RÆSON i Kairo: Kommission udelukker markante kandidater før præsidentvalg

RÆSON i Kairo: Kommission udelukker markante kandidater før præsidentvalg

17.04.2012


Næsten halvdelen af kandidaterne til præsidentposten i Egypten er med ét slag blevet udelukket fra det kommende valg. Deriblandt tre af de absolutte topkandidater. Beslutningen splitter befolkningen, der enten betragter sagen som et bevis på valgkommissionens uafhængighed eller korruption.

ANALYSE af Sarah Borger, Kairo


DEMOKRATITEST: For første gang nogensinde har egypterne valgt deres egen præsident. Mohamed Mursi fra det Muslimske Broderskab. RÆSON dækker valget gennem analyser og løbende rapporter fra Kairo.
RÆSON i Kairo: Jeg stemmer, inshallah
RÆSON i Kairo: Islamisterne mister opbakning
RÆSON i Kairo: Folket frygter, militæret vil klamre sig til magten


Jeg sidder på en café i Kairo med Manal. Hun er en af de mange liberale egyptere, der stadig slikker sårene, efter at Mohammed el-Baradei trak sig fra kampen om præsidentsædet. Men Manal er begejstret over nyheden, der fylder tv-timer og avisspalter i Egypten lige nu. Valgkommissionen har diskvalificeret 10 af de 23 kandidater til det egyptiske præsidentvalg, der løber af stabelen den 23. og 24. maj. Blandt de diskvalificerede er tre af topkandidaterne. “Valgkommissionens beslutning tjener helt klart Egyptens interesse” siger hun tilfreds. På fjernsynsskærmen bag hende kræver demonstranter kommissionens beslutning omstødt. Sagen er utvivlsomt kontroversiel.

Broder ude af spillet
En af de ekskluderede kandidater, Khairat el-Shater, også kendt som Ingeniøren, tændte måske selv lunten til den bombe, som sendte ham ud af valget. Han er en mand af stort format; næstkommanderende i Det Muslimske Broderskab og en yderst succesfuld forretningsmand, der er god for adskillige millioner kroner. Hans kandidatur var i forvejen viklet ind i intriger og ifølge de fleste analyser en direkte konsekvens af den tiltagende konflikt mellem Broderskabet og militæret. I lang tid så det ellers ud til, at islamisterne og militæret havde en stiltiende accept af hinanden. Der var forståelse for, at et muslimsk flertal i parlamentet og en SCAF-støttet præsident ville skabe en alliance, som kunne danne en barriere imod mere kritiske stemmer fra den liberale fløj. Og Broderskabet lovede derfor i en officiel udtalelse, at de ikke ville stille med en præsidentkandidat. Men noget gik galt. Magtbalancen mellem den militærstøttede overgangsregering og det islamistiske parlamentsflertal levede ikke op til Brødrenes forventninger, og en række afviste lovforslag fik dem til at genoverveje deres løfte om at holde sig uden for kapløbet om præsidentposten. I begyndelsen af april præsenterede de så Khairat el-Shater som deres kandidat. Stridsøksen var gravet op igen, og at Det Muslimske Broderskab gik nu efter magten i alle dens udformninger.

Broderskabets politiske afdeling, Freedom and Justice Party, klarede sig overvældende godt i parlamentsvalget, og Shater stod til at trække mange stemmer, indtil valgretskommissionens forleden halverede antallet af kandidater og eliminerede el-Shater. Begrundelsen for diskvalificeringen er en gammel bedrageridom, som i sin tid kostede Shater små ti år i fængsel. Shater er dog langt fra den eneste af kandidaterne, der har brugt tid bag tremmer under Mubaraks styre. Nogle har efterfølgende fået omstødt dommene, men det er tilsyneladende ikke lykkedes for Shater. Diskvalificeringen er unægtelig en appelsin i militærets turban, da Broderskabet har satset hårdt på Shater og nu skal skabe en ligeså skarp profil for deres anden kandidat, Mohammed Morsy, hvis de vil ind i kampen igen.

Salafister sendt ud i mørket
Det Muslimske Broderskab er ikke de eneste, der blev hårdt ramt valgkommissionens beslutning. Yderst på den religiøse fløj repræsenterede Hazem Salah Abou-Ismael de ultra-konservative salafister med stort held. Han vandt voldsomt ind på befolkningen med sine brandtaler om kvindernes plads i hjemmet, faren ved international indblanding i egyptiske sager og adskillelse af kønnene på arbejdspladserne. Indtil kommissionen forleden sendte ham ud i mørket, var han valgkampens rebel. Sammen med konkurrenten Shater samlede Abou-Ismael folk på Tahrir-pladsen til at protestere imod Mubaraks gamle garde, der i løbet af den seneste måned er blevet bedre og bedre repræsenteret i valgkampen. Meningsmålingerne placerede Abou Ismail lige i hælene på topkandidat Amr Moussa, og salafisternes store succes ved parlamentsvalget har vist, at de bør tages seriøst. Men for at kvalificere sig til præsidentsædet skal man være fuldblodsegypter, og for godt en uge siden dukkede de første anklager om moderens amerikanske statsborgerskab op. Den egyptiske forvaltningsdomstol konkluderede, at Abou Ismails afdøde mor muligvis havde haft amerikansk arbejdstilladelse, men at så længe ingen kunne dokumentere et decideret statsborgerskab, så havde det ikke betydning for hans ret til at stille op i til valg. Valgkommissionen har tilsyneladende tilsidesat kendelsen og diskvalificerede ham alligevel. Endnu en gang kom det belejligt for SCAF.

