Senatsvalg: Overset valg kan tippe magten i USA

Senatsvalg:
Overset valg kan tippe magten i USA

30.10.2012


I præsidentvalgkampens blinde vinkel forsvinder den ligeså afgørende kamp om magten i Kongressen, der også er på spil den 6. november. Republikanerne har vind i sejlene og kan udfordre demokraternes flertal i Senatet. Her er de vigtigste svingstater i senatsvalgkampen.

ANALYSE af Rasmus Sinding Søndergaard

LÆS OGSÅ:
PERSPEKTIVER: Obama eller Romney?

Det er ikke kun Det Hvide Hus, der er på valg den 6. november. Det samme er den lovgivende forsamling, Kongressen, der består af Repræsentanternes Hus og Senatet. I Repræsentanternes Hus har republikanerne i øjeblikket flertal , og alt tyder på, at de beholder det. Demokraternes nuværende flertal i Senatet er derimod mere usikkert. Demokraterne har i øjeblikket flertallet med 51 sæder samt 2 uafhængige senatorer, der støtter dem, mens republikanerne har 47. Republikanerne har altså brug for at vinde 4 ekstra sæder for at opnå flertal i det 100 sæders store Senat. Det er kun 33 sæder på valg, da det kun er en tredjedel af senatorerne, der på valg af gangen. Af de 33 sæder er hele 23 besat af demokrater, mens republikanerne sidder på de sidste 10. Der er altså betydeligt flere demokrater, der skal opnå genvalg, og det giver republikanerne mulighed for at rykke ved balancen.

Flere kommentatorer har der derfor længe været spekuleret i, om det kan lykkedes republikanerne at overtage demokraternes flertal. De pengestærke republikanske Super PACs har investeret store summer i senatsvalgets vigtigste svingstater. I øjeblikket lyder vurderingen fra afstemningssitet predictwise.com, at republikanerne har cirka 20 procents chance for at overtage magten i Kongressens andet kammer. Mange af senatsvalgene er dog omgivet af stor usikkerhed, og senatsvalg bliver typisk afgjort af meget få stemmer. Ikke mindst i befolkningsfattige stater som Maine (1,3 millioner), Montana (knap 1 million) og Nevada (2,7 millioner), der alle ser ud til at blive meget tætte i år. Netop i sådanne mindre stater kan pengestærke Super PACs få stor indflydelse for deres penge.


Her bliver det afgjort

Ligesom til præsidentvalget er der til kongresvalgene stater, hvor det ene parti er en sikker vinder, og svingstater, der kan gå begge veje. De syv vigtigste svingstater eller såkaldte ’toss-ups’ (stater hvor forskellen mellem kandidaterne er inden for meningsmålingernes statistiske fejlmargin, red) er Massachusetts, Virginia, Wisconsin, Montana, Nevada, Missouri og Maine. Montana, Missouri, Wisconsin og Virginia ser i øjeblikket ud til at kunne tippe fra demokraterne til republikanerne.

Et republikansk flertal vil som sagt kræve, at partiet henter fire sæder mere, end det holder i øjeblikket. Det vil sige, at republikanerne skal vinde 14 af de 33 stater, der er på valg. Fem stater bliver regnet for sikre republikanske stater (Wyoming, Utah, Texas, Mississippi og Tennessee), mens yderligere fire også hælder republikansk (Nebraska, Indiana, Arizona og North Dakota). Dermed har republikanerne brug for at vinde fem af de ovennævnte svingstater for at få flertal. Henter republikanerne fire af dem, vil Senatet være delt 50-50, og så er vicepræsidenten tungen på vægtskålen. Og så afgør præsidentvalget de facto senatsvalget. Her er status i de syv vigtigste svingstater:


Svingstat #1: Montana

I Montana skal den siddende demokratiske senator Jon Tester forsøge at holde sit sæde i en ellers traditionel republikansk stat. Hans udfordrer er det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Denny Rehberg. Han fremstiller sig selv som en mand af folket, der ikke er bange for at trodse både demokrater og republikanere for at beskytte den jævne mand imod Washington. Tester har senest fået hjælp fra vennen Jeff Ament, der er bassist i Pearl Jam, og som netop har afholdt en fundraisingkoncert til fordel for demokraten. Rehnberg ligner dog alligevel det bedste bud på en vinder i et af senatsvalgkampens tætteste opgør, hvor begge parter kæmper benhårdt med meget negative kampagner mod hinanden.


Svingstat #2: Missouri

Valgkampen i Missouri er en af de Senatsvalgkampe, der har formået at tiltrække sig opmærksomhed i Danmark. Eller rettere har den republikanske kandidat Todd Akin formået at tiltrække sig opmærksom. Det var Akin, der i august tog overskrifter med sin kommentar om, at kvinder ikke skal have mulighed for at få en abort, selvom graviditeten er resultatet af en voldtægt. Det medførte et ramaskrig. Missouri så ellers længe ud til at være en af de stater, republikanerne kunne håbe på at overtage fra demokraterne. Men efter Akins kommentarer og hans vedvarende afvisninger om at trække sig fra valgkampen, ser det nu ud til at blive vanskeligt. Demokraternes kandidat, den nuværende Senator Claire McCaskill, ser dermed ud til at blive genvalgt. Det er ikke utænkeligt, at Akins kommentar på den måde kan ende med at koste republikanerne flertallet i Senatet.


