30.06.2012

Republikanerne vinder. Sådan er det.

ANALYSE af Martin Ellermann, HOUSTON, TEXAS

PRÆSIDENTVALG I TEXAS
HISTORIEN: Texas har ved de sidste otte præsidentvalg peget på en republikaner. Sidst en demokrat vandt staten var i 1976.
SIDSTE VALG: I 2008 fik Obama 43,69 % af stemmerne i Texas. Republikanernes John McCain fik 55,39 % og dermed samtlige valgmandsstemmer (dengang 34 – i 2012 stiger tallet til 38).
DETTE VALG: Avisen Houston Chronicle rapporter en eksplosiv stigning i salget af håndvåben af frygt for, at Obama genvælges og lægger begrænsninger på salget af dem.

Texas er ikke kun prærie og cowboys, men også badestrande, skove af skyskrabere, monstrøse 18-banede motorveje, oliebaroner og NASA-astronauternes Houston. Det meste er stort her. Men Demokraternes hovedkvarter er en beskeden bygning langt fra downtown. For alle ved, at Obama vil tabe i staten.

I de lokale tv-stationers reklameblokke skiftes republikanske politikere til at svine partifæller for ikke at være konservative nok. ”Moderat” er et skældsord, som man i lokalvalg hæfter på andre kandidater, hvorefter den angrebne part straks udsender en modreklame, der fremhæver hans konservatisme. Kampen står sjældent mellem demokrater og republikanere, men mellem sidstnævnte partis konservative og ultrakonservative.

Professor Mark Jones, some r leder af Department of Political Science ved Houstons Rice University, levner da heller ikke Obama nogle chancer for at vinde Texas til november: ”Obama vil stort set ignorere staten. Hvis han besøger Texas, vil det kun være for at samle penge ind. Eftersom Mitt Romney er sikker på at vinde Texas, vil hverken han eller præsidenten bruge tid eller penge på at føre valgkamp i staten, og der vil sandsynligvis ikke blive vist en eneste valgreklame i Texas frem mod november.”

Pengene udvandrer
Demokraterne har ikke vundet Texas i mere end 30 år. Og ifølge Jones er situationen fastlåst: ”Som det er nu, stemmer flertallet af de texanske vælgere konsekvent republikansk. Demokraterne havner dermed i en ond cirkel, hvor de ikke kan rekruttere gode kandidater til at stille op i Texas. De kan heller ikke overbevise donatorer om at investere i statens demokratiske parti. Resultatet bliver, at pengene strømmer ud af Texas til demokrater i andre stater, som har større chance for at vinde. Det giver mening på kort sigt, men demokraterne i Texas forbliver dermed svage og uden vinderchancer også på lang sigt.”

Samme analyse går igen, hvis man spørger de lokale journalister om årsagen til demokraternes problemer. ”Alle spørgsmål kan egentlig besvares med et ord: ’Penge’. Obama tager til Texas for at samle penge ind, men pengene bliver ikke brugt på valgkamp i Texas. Problemet for statens demokrater er, at de aldrig kommer i nærheden af at have de midler, republikanerne har,” siger Becca Aaronson, journalist ved Texas Tribune.

Nye stemmer
På trods af pengeproblemerne er der dog muligvis håb forude for Demokraterne. Texas blev for cirka ti år siden den fjerde amerikanske stat, hvor ikke-hvide udgør et flertal af befolkningen. Det plejer traditionelt at styrke Demokraterne, da flest i disse grupper støtter Obamas parti, men, som Mark Jones påpeger, er der rigeligt med udfordringer tilbage:

“Latinoer udgør en stadig større del af de aktive vælgere i Texas, men spørgsmålet er, hvornår denne demografiske udvikling vil skubbe balancen til fordel for Demokraterne. Der skal to ting til:

1) Lationer skal registrere sig, så de kan stemme i samme omfang som hvide vælgere. Dette kræver også, at mange først søger om statsborgerskab. Når de har gjort det, er det også vigtigt, at de rent faktisk møder op og stemmer på valgdagen. I 2008 stemte kun 38 procent af alle latinoer mod 56 procent af de hvide vælgere.

2) Det Demokratiske parti i Texas bliver samtidig nødt til at vinde en endnu større andel af latinovælgerne. Som det er nu, får Republikanerne stadig mellem to femtedele og en tredjedel af denne gruppes stemmer.”

Lokale partihelte
Og her er vi tilbage ved pengene. For stemmer koster. Man lokker ikke de resterende texanske latinoer over på Obamas side uden at betale for det. Jones: ”For at få flere latinoer til at registrere sig og stemme bliver Demokraterne nødt til at lave en massiv hvervekampagne. Og det kan de ikke nu på grund af manglende midler. De skal samtidig opstille en karismatisk latinokandidat til et statsembede i Texas, som kan give fokus og vægt til kampagnen, selvom denne person næsten helt sikkert vil tabe til den republikanske kandidat.”

Rice University-professoren mener altså, at Demokraterne skal træde ind i kampen om Texas. De VIL tabe de næste mange valg, men det er nødvendigt for at få minoriteterne til at begynde at bakke op om deres kandidater, komme ned at stemme og på lang sigt give demokrater en chance for sejr i Texas. Det kan blive en god cirkel, hvis flere demokratiske vælgere så begynder at tro på, at deres stemme gør en forskel. Men så længe minoriteterne bliver hjemme på valgdagen, og en stor del af latinobefolkningen stemmer republikansk, er fremtidsudsigterne for en demokratisk sejr i Texas dyster.

Foto: Metro Diner, Dallas, Texas (Flickr).