Søren Espersen (DF) om Syrien: Verden kan ikke gøre mere

Søren Espersen (DF) om Syrien: Verden kan ikke gøre mere

28.05.2012


RÆSON spørger udenrigsordførerne: Kan verden gøre mere for at stoppe blodbadet i Syrien – og skal vi?

Christian Juhl (Ø): Syriens vigtigste handelsforbindelser kan tage skarpt afstand fra hændelserne. – HVEM mangler at tage skarpt afstand fra hænderne? Det ved jeg ikke. […] Der er ikke en plan B til FN’s plan – heller ikke fra mig. Villy Søvndal (SF): “Handlekraften i FN og Syriens Venner må stå sin prøve. Jeg ser ikke umiddelbart noget alternativ til at forfølge de spor, vi allerede forfølger.” Søren Espersen (DF): “Der er ikke andre eller flere sanktionsmuligheder tilbage. […] Vi kan ikke fordømme mere, end vi har gjort.” Mette Bock (LA): “Boykot kan gradbøjes. Sanktionerne kunne være langt mere massive. Jeg har fra begyndelsen ment, at Danmark skulle hjemtage alle diplomater – og handelsboykot mv. kunne gøre en massiv forskel. Syrien er på nuværende tidspunkt langt fra isoleret.” Artiklen opdateres løbende med nye svar.

INTERVIEWS af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør


1) Hvordan bør vi reagere på massakren i Houla?

VILLY SØVNDAL (SF): Først og fremmest er jeg tilfreds med, at FN’s sikkerhedsråd på et hasteindkaldt møde i weekenden på det kraftigste fordømte drabene i Houla og anvendelsen af artilleri og tanks-affyringer, og slog fast, at de ansvarlige bør stilles til ansvar og anmodede om at fortsætte undersøgelsen af disse angreb. Ligeledes er jeg tilfreds med, at FN vil følge op i den kommende uge, og at Frankrig indkalder Syriens Venner. Det, der foregår i Syrien, er helt forfærdeligt, men jeg mener, vi – trods alle mangler – står os bedst ved brede internationale løsninger.

CHRISTIAN JUHL (Ø): Sagen skal undersøges til bunds og de ansvarlige gøres ansvarlige.
RÆSON: FN havde observatører på stedet, som melder om, at der blev brugt kampvogne i massakren, hvilket Assads folk er de eneste i Syrien, der har. Den nuværende fredsaftale overholdes altså IKKE. Hvordan bør vi reagere på det? Kan vi – med effekt – kritisere Assad mere, end vi har gjort?
JUHL: Ja, det kan vi – især hvis de vigtigste samhandelsforbindelser og FN tager skarpt afstand fra hændelserne og øger presset.
RÆSON: FNs Sikkerhedsråd – inkl. Rusland – HAR allerede fordømt massakren i skarpe vendinger. HVEM mangler at tage skarpt afstand fra hændelserne?
JUHL: Det ved jeg ikke.

SØREN ESPERSEN (DF): Vi bør behandle oplysningerne om massakren med den allerstørste varsomhed. Specielt når det kommer til at vurdere, hvem eller hvilke, der stod bag massakren. Det er vel blandt andet det, vi har FN-observatørerne til. Jeg afventer observatørernes rapport. Uanset hvad er der tale om en beskidt affære, som alle må fordømme.
RÆSON: Men kan vi reelt fordømme mere, end vi allerede har gjort, og derved opnå nogen effekt?
ESPERSEN: Vi kan ikke fordømme mere, end vi har gjort.

METTE BOCK (LA): Med den stærkeste fordømmelse og yderligere mobilisering af det internationale samfund. Der må fornyede overvejelser til, om hvordan civile kan beskyttes bedre.
RÆSON: Hvordan kan civile beskyttes bedre?
BOCK: Med massiv, international tilstedeværelse uden begrænsninger på, hvor FN-styrkerne må være.


2) Hvilke redskaber har det internationale samfund tilbage over for Assad?


