RÆSON Live: Foredrag og debat med RÆSONs redaktører

RÆSON Live: Foredrag og debat med RÆSONs redaktører

09.03.2012


Til foreninger, undervisningsinstitutioner og firmaer tilbyder RÆSON foredrag, debat og workshops.

Temaer, opbygning og længde m.v. kan varieres i forhold til målgruppe, undervisningsplaner mv.

For prisinformation og praktiske oplysninger, kontakt: redaktionen@raeson.dk


3 aktuelle foredrag/workshops med RÆSONs redaktører:
1) Dansk politik efter valget
2) Kan Obama vinde? Politik i USA
3) Kan EU holde sammen?
– Et FOREDRAG består af 45 minutters foredrag+45 minutters spørgsmål-og-svar (samlet: 1 time 50 min. inkl. pause)
– En WORKSHOP består af 45 minutters foredrag samt arbejdsforløb og sammenfatning (samlet: 2 timer 15 min. inkl. pause)

2 aktuelle debatarrangementer:
1) Hvor skal Danmark hen?
2) Hvor skal EU hen?
– Format: 2 politikere fra hver side i folketingssalen udfordres af moderator+publikum (samlet: 2 timer 15 min. inkl. pause)
– RÆSON sørger for politikerkontakten og koordineringen af arrangementet. Vi skræddersyr indholdet til jeres ønsker.



Foredrag med ansv. chefredaktør Magnus Boding Hansen (f. 1986) (foto ovenfor):

– NARKOKRIG. Narkobander er den største trussel mod demokrati i Latinamerika. Hvordan arbejder banderne? Og hvordan kan man besejre dem? Foredraget tager udgangspunkt i Magnus Boding Hansens reportagerejse til Colombia, hvor han besøgte landets hæderkronede antinarkospecialstyrker og en af de voldelige, diskrete og lærenemme narkotrafikanter, som truer deres sejr.
– INTERNATIONAL POLITIK. Aldrig har verdens ledere været så magtesløse som i dag. De mangler svar på alle tidens største udfordringer: klima, gæld, finanskrise, narkokrig, resursemangel. Og de svar, de har, har de svært ved at forklare. Hvad er de vigtigste udfordringer? Og hvem har de bedste løsninger?
– MEDIER. Politikere snakker udenom, kommentatorer kun om taktik og journalister er ikke kloge, kritiske og kreative nok. Hvad er mediernes største udfordringer i dag? Hvem har de bedste løsninger? Og hvordan vil medielandskabet se ud om ti år?
– INTERVIEWTEKNIK. Oplæg + workshop. Konkrete råd til, hvordan man planlægger og udfører konfronterende interviews.



Foredrag med Nikolaj Vitting Hermann (f. 1983), cand.scient.pol, medlem af RÆSON’s chefredaktion og arbejder til daglig som konsulent. Foredrag/ordstyreropgaver for bl.a. Politiken, Århus Universitet, Erhvervsskolen Niels Brock og Haderslev Erhvervsskole.

– VEJEN TIL DET HVIDE HUS. Om amerikansk valgkamp, Obamas 2008 sejr, Republikanernes i gangværende primærvalg, den forestående valgkamp. Store øjeblikke i amerikansk valgkampshistorier, meningsmåling, stater, strategier.
– FORRETNING ELLER FOLKEOPLYSNING? Om medier, nichemedier og micromedier – fremtiden for medierne og demokratiet. Hvordan skal nyhederne overleve? Hvem skal levere dem? Og hvad betyder det alt sammen for den. 4 statsmagt – demokratiets vagthund?
– ET (U)SUNDT SYSTEM? Dyrt, elsket og forhadt. Det amerikanske sundhedsystem er traditionelt skræmmebillede på hvor galt det kan gå, men hvad er op og ned? Hvilken rolle spiller det i amerikansk politik? Hvem er taberne og vinderne? Og er det så forskellige fra andre steder i verdenen?



Foredrag med Jonas Parello-Plesner. Medlem af chefredaktionen og seniorforsker ved den europæiske tænketank, European Council on Foreign Relations med speciale i forholdet mellem Kina og Europa. Han skriver for og citeres i internationale medier som Financial Times, International Herald Tribune og danske medier som Berlingske, Politiken og Metroexpress, hvor han har en fast klumme.

– KINA – TRUSSEL ELLER MULIGHED? Hvordan Kina kommer til at forandre vores liv i det 21. århundrede
– BURMA FRA MILITÆRDIKTATUR TIL DEMOKRATI. Hvor dybt stikker reformerne?



Andre foredragsholdere:

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Desuden ansat på Politiken. Interviewer, skribent og kommentator med fokus på dansk politik og EU

Villads Andersen (f. 1988) er RÆSONs daglige redaktør. Kandidatstuderende i analytisk journalistik ved Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Bachelor i medievidenskab med tilvalg i retorik.

Frederik Vitting Hermann (f. 1990), stud.scient.pol, medlem af RÆSON’s chefredaktion og studerer til dagligt statskundskab. Foredrag/ordstyreropgaver for bl.a. Århus Universitet/Politologisk Forening, Rysensteen/Rødovre/Hasseris/m.fl. Gymnasium, Syddansk Universitet, Altandetlige, Egmont Kollegiet m.fl.

Lasse Blaabjerg (f. 1991) er RÆSON’s projektleder og medlem af chefredaktionen. Studerer til dagligt økonomi ved Københavns Universitet og fungerer desuden som skribent for RÆSON med særlig interesse i politisk-økonomiske emner.