RÆSON i Mexico: Nyvalgt præsident købte sejren af landets fattige

RÆSON i Mexico: Nyvalgt præsident købte sejren af landets fattige

17.07.2012


Mexicos nyvalgte præsident købte de fattigstes stemmer med værdikuponer til supermarkeder. Nu mistænkes han for at have finansieret sine stemmeindkøb med hvidvaskede penge fra organiseret kriminalitet.

ANALYSE af Lisbeth Rasch, New Mexico

LÆS OGSÅ: RÆSON i Mexico: Studenterbevægelsen viser tænder

I dagene efter præsidentvalget i Mexico den 1. juli udspillede der sig en række opsigtsvækkende scener i supermarkedskæden Soriana rundt om i landets fattigste områder. Folk hamstrede på livet løs med værdikort, som de efter eget udsagn skulle have fået af den nyvalgte præsidents parti inden valget. Et vidne beretter til avisen La Jornada: ”Man tog hen og stemte, tog et billede af stemmesedlen med krydset ved PRI, viste dem det og så gav de en et rabatkort”.

Peña Nieto vandt valget
Den 45-årige nyvalgte præsident, Enrique Peña Nieto, gik til valg på løfter om reformer på arbejdsmarkeds- og skatteområdet, åbningen for private investeringer i det nationale olieselskab Pemex og et tættere økonomisk samarbejde med USA. Hvad angår bekæmpelsen af Mexicos omfattende organiserede kriminalitet, markerede Peña Nieto sig ved at tage kraftig afstand fra forhenværende præsident Felipe Calderóns militariseringsstrategi, som er blevet bredt kritiseret og har kostet 60.000 mennesker livet de sidste seks år. Mens kritikken af Calderóns strategi har været højlydt, har Peña Nieto imidlertid været slående tavs, om hvordan man så kommer problemet med den organiserede kriminalitet til livs. I det hele taget har PRI vundet valget ved at udstille det forhenværende regeringsparti, det konservative PAN-parti, utallige nederlag. Nederlag, som PRI for flertallets vedkommende selv orkestrerede ved at stemme mod vigtige reformer af blandt andet arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre står PAN for mange mexicanere tilbage med skylden for stigende fattigdom, arbejdsløshed og vold.

Peña Nieto købte sig til stemmer
Hvis politikken kunne gøre det alene, brugte PRI også en stor del af sit kampagnebudget på at købe stemmer af landets fattigste. Nietos folk uddelte fødevarer og andre dagligdagsfornødenheder. I de sidste par uger har både den internationale og den mexicanske presse kunne rapportere, at PRI uddelte telefonkort og rabatkuponer til supermarkeder, som kun kunne indløses, hvis Peña Nieto blev valgt til præsident. Problemet er, at den slags offensiver er en så velkendt og udbredt praksis i mexicanske valgkampe, at mange vælgere ikke betragter det som illegitimt eller udemokratisk. Laura Carlsen, der til daglig leder den amerikanske tænketank Centre for International Policy Americas Program i Mexico City, forklarer problemet på sin blog (www.cipamericas.org). Hun peger på to former for underskud i den mexicanske befolkning: ”Først og fremmest en mangel på en vælgerkultur, der lærer folk værdien af at have en fri og uafhængig stemme som en af grundsøjlerne i et demokrati. Dernæst et økonomisk underskud forstået som den ekstreme fattigdom rundt om i landet. Stillet over for valget mellem at bruge deres stemme eller at spise, er det virkelig ikke så overraskende, at mange vælger det sidste. Og endnu mindre overraskende i et samfund, hvor det at stemme historisk set har været en farce. Mange vælgere har åbent erkendt at have solgt deres stemme, fordi de anså den form for praksis som normal under valg.” Og i supermarkedernes lange køer kunne meget tyde på, at Carlsen har ret. Kunderne kunne høres udveksle kommentarer som ”Hvor mange kuponer gav de dig? Hvor mange stemmer skaffede du?”

Mistanker om hvidvask af penge
I valgkampens allersidste dage kunne repræsentanter fra PAN-partiet så præsentere rystende beviser for, at PRI har haft et tæt samarbejde med den mexicanske bank Monex i såkaldte trekantsoperationer, der formodes at dække over hvidvask af penge. Magasinet Proceso afslørede, at Monex siden 2009 er blevet efterforsket af både mexicanske og amerikanske myndigheder grundet mistanke om, at penge fra organiseret kriminalitet bliver hvidvasket i banken. Samtidig blev det dokumenteret, at ukendte donorer igennem banken har overført over 240 millioner pesos (ca. 100 millioner kroner) til PRI’s kampagnebudget – et beløb, der langt overskrider de 32 millioner pesos, som ifølge mexicansk valglovgivning er grænsen for, hvor meget et parti må modtage fra private donorer til at føre valgkamp. PRI menes at have brugt pengene til at finansiere værdikuponerne til supermarkeder og betale lokale partisoldater for at skaffe stemmer.

Demokrati til salg
Selv om anklagen om snyd blev ledsaget af rigeligt bevismateriale, da den blev præsenteret for Det Føderale Valginstitut den 28. juni, fik det ikke konsekvenser for valgets afholdelse. Både fra venstrefløjens og fra det konservative PAN-partis side har der længe lydt protester over PRI’s åbenlyse overskridelse af de tilladte rammer for valgkampens budget, men protesterne er tilsyneladende blevet ignoreret af valginstituttet. Nu er Det Føderale Valginstitut under kraftig anklage fra alle sider. Instituttet bliver beskyldt for at have sikret PRI en unfair sejr ved ikke at skride ind i løbet af valgkampen. Ifølge mexicansk lov skal valgets endelige resultat stadfæstes af en særlig tribunal senest den 6. september, og de øvrige partier gør sig nu håb om at få annulleret valgresultatet ad rettens vej. Men uanset om det lykkedes dem, eller om Peña Nieto kan overtage præsidentembedet til december, som størstedelen af den mexicanske offentlighed forventer, har hele valgkampen udstillet de mexicanske valgmyndigheders tvivlsomme legitimitet. Og det har endnu engang tydeliggjort, at demokratiet fortsat er til salg i Mexico.

Lisbeth Rasch er BA i antropologi fra Københavns Universitet med tilvalg i statskundskab og international politik fra Mexicos nationale universitet, UNAM. Nu bosat i Mexico City, hvor hun skriver for den amerikanske tænketank Centre for International Policy Americas Program. ILLUSTRATION: Fakkeldemonstration lørdag den 30. juni (Foto: Rodrigo Jardón Galeana)