Farvel til spionchefen
I den anden ende af det politiske spektrum punkterede valgkommissionen Omar Suleimans præsidentdrømme. Suleimans kandidatur var stærkt kontroversielt på grund af sin position i Hosni Mubarak regime. Udover posten som vicepræsident (som han holdt i små fjorten dage inden regimets fald), er han primært berygtet for sin tid som chef for landets uhyggeligt effektive efterretningstjeneste. Ikke overraskende udløste hans opstilling i valgkampen store protester og demonstrationer. Parlamentet vedtog blandt andet derfor et lovforslag om diskvalificering af alle præsidentkandidater, der besad høje stillinger i Mubaraks regering. Forslaget, der ville have udelukket både Suleiman, Ahmed Shafiq og muligvis topkandidat Amr Moussa, fik som forventet ikke den påkrævede godkendelse af militæret. Begrundelsen for Suleimans diskvalifikation blev i stedet, at han ikke kunne samle de krævede 30.000 underskrifter.

Ifølge Manal er begrundelsen helt legitim, men flere af hendes bekendte ser diskvalifikationen som et endeligt bevis på, at valgkommissionen kun tjener militærets interesser. “Jeg kender mange, der mener, at Suleimans opstilling var et bluff, og at han aldrig havde en chance for at vinde valget. Nu bruger militæret og valgkommissionen ham til at legitimere diskvalifikationen af Shater og Abou Ismail.” Manal deler dog ikke deres synspunkt og mener tværtimod, at diskvalifikationen beviser, at valgkommissionen har lyttet til de intellektuelle, der både opponerer imod Mubaraks gamle garde og islamisterne.

Den gamle garde rykker op
Manal påpeger, at Mubaraks regering stadig er repræsenteret i valgkampen efter den voldsomme udrensning blandt kandidaterne til den kontroversielle toppost. To centrale personer er rykket frem på den halverede kandidatliste. Den store vinder ved valgkommissionens beslutning er Amr Moussa, tidligere udenrigsminister under Mubarak (1991-2001) og generalsekretær for Den Arabiske Liga (2001-2011). Han har indtil videre vist en fremragende evne til at manøvrere i det urolige farvand mellem Islamister og militær. Til trods for sin rolle i det tidligere regime, har han formået at sælge sig selv som det seriøse alternativ til de to. Desuden lægger den årelange erfaring inden for både egyptisk og international politik en vis tyngde bag hans løfter om stabilitet og en ansvarlig forvaltning af landets økonomi. Og det giver pote. Han fører indtil videre kapløbet, og diskvalifikationerne giver ham et ekstra forspring.

Intet er afgjort
Men Amr Moussa bør dog ikke hvile på laurbærrene endnu. Diskvalificerede kandidater har 48 timer til at appellere afgørelsen, og det har de tre vragede topkandidater tænkt sig at gøre. Alternativt står andre kandidater på spring for at overtage deres dominerende plads i mediebilledet.
Broderskabet har FJP-formand Mohammed Morsy og militæret har Ahmed Shafiq. Sidst men ikke mindst, så er der den hypotetiske mulighed for, at de liberale, uafhængige kandidater (som arbejdernes Khaled Ali, den religiøse tænker Mohammed Salim el-Awa og den folkekære Ayman Nour) samler sig under én repræsentant. Den kunne være tidligere medlem af det muslimske Broderskab Abdel Fotouh. Og nu, hvor Khairat el-Shater og Hazem Abou Ismail er ude af spillet, så har Abdel Fotouh desuden en reel chance for at trække en stor del af de religiøse stemmer.

Egypterne står over for en helt ny situation; et præsidentvalg, hvor intet er afgjort på forhånd. “Det seneste twist i valgkampen øger bare usikkerheden omkring Egyptens politiske fremtid. Hver morgen vågner vi til en ny beslutning og et nyt retningsskift,” siger Manal med en blanding af begejstring og bekymring.

Den endelige kandidatliste offentliggøres 26. april.

Sarah Borger er BA i arabisk og kommunikation, stud. cand.com, og arbejder bl.a. med interkulturel kommunikation. Hun dækker det egyptiske præsidentvalg for RÆSON. Illustration: Universitetsstuderende demonstrerer, fordi de mener, forandringer går for langsomt. (Foto: J. Rashad via Flickr)