15.12.2012

Israels kontroversielle udenrigsminister Avigdor Lieberman er blevet presset fra bestilling. Men det rykker ingenting i den hektiske valgkamp. Premierminister Netanyahu står stadig til sejr.

ANALYSE af David Jano

LÆS OGSÅ:
– Hamas vandt i Gaza: Det gjorde Iran ikke
– Efter konflikten i Gaza: Våbenhvilen forstærker israelsk højreradikalisering
– Israel tog fejl: De nye arabiske demokratier bliver et kæmpe politisk problem

En alt andet end en kedelig israelsk valgkamp har taget endnu en uventet drejning. I går gik udenrigsminister Avigdor Lieberman af. Det sker kun en måned før, valget skal afholdes. Presset mod ham var blevet for stort. En række sager har kørt mod udenrigsministeren hos den israelske statsadvokat. Ifølge statsadvokaten skulle Lieberman have tilranet sig hemmeligstemplede dokumenter fra Justitsministeriet for at få indsigt i en større undersøgelse mod ham vedrørende ulovlige banktransaktioner mellem 1999 og 2006. Statsadvokaten mener dog ikke, der er nok beviser til at rejse sag mod den nu tidligere udenrigsminister. Til gengæld skulle det angiveligt være muligt at bevise, at Lieberman har lagt pres på en tidligere israelsk ambassadør for at få indsigt i hemmelige dokumenter fra Justitsministeriet, der kunne kompromittere udenrigsministeren. Senere skulle bemeldte ambassadør belønnes med en ny høj stilling. Derfor har statsadvokaten nu stævnet Lieberman.


Netanyahu står stadig stærkt

Lieberman mener ikke selv, han skulle gå af som udenrigsminister, men han valgte at trække sig, så sagen kan blive lagt i graven og fokus igen kan rettes mod valgkampen. Før skandalen begyndte at rulle, stod Lieberman og hans parti Yisrael Beiteinu (Israel mit hjem) til endnu et fremragende valg. Partiet blev stiftet i 1999 og har alle dage været tæt forbundet med sin karismatiske leder og stifter Lieberman. Partiet tiltrækker hovedsageligt israelere, der ligesom Lieberman selv er født i det tidligere Sovjetunionen. Med en stærk nationalistisk og kompromisløs linje har partiet medvirket til en generel højredrejning af israelsk politik i det seneste tiår.

I 2009 opnåede Liebermans parti sit bedste valg i sin korte levetid og fik hele 15 mandater, som var nok til at sikre Netanyahu og hans Likud-parti regeringsmagten. Netanyahu har endog været en anelse skræmt for Yisrael Beiteinus store popularitet, hvilket fik ham til at gå i valgforbund med partiet tidligt i valgkampen. De to store regeringspartier Likud og Yisrael Beiteinu har valgt at stille op på samme valgseddel under navnet ”Likud Beiteinu”. Det har ikke ændret sig med Liebermans farvel til udenrigsministerposten.


En streg i regningen

Netanyahu har været Israels premierminister siden 2009. Hans uforsonlige linje i forhandlingerne med palæstinenserne har isoleret Israel på den internationale scene. På trods af et eftersigende anstrengt personligt forhold mellem Netanyahu og hans amerikanske kollega præsident Barack Obama, er USA efterhånden den eneste tætte allierede Israel har tilbage. Tidligere allierede som Egypten og Tyrkiet er af forskellige årsager faldet fra, ligesom der heller ikke er mange venner tilbage i Europa.

Det ser dog ikke ud til at røre Netanyahu. Tilbage i november blev valget udskrevet, da de højreorienterede og religiøse partier i regeringen ikke kunne blive enige om et nyt statsbudget. Derfor ville Netanyahu ryste posen, så han kunne komme styrket ind i 2013 med et frisk mandat til at føre sin hårde politiske linje videre. Her gælder det først og fremmest om at bevare fokus på fjenden Iran.

Men valgkampstemaerne er ikke blevet, som Netanyahu havde forestillet sig. Den israelske valgkamp skulle handle om økonomi, Iran og den fortsatte strid om værnepligt til religiøse. Det ændrede sig brat, da hele verden igen rettede blikket mod Israel, Gaza og Vestbredden. Først opstod der en ny væbnet konflikt mellem Israel og Hamas, som endte med en våbenhvile forhandlet på plads af det nye styre i Egypten. Siden fik palæstinenserne ny status i FN, hvorefter Israel truede med nye bosættelser. Det ventes, at den netop genvalgte Barack Obama vil kaste sig ud i nye forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne, når det israelske valg er afholdt. Man venter på at se, hvem der er israelsk premierminister til den tid.


Hvem vinder?

Alt tyder på Netanyahu. Intet har kunnet rykke på meningsmålingerne, siden valget blev udskrevet. Likud og dets støttepartier stadig står til et sikkert genvalg. Ingen står til at kunne udfordre Netanyahu, der ikke mister stemmer hos vælgerne, på trods af de flere store konflikter: Stigende utilfredshed med levestandarden, truslen fra Iran, problemerne med fredsprocessen og den store konflikt mellem sekulære og religiøse. Oppositionen har ikke kunnet finde en leder, der kan tage kampen op mod den stærke statsmand, som Netanyahu fremstår som i vælgernes øjne.

Det var en streg i regningen for Netanyahu at Lieberman måtte gå som udenrigsminister, men Lieberman er stadig med i valgkampen, da han ikke har indstillet sin politiske karriere. Så intet tyder på, at sagen kommer til at betyde noget for den urørlige Netanyahu.


David Jano (f. 1985) er cand.mag. i Moderne Mellemøststudier fra Syddansk Universitet, BA i Historie fra Københavns Universitet og har læst på University of Haifa i Israel. Han skriver fast for RÆSON, blogger for Jyllands-Posten og religion.dk og har optrådt som Israel-ekspert i Radio 24/7 og Berlingske Tidende.