Sundhedsreform: Højesteret kan kæntre Obamas svendestykke og undergrave kommende præsidenters magt

Sundhedsreform: Højesteret kan kæntre Obamas svendestykke og undergrave kommende præsidenters magt

24.04.2012


Det er ikke kun præsidentembedet, Obamas eftermæle og fokusset i valgkampen, som er i spil bag marmorvæggene i USA’s højesteret. Når rettens afgørelse om sundhedsreformen kommer til sommer, kan den også underminere kommende amerikanske præsidenters mulighed for at foretage større økonomiske reformer. Det hele er i hænderne på ni personer.

ANALYSE af Rasmus Christensen

Da høringerne om præsident Barack Obamas kontroversielle sundhedsreform begyndte i USA’s Højesteret, stod det hurtigt klart, at blåstemplingen af lovgivning ikke lå lige om hjørnet. Bombarderet med kritiske spørgsmål fra bænkens fem konservative stemmer virkede statens advokat Don Verrilli så usikker og famlende, at de fire resterende dommere måtte komme ham og sagen til undsætning. Efter tre dages høring trak dommerne sig tilbage til gemakkerne for at formulere og afklare deres positioner i en af de vigtigste højesteretssager i moderne tid. Afgørelsen kommer både til at få konsekvenser for præsident Obama og potentiel set også hans efterkommere. Hvis dommerne lægger sundhedsreformen død, rykker det på magtbalancen mellem centraladministrationen i Washington og delstaterne.

Dom kan indskrænke vigtige magtbeføjelser
Årsagen er, at afgørelsen kan få konsekvenser for den lovgivning, som ligger til grund for Obamas og alle kommende præsidenters magtbeføjelser. Sundhedsreformen effektueres under den amerikanske stats ret til at regulere handel i og mellem delstaterne. Den ret er sikret igennem den såkaldte ”commerce clause” i den amerikanske forfatnings artikel 1, stykke 8. Bestemmelsen har ligget til grund for mange af de store økonomiske reformer i USA’s historie, og er en af centraladministrationen mest værdifulde beføjelser.
Forståelsen og fortolkning af forfatningen er højesterets fornemmeste funktion. Det er grundlæggende set de ni dommeres rolle at være forfatningens talerør. Deres beslutninger dikterer det gamle dokuments tilsigtede mening og danner derfor juridisk præcedens. Skulle et flertal af dem erklære sundhedsreformen forfatningsstridig, vil de derfor ikke blot kassere Obamas prestigeprojekt. De vil potentiel set også underminere kommende amerikanske præsidenters mulighed for at fortage større økonomiske reformer på et nationalt plan.

Sagens kerne
Sagen om sundhedsreformen er en sammenkørsel af flere retssager. Centralt er der to sammenhængende områder, som retten skal forholde sig til. Det første er, om den amerikanske stat handler forfatningsstridig, når den igennem reformen forpligter den individuelle statsborger til at være dækket af en sundhedsforsikring – enten privat eller igennem dennes arbejde. Sundhedsreformens fortalere mener, at forpligtelsen falder ind under statens forskrevne ret til at regulere handel i delstaterne. Modstanderne er uenige. Blandt andet fordi de mener, at der er forskel på at forhindre folk i at købe eller handle en vare, og forpligte folk på at købe en bestemt vare, såsom forsikring. Den omstridte del af loven kaldes ”individual mandate”. Højesteret skal samtidig tage stilling til, om ”individual mandate”-området kan skilles fra sundhedsreformen som en helhed. Sundhedsreformen er sammensat af en lang række love, hvoraf forpligtelsen til forsikring kun er en del. Men hvis retten vurderer, at de enkelte tandhjul i sundhedsreformen skal være på plads, for at helheden fungerer, så falder hele maskinen, hvis ”individual mandate” bliver underkendt.

Eftermælet på spil
Højesteret står således med Obamas eftermæle i hånden. Sundhedsreformen er på godt og ondt det mest afgørende stykke arbejde, Obama og demokraterne har leveret i igennem de seneste fire år. Over alle de mange kriser, kompromiser og fejlslagne forhandlinger står den som det historiske stykke lovgivning for præsidentens første periode. En demokratisk mærkesag, der vil garantere behandlingsmulighederne for de 30 millioner amerikanere, der lige nu ikke er forsikrede. Og sundhedsreformen har kostet. Obama trådte ind i det Hvide Hus på et sus af folkelig opbakning og med stor politisk kapital. I dag står han med middelmådige meningsmålinger og et dybt splittet politisk landskab. Meget af det skyldes den lange, opslidende kamp om sundhedsreformen, der til stadighed møder voksende modstand blandt de amerikanske borgere. Hvis Højesteret erklærer sundhedsreformen for forfatningsstridig, vil det annullere en hel valgperiodes arbejde. Det vil være et demoraliserende knæk for partiet, men først og fremmest et ydmygende og knusende nederlag for Barack Obama, den tidligere professor i forfatningslov.