VILLY SØVNDAL (SF): Den situation, vi står i, er jo både fortvivlende og frustrerende, for det er jo åbenlyst, at de eksisterende initiativer ikke bider på Assads rædselsregime i det tempo, vi kunne ønske os. Når det er sagt, så må handlekraften i FN og Syriens Venner stå sin prøve. Jeg ser ikke umiddelbart noget alternativ til at forfølge de spor, vi allerede forfølger, når man tager alternativerne i betragtning.

CHRISTIAN JUHL (Ø): Mere effektive sanktioner – og international isolering.
RÆSON: Hvilke sanktioner? Og hvad kan/skal vi konkret gøre – som vi ikke allerede har gjort – for at øge den internationale isolering af Assad?
JUHL: Vi er nødt til – trods tabene – at forhandle en våbenhvile og en evt. aftale om en fredsbevarende styrke, mens vi lægger optimalt pres.
RÆSON: A. Der ER allerede en våbenhvile – som Assad nu igen har overtrådt. Hvordan skal man sikre, at han vil overholde en evt. ny våbenhvile, når han ikke overholder den nuværende? B. Skal Danmark være parat til at bidrage til en evt. fredsbevarende styrke?
JUHL: A) Ja – der er lavet aftale med FN – den skal overholdes – med de midler, som jeg har beskrevet. B) Det er ikke aktuelt med fredsbevarende styrker nu – men hvis, så har Danmark kvalificerede folk til en fredsbevarende FN-styrke, som vi har gjort mange gange før.

SØREN ESPERSEN (DF): Jeg ved ikke helt, hvem ”det internationale samfund” er…? Er Kina og Rusland medlem? Er Syrien medlem? Er Libyen? Jeg foretrækker at anvende betegnelsen ”omverdenen”. Og her mener jeg, at omverdenen helt rigtigt har kritiseret Syriens leder.
RÆSON: Hvilke redskaber har omverdenen tilbage over for Assad?
SØREN ESPERSEN: Jeg mener ikke, der er andre eller flere sanktionsmuligheder tilbage.

METTE BOCK (LA): Yderligere skærpelse af boykot og krav om at den humanitære internationale indsats og adgang kan styrkes.
RÆSON: Der ER allerede en boycut, og der ER allerede krav om, at den humanitære internationale indsats og adgang styrkes. Hvilke ANDRE redskaber har det internationale samfund tilbage over for Assad?
BOCK: Ja, men boykot kan gradbøjes. Sanktionerne kunne være langt mere massive. Jeg har fra begyndelsen ment, at Danmark skulle hjemtage alle diplomater – og handelsboykot mv. kunne gøre en massiv forskel. Syrien er på nuværende tidspunkt langt fra isoleret.


3) Bør massakren aktivere FN’s responsibility to protect (diskuteres her)?


VILLY SØVNDAL (SF): Ingen tvivl om, at de forbrydelser, der er begået i Houla, kan karakteriseres som forbrydelser mod menneskeheden og derved falder under Responsibility to Protect. Spørgsmålet er, om verdenssamfundet er parat til at handle. Det får vi se. Hidtil har ulysten været til at føle på.

CHRISTIAN JUHL (Ø): Hvis du tænker på militær indblanding, så nej.

SØREN ESPERSEN (DF): Begrebet Responsibility to Protect kan ikke anvendes i denne forbindelse. Den sættes først i kraft, når der er tale om folkemord eller etniske udrensninger. Og om dette er der ikke på nogen måde tale hvad angår Syrien. Derimod om en banal borgerkrig mellem Sunni-muslimer, som støttes af Saudi Arabien og Shia-muslimer, som støttes af Iran. Og Danmark skal ikke blande sig i andre folkeslags borgerkrige.

METTE BOCK (LA): Problemet i Syrien er, at situationen er langt mere kompleks end i nabolandene. Alene udtalelsen fra oprørerne om, at man vil skrotte Kofi Annas plan er skræmmende. Hvem er oppositionen? Hvem er oppositionens ledere? Hvem skal det internationale samfund samarbejde med? Omvendt er det fuldstændig uacceptabelt, at overgrebene på civile forsætter og tilmed forstærkes. Det er et dilemma, som ingen lette løsninger har.
RÆSON: Hvad er dit bedste bud på en afvejning af dét dilemma?
BOCK: At gøre det klart for Assad, at tålmodigheden er ved at rinde ud.


