RÆSON i Kairo: Jeg stemmer, inshallah

RÆSON i Kairo: Jeg stemmer, inshallah

24.05.2012


I går gik egypterne til valg, og RÆSON gik med. Men vi blev hurtigt smidt ud af parken, hvor stemmeurnerne var stillet op. På vej ud fik vi dog talt med en håndfuld forhåbningsfulde vælgere. Det ser ud til at blive en blandet landhandel.

REPORTAGE af Sarah Borger og Waleed Safi, Kairo


DEMOKRATITEST: For første gang nogensinde har egypterne valgt deres egen præsident. Mohamed Mursi fra det Muslimske Broderskab. RÆSON dækker valget gennem analyser og løbende rapporter fra Kairo.
Helen Hajjaj: Egyptens præsident får det ikke nemt
RÆSON i Kairo: Islamisterne mister opbakning
RÆSON i Kairo: Folket frygter, militæret vil klamre sig til magten


Temperaturen nærmer sig 39 grader i Kairo. Varmen og valgfeberen har gjort sit indtog, og byen sitrer. Lokale nyhedsudsendelser har erstattet den arabiske popmusik, der normalt brøler ud af taxaernes højtalere, og gadehjørnerne summer af diskussioner. Vores taxachauffør smågriner, da han fortæller os, at han stemmer på Hamdeen Sabbahi. “Ikke fordi jeg er revolutionær. Jeg er imod revolutionen. Den har kun gjort ondt værre. Men jeg stemmer på Sabbahi. Eller Amr Moussa, hvis han da ikke stiller træskoene inden da. Vi kan ikke have islamister både i parlamentet og på præsidentposten. Jeg stemmer, bokra, inshallah ( i morgen, om Gud vil, red.)”

Vi standser foran en lille grøn park på øen Zamalek. En lind strøm af biler og mennesker bevæger sig iltert imod den skarpt bevogtede indgang til lokalerne, hvor stemmerne skal aflægges. Jo tættere vi kommer, desto større bliver koncentrationen af soldater med hjelme og automatvåben. Vi passerer en pansret mandskabsvogn, der næsten går i et med parkens træer og træder ind i en gård, hvor vælgerne venter utålmodigt i to lange køer. En kø til kvinder og en til mænd. Alle samfundslag synes at være repræsenteret. Der er kvinder i Niqab og handsker, andre i stilletter og tætsiddende jeans. Og jakkesæt står side om side med de traditionelle galabiyaer, sandaler og italienske lædersko. Stemningen er alvorlig, men ikke trykket.

En bastant herre i jakkesæt har retning udenom køen direkte imod valglokalet. Han stemmer på den tidligere chef for flyvevåbnet, Ahmed Shafiq: “Jeg har arbejdet sammen med ham, og han har styr på sagerne. Det er ikke tiden til at eksperimentere. Vi har behov for stabilitet, ikke for at være forsøgsdyr.” Mere får vi ikke ud af ham, før en soldat venligt, men bestemt, beder os om at forlade området. Han eskorterer os ud af gården og peger beordrende imod parkens udgang. Vi adlyder venligt, men langsomt. På de par hundrede meters slentretur gennem parken, fanger vi egyptere, der har været inde og bruge deres første reelle mulighed for at vælge landets leder.

Ahmed Shafiq fik stemmen
En høj, grånende mand taler hviskende og diskret om sit valg: “Tjah, man kan godt sige, at han er “feluul”(forræder, nedsættende om medlemmer af det gamle regime. Shafiq var landets sidste premierminister før Mubarak trådte af, red.). Det er der jo ufatteligt mange, der er. Men de arbejdede i systemet, ikke for én mand. Det gjorde vi jo alle på en måde. Shafiq kan samarbejde med militæret, og det er vigtigt. Desuden har han erfaring, og han er sekulær. Landet har brug for en sekulær præsident. Det vil går helt galt, hvis islamisterne kommer til magten.” Vi møder et, ikke uanseeligt, antal Shafiq-tilhængere i parken. De er alle enige om, at Shafiq er en nødvendig modvægt til den voksende, islamistiske indflydelse. En retorik, han selv har brugt under sin kampagne. De prioriteter styrke, handlekraft og erfaring.

