i Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, ser mulige problemer med denne dobbeltrolle: ”Jeg har ofte ønsket mig en lidt klarere opdeling mellem nyhedsdækning og politisk analyse. Nogle korrespondenter er udmærkede til at udlægge teksten, mens andre helt klart ville have været bedre tjent med at holde sig til journalistiske kernekompetencer.”

De journalistiske kernekompetencer er under pres som udsendt USA-journalist. Både tidsforskellen og problemer med at få fat i gode personkilder tvinger ofte korrespondenterne til at springe over, hvor gærdet er lavest. Sidsel Nyholm, Kristeligt Dagblads korrespondent i New York, fortæller: ”Jeg skriver meget dag-til-dag stof, hvor jeg ikke altid har tid eller mulighed for selv at tale med mine kilder, så de kan være baseret på skriftlige kilder. Det kunne for eksempel være en kort nyhed om en lov om homoseksuelle ægteskaber i New York, hvor jeg har ikke tid til at finde kilder selv inden klokken 11, hvor historien skal sendes til Danmark. Så der læser jeg det seneste nye fra New York Times, Washington Post og måske nogle af de medier, der er særligt rettet mod homoseksuelles rettigheder.”

Udfordringerne på den store udebane kan føre til nogle dårlige vaner med uangivne lån fra amerikanske medier, og der har været fremsat beskyldninger om plagiat mod flere danske USA-korrespondenter. Både Marcus Rubin fra Politiken og Poul Høi fra Berlingske har fået offentlig kritik for dette, og en gennemgang af tidligere korrespondent Frank Esmanns bog om Henry Kissinger viste, at han i 350 forskellige tilfælde skrev af efter en amerikansk bog om Kissinger.

Fascination og forargelse
En anden ting, der gør det svært at få kilder, er, at de danske USA-journalister er små fisk over there. Det gør det umuligt at trænge igennem til eksempelvis Obama, Romney eller blot nogle i de næste mange led. Derfor ender de ofte med at bruge almindelige amerikanere som udgangspunkt for deres artikler.

Niels Bjerre-Poulsen ser dog også problemer ved denne praksis: ”Det, der oftest irriterer mig, er udsagn af typen ’amerikanerne mener’ eller ’amerikanerne er trætte af’. De amerikanske vælgere er splittet som aldrig før, og alligevel får man mange stemningsbilleder på grundlag af et par tilfældige forbipasserende på gaden. Men det er selvfølgelig også et problem i dækningen af danske nyheder, hvor vox populi er obligatorisk.”

Udover svære arbejdsvilkår, kildeproblemer og favoriseringen af demokraterne viser undersøgelsen også, at korrespondenterne bekræfter mange af de fordomme, der eksisterer om amerikanerne. Jeg gennemgik fire journalisters artikler fra valgkampen i 2008 for fire udbredte stereotyper om USA. Det drejer sig om, at amerikanere anses for at være: religiøse, patriotiske, politisk konservative og fordomsfulde. Især de to sidste optrådte i mange artikler, og Kristeligt Dagblads udsendte anerkender da også, at hun opsøger de historier, der berører mange af danskernes stereotype billeder af USA: ”Sidste sommer lavede jeg en reportageserie fra andre dele af landet end New York. Jeg lavede noget om fedme, noget om forurening, noget om arbejdsløshed, ulovlig indvandring og abortdebatten. Jeg rejste rundt til forskellige steder, hvor de debatter var særligt tydelige.”

For USA både fascinerer og forarger, og Sidsel Nyholm skildrer en dagligdag, hvor korrespondenterne med fordel kan opsøge amerikanske stereotyper om for eksempel fedme og aborthysteri, da disse ofte går rent ind hos danskerne – eller i hvert hos deres danske redaktører.

Ensomme ulve
Et andet problem er, at hun ofte føler sig meget afskåret fra sin danske redaktion. Hun ville ønske, den lille håndfuld af danske USA-korrespondenter i højere grad brugte hinanden, da hun ikke ser dem som konkurrenter i slaraffenlandet af gode historier: ”En af de store bagdele ved jobbet er, at det udelukkende er fra København, man får sparring, og man er meget isoleret. Typisk når jeg sidder om eftermiddagen og har nogle ideer, jeg har brug for at snakke igennem, så er de gået hjem på avisen, og det kan være ret frustrerende. Jeg hører af og til, hvis der har været ros på morgenmødet, men sjældent hvis der er kritik.”

På det afsluttende spørgsmål, om hun mener danske USA-korrespondenter stadig har en væsentlig funktion i 2012, svarer hun: ”Man kunne sådan set godt gøre det meste hjemme fra Danmark, men jeg synes, det gør en forskel at have sin dagligdag derovre. Plus hvis der lige pludselig sker et eller andet, kan jeg være på pletten rimelig hurtigt. Når man bor og lever og har sin hverdag i et land, tror jeg, man har en bedre forståelse for dets kultur, menneskene og hvordan tingene fungerer.”

Valgkampen 2012 – danske medier om Mitt Romney:
■ ”Umiddelbart efter Rick Santorums exit tirsdag gjorde Mitt Romney, der i sin primærvalgkamp har bombarderet sine rivaler med stærkt negative og beskidte tv-reklamer, det da også klart, at han vil angribe såvel præsidentens karakter som hans generalieblad.” (Kristeligt Dagblad 12. april 2012)
■ ”Obama skal helst begå en fejl: Der er en grund til, at man siger »No Drama Obama« i Washington – for præsidenten begår stort set ingen fejl. Slet ikke alvorlige eller personlige. Romney har virkelig brug for, at den fejl snart må komme – at Obama enten selv begår en, eller at en af hans nærmeste kommer til det. Den perfekte præsident skal have ridser i lakken.” (Berlingske Tidende 15. april 2012)
■ ”Han har forlods skiftet mening om så mange emner, at en populær konservativ vittighed lyder: »En konservativ, en moderat og en venstreorienteret kommer ind på en bar. Og bartenderen siger: »Hej, Mitt Romney…”(Berlingske Tidende 5. april 2012)
■ ”[M]usikere, skuespillere og andre kunstnere [stod] i kø for at hjælpe med at løfte Barack Obama ind i Det Hvide Hus… Både Mitt Romney og hans konkurrent Newt Gingrich har de seneste uger modtaget klager fra kunstnere, der ikke ville have deres navn forbundet med de to republikanske præsidentkandidater.” (Politiken 6. marts 2012)



NOTE: Martin Ellermanns undersøgelse bygger på en gennemgang af fire USA-korrespondenters artikler (fra Information, Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad og Politiken). Artiklerne er udgivet fra 7. juni 2008, hvor Clinton trækker sig fra det demokratiske primærvalg, frem til valgdagen 4. november 2008.

MARTIN ELLERMANN (f. 1978) er cand. mag. i Amerikanske Studier og master i Journalistik fra Syddansk Universitet. Han har herudover studeret ved Ohio University og University of Amsterdam. I øjeblikket arbejder han som International Relations Officer ved Københavns Universitet og har tidligere været leder af vejledningen ved Danmark-Amerika Fondet og Fulbright Kommissionen. ILLUSTRATION: Obama (pressefoto).