Torben M. Andersen: Intet realistisk alternativ til at spare NU i Sydeuropa

Torben M. Andersen: Intet realistisk alternativ til at spare NU i Sydeuropa

26.05.2012


Torben M. Andersen: “Gældsproblemerne i især de sydeuropæiske lande er så store, at der ikke er et realistisk alternativ til en aktuel gældsnedbringelse.”

INTERVIEW af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør


RÆSONS RUNDE BORD: Hvornår skal Europa spare?
Kritikerne af de tyske krav om en skrap og øjeblikkelig europæisk sparekur har de seneste uger fået medvind. Men hvis ikke nu, hvornår SÅ nedbringe på gælden?
Bendt Bendtsen: Euroen overlever – grækerne ryger ud
Per Clausen om Europa: Muligt at reducere gælden uden voldsomme nedskæringer
– LÆS OGSÅ: Torben M. Andersen om verdensøkonomien i 2015: Kun lidt sandsynligt, at vi er tilbage på sporet


1. Over hele Europa gør befolkningerne oprør mod det tyske krav om at nedbringe på gælden NU. Argument: Det dræber væksten og dermed muligheden for reel gældsnedbringelse. Hvis ikke nu, hvornår så nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
– Statsgældskrisen har to dimensioner: 1) den høje gæld, 2) fremadrettede problemer knyttet til bl.a. ændret demografi. Hvis man troværdigt får gennemført pensionsreformer, som fremadrettet vil mindske presset på de offentlige finanser vil det aktuelle behov mindskes. På den måde kan man balancere hensynet til de aktuelle konjunkturer med hensynet til at sikre finanspolitisk holdbarhed. Problemet er, at det høje gældsniveau i mange lande afspejler manglende politisk evne til at gennemføre reformer. Det vil sige, at både det bagudrettede problem (gæld) og det fremadrettede problem (ændret demografi) bliver et problem samtidigt. Gældsproblemerne i især de sydeuropæiske lande er så store, at der ikke er et realistisk alternativ til en aktuel gældsnedbringelse.
Så Sydeuropa skal nedbringe på gælden med det samme. Hvornår skal resten af Europa?
– For lande som ikke stå i et akut gældsproblem, er det afgørende at få gennemført reformer som fremadrettet retter op på ubalancerne i de offentlige finanser. Disse lande har således frihedsgrader til at vælge en mere gradvis tilpasning, såfremt man får håndteret de fremadrettede problemer knyttet til demografien.

2. Martin Wolf siger til mig i RÆSON11, som udkommer 28/5: “Europa får først vækst i 2020’erne”. HVIS det er rigtigt, hvad betyder det så for, hvornår og hvor hurtigt vi skal nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
– Lavere vækst gør det klart sværere at nedbringe gælden – både fordi det direkte belaster de offentlige finanser, og fordi gælden ses i forhold til bruttonationalproduktet. Som udgangspunkt mener jeg, at Wolfs forudsigelse er for pessimistisk. Hvis det skulle vise sig, at vækstpotentialet i Europa permanent er lavere pga. lavere produktivitetsvækst, så der ingen udvej uden om en mere drastisk tilpasning. Et permanent fald kan ikke læses ved gældssætning, og det gælder for alle lande.
Så HVIS man anerkender præmissen om, at Europa ikke får vækst før 2020’erne, så bør både Sydeuropa og resten af Europa nedbringe drastisk på gælden med det samme?
– Det er ikke nødvendigvis tilfældet for alle lande. En del lande har rimeligt styr på de offentlige finanser, og de vil ikke være tvunget til at slå ind på en akut gældsafvikling, hvis der skulle komme en langstrakt lavkonjunktur i Europa. Et sådant scenarie vil selvfølgeligt skabe problemer og være forbundet med omkostninger.

3. Et græsk euroexit synes på vej. HVIS det sker, hvad betyder det så for, hvornår og hvor hurtigt vi skal nedbringe på gælden? A. I Sydeuropa, B. I resten af Europa.
– Den direkte effekt af en græsk exit vil være beskeden (Grækenlands BNP udgør mindre end 2 % af BNP i Euroområdet). Betydningen vil afhænge af de afledte effekter. I første omgang den afledte usikkerhed knyttet til andre kriselande i Sydeuropa – vil de være i stand til at klare problemerne? En græsk exit vil givetvis forstærke en sådan usikkerhed. Effekterne vil derfor i stort omfang afhænge af udviklingen i disse lande. Hvis en exit mindsker væksten i Europa, øger det selvsagt dilemmaet knyttet til vækst og arbejdsløshed. Omvendt kan det ikke afvises, at en exit efter en vis periode, kan medvirke til at skabe mere ro.
Du siger, at et græsk exit vil medføre afledt usikkerhed knyttet til andre kriselande i Sydeuropa. Vil det betyde, 1) at disse lande bør fokusere mere på at nedbringe gæld, end de gør nu, 2) at de bør fokusere mindre på at nedbringe gæld og mere på at skabe vækst på kort sigt, eller 3) ingen af delene?
– Grækenland er i en situation, hvor de reelt ikke har nogle frihedsgrader i den økonomiske politik. Gældsproblemerne er store, og den udenlandske hjælp er afhængig af, at der gennemføres reformer. Landet kan ikke undgå en tilpasningsproces, der findes ingen mirakelkur, der kan løse fundamentale underliggende problemer knyttet til de offentlige finanser, konkurrenceevne, m.m. En euro-exit vil også være forbundet med store tilpasningsproblemer og omkostninger.

4. JA ELLER NEJ. Yanis Varoufakis, professor i økonomisk teori ved Athens Universitet i Weekendavisen 17. maj om den græske tilstand: “Der har ikke været ét eneste tilfælde i de sidste 300 års kapitalistiske historie, hvor en økonomi i denne tilstand kom ud på den anden side gennem besparelser og strukturreformer. Det er aldrig sket, det vil aldrig ske.” Har han ret? (hvis nej: nævn et eksempel).
– Det er altid forbundet med store problemer præcist at identificere andre lande, som har været i præcis den samme situation som Grækenland. Der findes eksempler på lande, som har været i en dyb lavkonjunktur og med store gældsproblemer, som har løst problemerne via strukturreformer og besparelser. Det nærmeste eksempel er Sverige i starten af 90erne. Efter en højkonjunktur kom Sverige af en række grunde i en meget dyb lavkonjunktur som ledte til en kraftig stigning i arbejdsløsheden, store budgetunderskud og en hastig stigende gæld. En omfattende konsolideringspakke medvirkede til, at den økonomiske udvikling blev vendt. Det var ikke nogen nem tilpasningsperiode, og det tog tid, men Sverige kom ud af krisen.

5. JA ELLER NEJ. Findes euroen om 6 måneder? Findes euroen om 6 år?
– Ja til begge spørgsmål. Der er investeret megen politisk prestige I projektet, og samtidig er der ingen grund til at euroen ikke skulle kunne fungere for en kerne af lande.

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør. Cand.mag. i retorik med speciale i debat og tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret fra Honduras, Costa Rica, Haiti, Den Dominikanske Republik, Colombia og Sydsudan til bl.a. Information, Deadline 22.30 og Weekendavisen. ILLUSTRATION: Torben M. Andersen.