Rusland og Ukraine: på kanten af en ny gaskrig

Rusland og Ukraine: på kanten af en ny gaskrig

07.06.2012


Forholdet mellem Rusland og Ukraine er værre end nogensinde. Ukraine kan ikke acceptere prisen på russisk gas, og Rusland vil have kontrol over Ukraines gasledninger. Nu har de to lande indledt en bluffkrig.

Af Steffen McGhie

LÆS OGSÅ:
Fodboldboykot: EU ofrer Ukraine på Putins alter
Ukraine: Hvad nu Janukovitj?
Overblik: Det russiske præsidentvalg

Forholdet mellem Rusland og Ukraine har nået et nyt lavpunkt, efter deres gasforhandlinger igen er gået i hårdknude. De to lande ligger i langtrukne forhandlinger om den gasaftale, der blev indgået i 2009, efter Rusland havde lukket for gassen til Ukraine. Ukraines siddende regering betragter ikke aftalen som bæredygtig for landet, og med Moskvas uvillighed til at acceptere større ændringer i aftalen, har en løsning på problemet lange udsigter.

På ukrainsk side insisterer præsident Viktor Yanukovich på billigere russisk gas. På russisk side vil den statsejede russiske gasgigant Gazprom have kontrol over det ukrainske gastransitsystem. 80 procent af den russiske gaseksport til EU går gennem ukrainske rørledninger. Viktor Yanukovich proklamerede som nyindsat præsident i 2010, at han ville forbedre Ukraines forhold til Rusland. Særligt i energisektoren. I dag er forholdet mellem de to lande værre end nogensinde. Moskva er ikke mindst træt af, at Viktor Yanukovich bruger præsidentembedet til at fremme personlige og forretningsmæssige interesser.

”Moskvas frustration er affødt af, at Yanukovich nægter at være en marionet for Kreml. Han vil kontrollere sit eget land. Det vil i en ukrainsk virkelighed sige, at han vil kontrollere alle statsressourcer og også bestemme, hvem i erhvervslivet, der skal profitere fra hvilke sektorer.” Sådan siger Olga Shumylo-Tapiola. Hun forsker i Ruslands politik over for Ukraine ved tænketanken Carnegies afdeling i Bruxelles. Fra 2006 til 2010 bistod hun Europakommissionen med udviklingen mulige af frihandelsaftaler mellem EU og Ukraine.

Tre problemer ved gasaftalen
For præsident Yanukovich og de oligarker, der støtter ham, er tre aspekter i aftalen fra 2009 problematiske: den pris, Ukraine betaler for russisk gas; mængden af gas, som Ukraine er forpligtet til at købe årligt; og den afgift, Rusland betaler for at benytte Ukraines gastransitsystem. Ukraine er blandt de lande i Europa, der betaler den højeste pris for russisk gas. Samtidig får Ukraine næppe brug for de 52 milliarder kubikmeter gas, som aftalen med Rusland foreskriver for 2012.

Præsidenten har forsøgt sig med guleroden før pisken i forhandlingerne med Rusland. Han har forlænget leasingaftalen om Ruslands flådebase for Sortehavet, som ligger i Crimea i Ukraine, og Rusland har kvitteret med rabat på gassen. Men rabatten er for lille for Ukraine. Hvis Rusland skal diske op med et større nedslag i prisen, kræver landet en større gulerod: Enten vil russerne have kontrol over Ukraines gastransitsystem, eller også skal Ukraine lade sig optage i Ruslands nye toldunion med Hviderusland og Kasakhstan.

Ukraine tager hårdere metoder i brug
Da guleroden ikke virkede, tyede Viktor Yanukovich til offentligt afpresning af Kreml. Han hævdede, at aftalen fra 2009 var ulovlig, arresterede tidligere premierminister Yulia Tymoshenko på grundlag af aftalen fra 2009 og truede med at slæbe Gazprom for Stockholms Handelskammers Voldgiftinstitut (SCC). Da Rusland stadig nægtede at revidere aftalen, besluttede Viktor Yanukovich ensidigt at reducere importen af gas fra I første kvartal af 2012 var importen 52 procent lavere end samme periode i 2011. Samtidig går Ukraine med planer om at udvinde mere gas i Sortehavet, end de allerede gør. Og landet ligger for øjeblikket i forhandlinger med den tyske energikoncern RWE om gas. Gas, som RWE i parentes bemærket importerer fra Rusland.

Rusland har ifølge Olga Shumylo-Tapiola tre muligheder nu. Kreml kan acceptere, at Ukraine importerer mindre gas; kræve at Ukraine betaler bøder for brud på kontrakten fra 2009; eller som sidste udvej slæbe Ukraine for SCC. Rusland har truet Ukraine med sagsanlæg, men har endnu ikke ført truslen ud i livet. Og Moskva udlåner fortsat penge til Ukraine, så landet kan betale sine regninger til Gazprom. Ukraine betalte sin gasregning fra oktober med lånte penge fra Gazprombank.

