Spil for galleriet: Catalonien truer med at rive sig løs

Spil for galleriet: Catalonien truer med at rive sig løs

25.11.2012


Catalonien beskylder regeringen i Madrid for at stjæle provinsens penge og truer nu med at rive sig løs fra Spanien. Men selv hvis catalonierne bliver enige om at løsrive sig, bliver de nødt til at gå i krig for at få lov, vurderer eksperter. Og det kommer ikke til at ske.

Af Michael Leif Larsen

Siden den spanske forfatningsdomstol erklærede Cataloniens nyerhvervede autonomistatut forfatningsstridig, har utilfredsheden ulmet i provinsen. Op til dagens lokalvalg har den fået et folkeligt udtryk i udtalte ønsker om at løsrive sig fra Spanien. Det siger to kendere af spanske forhold, som ræson har talt med. Den catalanske selvstændighedstrang hænger sammen den hårde økonomiske krise i Spanien, men den er også drevet af den regerende nationalistiske koalitions ønske om at aflede opmærksomheden fra sin egen fejlslagne politik. Det forklarer lektor på CBS, Carsten Humlebæk, der har forsket i og undervist om Spanien og spanske forhold siden 1998:

”Catalonien er den mest gældsplagede af de spanske regioner, og den har været nødt til bede centralregeringen i Madrid om en økonomisk hjælpepakke. Provinsregeringen i Catalonien har så siden formået at fjerne fokus fra sit eget ansvar med hele det her cirkus om catalansk selvstændighed. I de to år den har haft magten i regionen, har den ellers været en neoliberal duks. Omfattende besparelser på de offentlige budgetter har blandt andet betydet, at offentligt ansatte ikke har fået løn, fordi kassen har været tom. Alligevel er det lykkedes den catalanske regering at komme igennem med et argument om, at problemerne skyldes, at Catalonien har, hvad de kalder et skattemæssigt underskud i forhold til resten af Spanien,” siger Carsten Humlebæk.

Regeringen har hårdnakket påstået, at Catalonien bidrager med mere til det fælles budget, end regionen burde. Og der er ikke tvivl om, at Catalonien giver mere, end regionen får igen, fordi den er en af de rigeste regioner i Spanien. Men omfanget kan diskuteres. I øjeblikket er der en levende diskussion i Spanien om, hvordan man skal gøre pengene op.


En polariseret provins

Carsten Humlebæks analyse bliver bakket op af Carlos Enrique Bayo. Han er klummeskribent og administrerende direktør på internetavisen publico.es. Carlos Enrique Bayo påpeger, at regeringen indtil for ganske nylig ikke arbejdede for catalansk selvstændighed. Han ser derfor også den pludselige selvstændighedstrang som en politisk afledningsmanøvre: ” Den catalanske præsident og leder af den regerende nationalistiske koalition Artur Mas har fulgt neoliberale og neokonservative anbefalinger: De sociale ydelser skal ned, regeringen og staten skal begrænses, og privatiseringer er vejen frem. Da det gik op for ham, at den førte politik ikke virkede, begyndte han at beskylde centralregeringen i Madrid for at tage cataloniernes penge. Det er i virkeligheden bare et røgslør, som skal skjule, at hans egen økonomiske politik har slået fejl.”

Ikke desto mindre er stemningen i Catalonien ifølge Carsten Humlebæk polariseret. Partiet Partido Popular ser ud til at få fremgang på deres indædte modstand imod catalonsk selvstændighed, mens de catalonske nationalister også spås fremgang på grund af det stik modsatte standpunkt. Midt imellem ser de spanske socialister ud til at få svært ved at vinde gehør med deres mere pragmatiske standpunkter.


Dårlig ide for alle

Men selv om de catalonske nationalister skulle få absolut flertal ved søndagens lokalvalg, er der ifølge de to eksperter stadigvæk lang vej til catalonsk løsrivelse. En folkeafstemning om catalonsk selvstændighed skal godkendes af parlamentet i Madrid, og det kommer ikke til at ske. Catalonien kan i princippet vælge selv at organisere en folkeafstemning, men heller ikke det er en farbar vej. Carsten Humlebæk forklarer: ”Partido Popular har absolut flertal i parlamentet. De har sagt, at der ikke kan blive tale om catalansk selvstændighed. De vil indklage en folkestemning om løsrivelse for forfatningsdomstolen, og den vil sige, at det er forfatningsstridigt. Så skal man gennemføre folkeafstemningen i trods.”

Carlos Enrique mener af samme grund, at den catalanske præsident Artur Mas spiller højt politisk spil: ”Det er som et bluff i poker. Præsident Mas siger til centralregeringen i Madrid: Hvis I ikke gør, som vi vil, så forlader vi Spanien. Men det vil sandsynligvis aldrig komme til at ske. En folkeafstemning om catalansk uafhængighed er ulovlig, medmindre parlamentet i Madrid med to-tredjedeles flertal ændrer forfatningen.”
Så den eneste måde Catalonien kan opnå løsrivelse og selvstændighed på, er ifølge Carlos Enrique Bayo ved at erklære sig selvstændig og gå i krig. Og det er utænkeligt. I det hele taget mener Carlos Enrique Bayo ikke, at catalansk løsrivelse er en særlig god idé for nogen af parterne: ”Catalonsk selvstændighed er ikke en god idé for hverken Catalonien eller Spanien. Catalonien er ganske vist Spaniens økonomiske kraftcenter. Provisen står for omkring 25 procent af hele Spaniens samlede bruttonationalprodukt. Men Catalonien nyder også godt af den indflydelse og påvirkning, som Spanien er i stand til at udøve i Europa og i Latinamerika. Hvis Catalonien mister det, vil regionen blive et lille og ikke særligt velhavende land,” siger han.


Fakta:
■Catalonien er Spaniens nordøstligste provins.
■Der er cirka 7,5 millioner indbyggere i provinsen fordelt på 32.114 km2.
■Hovedstaden er Barcelona.
■Catalonien ligger med et BNP er på 25.600 euro per indbygger (gennemsnit 2005-2010) over gennemsnittet for både Spanien (22.152 euro) og EU (25.100 euro).
■Det catalanske parlament har 135 pladser, og der er valg til parlamentet søndag den 25. november 2012.


Michael Leif Larsen (født 1959) er cand.scient.pol. og freelance-journalist. Han har tidligere bragt kommentarer og analyser i blandt andre RÆSON, Berlingske og Kristeligt Dagblad.