4) Er der overgreb fra Assad-regimets side, der efter din mening ville tvinge de vestlige lande til indgriben (selvom Kina og Rusland afstår)?

VILLY SØVNDAL (SF): Jeg vil ikke foregribe debatten i FN. Som sagt har appetitten på en militær løsning for øjeblikket ikke været stor internationalt. Der er enorme udfordringer med et sådant skridt, og mange alliancer, der er på plads i dag, vil måske falde i en sådan situation.

CHRISTIAN JUHL (Ø): Jeg er ikke tilhænger af militær indgriben – hvis vi skal undgå at øge problemerne i landet, er den eneste vej, at parterne stopper krigen og sætter sig til forhandlingsbordet – gerne hjulpet af FN.
RÆSON: A) Så UANSET HVAD, skal vi ikke gribe militært ind? Hvis nej: Giv venligst et konkret eksempel på, hvad der kunne få dig til at støtte militær indgriben. B) Hvad kan de vestlige lande konkret gøre – som de ikke allerede har gjort – for at få parterne til at stoppe krigen og sætte sig til forhandlingsbordet?
JUHL: A) Jo – der kan være ekstreme tilfælde, hvor FN går ind og bruger militær for at forhindre folkemord, mm. B) De kan lige nu kun styrke pressionen mod regeringen og bakke op om de initiativer, som FN søger at realiserer.
RÆSON: B) Der er altså – som Ban Ki Moon også har sagt – “ingen plan B” til den nuværende FN-plan, som ikke fungerer?
JUHL: FN prøver at realisere deres plan – og der er ikke en plan B – heller ikke fra mig.

SØREN ESPERSEN (DF): Den dag Assad-regimet skrider til decideret folkemord, bør FN’s sikkerhedsråd inddrages i et forsøg på at finde basis for militær indgriben.
RÆSON: Hvad er din definition af et folkemord?
ESPERSEN: Et folkemord karakteriserer jeg som en veltilrettelagt og koordineret plan om at udrydde en hel stamme eller race eller national gruppe eller religiøs gruppe af mennesker.

METTE BOCK (LA): Det kan ikke udelukkes. Men man skal gøre sig klart, at yderlige destabilisering i regionen kan få uoverskuelige konsekvenser for hele verden.
RÆSON: Siger du, at Vesten ikke skal gribe ind UANSET HVAD? Hvis nej: Giv et eksempel på en noget, der ville få dig til at støtte en vestlig indgriben.
BOCK: Jeg er uenig i, at Vesten ikke skal gribe ond uanset hvad. Hvert menneskeliv har en værdi. Dilemmaet er, at det skal afvejes om situationen for civilbefolkningen bliver endnu værre, hvis man griber ind militært. Jeg har haft stor forståelse for den internationale tilbageholdenhed pga den ekstremt komplicerede situation og manglen på klare samarbejdspartnere i den diffuse opposition. Men overgrebene mod civilbefolkningen kan ikke blot fortsætte og derfor må situationen konstant revurderes. Jeg udelukker ikke, at et militært indgreb kan komme på tale.
RÆSON: Hvad skal der til, for at en militær indgriben kan komme på tale?
BOCK: Det kan jeg ikke svare konkret på. Du kan jo ikke sige, at et bestemt antal mennesker skal dø, f.eks. Alle mennesker har værdi! Det afhænger også af samarbejdsvilje/mangel på samme fra Assad-regimet, progression i udviklingen, oppositionens evne og vilje til at organisere sig, situationen i regionen i øvrigt og mange andre faktorer.


Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør. Cand.mag. i retorik med speciale i debat og tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og i militær- og fredsstudier. Har været praktikant på DR2 Udland og rapporteret fra Honduras, Costa Rica, Haiti, Den Dominikanske Republik, Colombia og Sydsudan til bl.a. Information, Deadline 22.30 og Weekendavisen. ILLUSTRATION: Bashar al-Assad.