Rusland står fast
En fjerde mulighed kunne naturligvis være at imødekomme nogle af ukrainernes krav. Men som situationen er nu, har Rusland ikke megen grund til at give Ukraine indrømmelser. Det er ingen hemmelighed, at Rusland bruger gaspriser som et politisk redskab mod sine nabolande. Og eftersom regeringerne i nabolandene ikke er villige til at ændre på deres afhængighed af billig gas, har Rusland ikke grund til at stoppe den praksis. Derimod vil Moskva gerne opnå kontrol med Ukraines gastransitsystem uden at skulle trækkes med internationale anklager om mobning. Men det er usandsynligt, at præsident Yanukovich vil afgive kontrollen med rørledningerne, forklarer Ruxandra Lupu Dinesen, ph.d.-studerende og forsker i geopolitik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

”Yanukovich er afhængig af befolkningens støtte. Og ingen i Ukraine er interesseret i, at Rusland blander sig i Ukraines interne anliggender. Samtidig har Yanukovich heller ingen interesse i at komme under russisk kontrol. Yankovich bliver støttet af oligarker i det østlige Rusland. Og de vil hellere samarbejde med EU end med Rusland, for der er klarere regler og mindre statskontrol,” siger hun.

Ukraine har siden 2008 haft forhandlinger om en associeringsaftale med EU, som blandt andet omfatter mulighed for en frihandelsaftale, som vil styrke den ukrainske økonomi og i princippet gøre Ukraine mindre afhængigt af Rusland.

”Yanukovich spiller det samme spil, som mange tidligere sovjetlande. Han spiller Rusland og EU ud mod hinanden ved at true begge parter med at indgå en aftale med den anden. Det har fungeret indtil nu, men det kan næppe fortsætte,” siger Ruxandra Lupu Dinesen.

Kold skulder fra EU
Yanukovich kan nemlig for alvor komme i problemer efter fængslingen af den tidligere præsident Yulia Tymoshenko. Siden hun blev arresteret, har forhandlingerne mellem Ukraine og EU været lagt på is.

”Beslutningen om af fængsle Tymoshenko har nok styrket Yanukovichs indenrigspolitiske situation, men den har samtidigt sat ham i en besværlig position. Det lunke forhold til EU kan skubbe ham længere imod Rusland, eller i det mindste mod større indrømmelser i de verserende forhandlinger, da Ukraine i øjeblikket mangler internationale alternativer,” siger Rasmus Brun Pedersen, adjunkt og forsker i international politik ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Hans vurdering er, at Ukraine bliver nødt til at give Rusland en række indrømmelser for at få en mere lempelig gasaftale. De kan både være af økonomisk og af politisk karakter:

”Det er væsentligt at være opmærksom på, at gaskonflikten mellem Ukraine og Rusland nok handler om energiforsyning, men den er samtidigt også et udtryk for benhård magtpolitik. EU trækker på den ene side, mens Rusland på den anden side aktivt prøver at tvinge Ukraine i en mere østlig eurasisk retning,” siger Ramus Brun Pedersen.

Ingen løsninger forude
Selvom forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine længe har været i hårdknude, kan ingen af de to lande tillade sig endnu en åben gaskrig lige nu, vurderer Olga Shymulo-Tapiola fra tænketanken Carnegie. Og det er usandsynligt, at Rusland tyer til at lukke for gassen til Ukraine som under den sidste gaskonflikt i 2009.

”To ting taler imod at lukke for gassen: image og vejrforhold,” siger hun: ”Et godt image er vigtigt for Rusland nu, efter at der i vinteren har været problemer med gasleverancer til EU. Dertil giver det ikke megen mening at lukke for gassen, når vinteren er overstået. Ukraine har gas på lager til at dække landets behov i øjeblikket.”

Mere sandsynligt er det ifølge Olga Shymulo-Tapiola, at Rusland i første omgang vil indføre flere handelssanktioner mod Ukraine. Eksporten af Ukrainsk ost til Rusland er blevet forbudt, og eksportvarer som konfekture, mejeriprodukter og kød er også i farezonen. De to lande vil næppe indgå en aftale før det Ukrainske parlamentsvalg i efteråret.

'
RÆSON har forgæves forsøgt at få en kommentar fra russiske Gazprom.

Steffen McGhie (f. 1982) specialestuderende i journalistik og dansk sprog ved Roskilde Universitet. Skriver speciale om gennemsigtighed i det danske asylsystem; freelancejournalist for blandt andre Kristeligt Dagblad, primært om Rusland og Østeuropa. Tidligere praktikant på Kristeligt Dagblad. ILLUSTRATION: Ruslands præsident Putin (Foto: itrumpet / flickr)