Svingstat #3: Maine

Efter den republikanske senator Olympia Snow noget overraskende valgte ikke at genopstille i Maine, er der udsigt til, at staten kan blive nøglen til flertallet i Senatet, hvis altså Akins formår at holde førerskansen i Missouri. I Maine ser den republikanske kandidat Charlie Summers godt nok ud til at tabe til den uafhængige kandidat Angus King. Men selvom mange forventer, at King vil stemme med demokraterne, har han ikke givet nogen løfter på forhånd. Hvis han får det afgørende sæde, bliver han en af de mest magtfulde politikere i USA. Både demokraterne og republikanerne vil strække sig langt for at få den uafhængige kandidat over på deres side.


Svingstat #4: Massachusetts

I Massachusetts kæmper den siddende republikanske senator Scott Brown imod demokraten og Harvard-professoren Elizabeth Warren. Begge kandidater poster enorme pengesummer i deres kampagner. Indtil videre har de to tilsammen spenderet ikke mindre end 52,6 millioner dollars. Det er betydeligt mere end i den anden dyreste stat, Ohio, hvor kandidaterne har brugt sammenlagt godt 30 millioner dollars, og langt over det nationale gennemsnit på 1,8 millioner dollars per kandidat. En del af de mange penge er blevet brugt på TV-kampagner, der beskæftiger sig med Warrens indianske rødder. Brown har anklaget Warren for at have opdigtet sine forfædre for at fremme sin akademiske karriere, hvilket Warren har afvist. Brown er selv kommet i problemer, efter to af hans kampagnemedarbejdere er blevet taget i at imitere indianske krigshyl; en adfærd mange amerikanske indianere anser for stødende. Republikaneren har siden undskyldt og taget afstand fra episoden, men de seneste meningsmålinger giver nu Warren et beskedent forspring.


Svingstat #5: Virginia

I Virginia kæmper den tidligere republikanske senator George Allen imod den tidligere demokratiske guvernør Tim Kaine. Allen har gode chancer, efter demokraternes siddende senator ikke har valgt at genopstille, men i øjeblikket fører Kaine i meningsmålingerne. Derfor er the National Republican Senatorial Committee for nyligt begyndt poste penge i valgkampen. Senest har komiteen været på banen med en TV-kampagne, der kritiserer Kaine for at være skyld i stigende offentlige udgifter på bekostning af Virginia. Staten er ikke kun en svingstat i senatsvalget, men også i præsidentvalget. Derfor er Romneys og Obamas ageren lige så afgørende for valget af senator, som for deres eget valg.


Svingstat #6: Wisconsin

Wisconsin er ligesom Virginia en dobbelt svingstat, der i høj grad afhænger af præsidentvalget. Men ikke kun. I senatsvalgkampen er det nuværende demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus Tammy Baldwin oppe imod den tidligere republikanske guvernør Tommy Thompson. Baldwin fører i meningsmålingerne og på pengepungen, men i sidste uge forsøgte Romneys vicepræsidentkandidat Paul Ryan at rette op på det med en fundraiser for Thompson. Baldwin får dog også støtte udefra. Den amerikanske fagforening Service Employees International Union har netop lanceret en TV-kampagne, der anklager Thompson for at være i lommen på en stor lobbyvirksomhed.


Svingstat #7: Nevada

I Nevada får den demokratiske udfordrer, medlem af Repræsentanternes Hus Shelley Berkley, hjælp af ingen ringere end Bill Clinton. De forsøger at vælte den siddende republikanske senator Dean Heller. Clinton turnerer i øjeblikket USA tynd for at støtte pressede demokratiske kandidater. Berkley var en trofast støtte af Hillary Clinton i hendes kamp for at blive demokraternes præsidentkandidat i 2008, så det er ikke overraskende, at ægtefællen Clinton nu betaler tilbage. Dean Heller får på sin side hjælp af nogle af de største republikanske Super PACs. I øjeblikket ligner Heller det bedste bud på en vinder i den befolkningsfattige ørkenstat, der ligger grund til et af årets tætteste valg.


Rasmus Sinding Søndergaard (f. 1984) er BA og kandidatstuderende i amerikansk historie ved Københavns Universitet og har desuden studeret internationale relationer ved University of North Carolina. I 2012 var han i praktik i den amerikanske kongres i the House Foreign Affairs Committee. Han arbejder i øjeblikket som student ved Centre for Advanced Security Theory ved KU og har tidligere været praktikant på DR2 Udland og undervisningsassistent ved KU.