Afgørelse om valgets centrale stridspunkt
Men udover at være den vigtigste del Obamas politiske projekt, er sundhedsreformen også den måske afgørende kampplads for årets præsidentvalg. Den er en prygelknabe for republikanerne, og det forlyder, at partiets strateger vil bruge reformen som spydspids i deres angreb mod den demokratiske præsident op til valget til november. Det er ikke svært at forstå hvorfor. Den omstridte reform er særdeles upopulær blandt befolkningen, allerede før den er trådt i kraft. Det hænger især sammen med, at sundhedsreformen generelt opfattes som en fordyrelse for den enkelte amerikaner. Derfor er det heller ikke overraskende, at en meningsmåling foretaget af New York Times og CBS News viste, at 67 procent af amerikanerne mener, at Højesteret bør skrotte enten hele reformen eller dele af den. Obama og hans rådgivere vil derfor også hellere tale om nogle af deres mere populære politiske sejre. For eksempel den økonomiske hjælpepakke, der holdt hånden under den amerikanske bilindustri. Men dramaet i højesteret holder fokus på sundhedsreformen i hvert fald indtil kendelsen, som forventes til juni.

De tager beslutningen
Beslutningen ligger i hænderne på en stærkt politiseret bænk af ni dommere, hvoraf kun nogle få stemmer reelt er til at rokke. En afgørelse i højesteret kræver blot et simpelt flertal på fem. Og allerede før høringerne om sundhedsreformen begyndte, var de fleste analytikere enige om, hvor syv af dommerne ville lægge deres stemmer. Rettens liberale mindretal på fire ville utvivlsomt blåstemple reformens ”individual mandate”. To af dommerne, Elena Kagan og Sonya Sotamayor, er udpeget af Obama selv, og de to veteraner, Steven Breyer og Ruth Bader Ginsburg, ville uden tvivl også bakke op om reformen. Der var lige så lidt tvivl om, at den notorisk forknyttede Clarence Thomas ville modsætte sig sundhedsreformen. Thomas har siden, han blev udpeget af George H. W. Bush, stået stærkt på konservative værdier, og har en meget begrænset opfattelse af forfatningens ”commerce clause”. Tilbage stod de fire resterende konservative dommere. Rettens præsident John Roberts, den spørgelystne og polariserende Antonin Scalia, den ærkekonservative Samuel Alito og Anthony Kennedy, manden som ofte har været den afgørende stemme i de tætte politiske afgørelser.

Hvem kaster den afgørende stemme?
Oven på den overraskende barske høring lader det til, at ikke bare Thomas, men også Alito og Scalia vil forsøge at få enten dele af eller hele sundhedsreformen erklæret forfatningsstridig. Det er således hos enten højesteretspræsidenten John Roberts eller den uforudsigelige Anthony Kennedy, at Obama og resten af demokraterne skal håbe på, at deres fire dommere kan finde et flertal. Den mest oplagte kandidat er Kennedy, fordi han flere gange før har vist sig at stemme med rettens liberale blok i stærkt politiske sager. Men Kennedy var særdeles hård ved statens advokater under høringerne om sundhedsreformen, hvilket ikke bliver tolket som et godt tegn. Til gengæld har han tidligere vist sig at være utilpas med efterspillet i politisk sprængfarlige afgørelser. Efter at have stemt for at servere George W. Bush præsidentembedet, da retten afgjorde præsidentvalget i 2001, blev Kennedy overrasket over den voldsomme kritik, der regnende ned over retten og dens dommere. Sagen om sundhedsreformen kan potentielt have et endnu voldsommere politisk efterspil, fordi den foregår i et valgår. Men om et til sundhedsreformen kan udvikle sig til reel folkelig kritik synes tvivlsomt. Tværtimod viser meningsmålinger fra Rasmussen Instituttet, at procentdelen af amerikanerne, som mener at Højesteret gør et godt stykke arbejde, er hoppet fra 28 procent til 41 procent, siden høringerne om sundhedsreformen begyndte.

Brydningspunkt for Roberts æra
Men trods en åbenbar folkelig opbakning til dommernes hårdhændede behandling af reformen, så er der andre, mere langsigtede politiske konsekvenser i spil. Og de kan have afgørende indflydelse på højesteretspræsident John Roberts stemme. Sundhedsreformen vil uden tvivl blive en af de afgørelser, der vil definere hans periode som leder af retten. På grund af dens politiske og historiske betydning er det meget muligt, at Roberts ikke ønsker en snæver afgørelse langs partilinjerne. Hvis Anthony Kennedy derfor alligevel vælger at stemme med rettens liberale blok, er det tænkeligt, at Roberts følger trop for at sikre et solidt flertal bag en af sin tids vigtigste afgørelser. Men vælger Kennedy at stemme med resten af de konservative dommere, så kan det være ganske fristende for Roberts at holde sig til sin blok, og stemme på den vej han blev udpeget til af George W. Bush. Ligegyldigt om det ender med en solid godkendelse eller en snæver forkastelse, så vil rettens afgørelse til sommer være den hidtil vigtigste udvikling i både den verserende valgkamp og henholdsvis Roberts og Obamas tid som præsidenter.

Rasmus Damkjær Christensen (f. 1982) er kandidat i amerikanske studier fra Syddansk Universitet og har også studeret amerikanske studier ved Ludwig Maxillian Universitet i München. Han skrev speciale om amerikanske præsidentvalgkampe og var fra 2008 til 2011 ansat som programmedarbejder i DR Nyheder. Han arbejder som kommunikationsrådgiver for KommunikationsKompagniet. ILLUSTRATION: Obama ved valget i 2008 (Foto: Marc Monoghan via flickr)