Amr Moussa fik stemmen
Amr Moussa tilhængere er heller ikke meget for islamistisk indflydelse, forklarer en ældre herre: “Jeg stemmer på Amr Moussa. De folk, der stemmer på islamisterne, er uuddannede og endda tilbagestående. De ved ikke bedre. Men landet har brug for en leder med erfaring og intellekt. Egypten har for få intellektuelle. Det er problemet.” Manden står foroverbøjet og støtter sig til sin stok. Han er 85, en imponerende alder i Egypten, hvor gennemsnitsalderen er knap 70. Han har kæmpet sig vej til stemmeurnen, og er nu på vej hjem, langsomt og anstrengt, men med et lille og tilfreds smil på læben. “Jeg er optimistisk, men hvad fremtiden bringer, det ved kun Gud!” Siger han og nikker bestemt. Flertallet af de ældre vælgere, vi taler med, stemmer på den tidligere udenrigsminister Amr Moussa. De ønsker en leder med stort format og erfaring, som kan genetablere landets stabilitet og rette op på den fallerede egyptiske økonomi.

Hamdeen Sabbahi fik stemmen
Et andet sted i parken fortæller en rund mand i ternet skjorte og stor mobiltelefon, at han stemmer på Hamdeen Sabbahi. “Han er den eneste af kandidaterne, der har et ordentligt valgprogram og en reel vision for Egyptens fremtid. Han er ikke ekstremistisk, hverken på den ene eller den anden måde. Hvis han ikke er blandt de to sidste kandidater, så stemmer jeg slet ikke i næste runde.” Han oversætter hvert tredje ord til engelsk for at sikre sig, at vi forstår ham præcist. Sabbahis vælgerskare findes primært blandt de liberale egyptere. Og rigtig mange af dem sætter tilsyneladende deres kryds her i parken på Zamalek. Visionen for fremtidens Egypten bliver nævnt igen og igen af de mange tilhængere, vi møder. Og det samme gør den kompromisløse tilgang til de andre kandidater. Det er Sabbahi eller intet.

Abdel Moneim Aboul Fotouh fik stemmen
Det gør sig til gengæld ikke gældende for eks-broderkabsmedlemmet Abdel Moneim Aboul Fotouhs vælgere. En midaldrende mand læner sig tilfreds op ad sin bil i parken. “Jeg stemmer på Fotouh. Han kan samle den egyptiske befolkning. Han forstår både muslimerne og de liberale. Men skulle han ikke vinde, så respekterer jeg vinderen alligevel. Det er folkets valg. Det er demokrati. Og jeg er bare glad for, at vi har muligheden for at stemme frit. Det føles fantastisk!” Der er langt mellem Fotouhs vælgere her i parken på Zamalek. Salafisternes støtte har skabt en mistillid blandt de liberale vælgere, hvoriblandt han går under tilnavnet “kamæleonen”. Men de få Fotouh-vælgere, vi taler med, betragter hans engagement med både liberale og islamister som en styrke. Han alene har evnen til at samle folket trods deres forskelligheder.

Mohamed Morsy fik IKKE stemmen
Vi finder ingen, der har stemt på broderskabets Mohamed Morsy, til trods for at han er én af de topseatede kandidater. I det hele taget er den religiøse fløjs vælgere næsten ikke til at få øje på i parken. Et helt andet billede ville nok tegne sig, hvis vi besøgte et valgsted uden for byen eller bare på den anden side af broen. Men Broderskabet bør dog ikke forvente samme overvældende succes som ved parlamentsvalget, viser meningsmålinger. Enten er folk utilfredse med den måde, brødrene har håndteret deres flertal i parlamentet. Ellers frygter de endnu et totalitært regime, hvis brødrene både sidder på parlamentet og præsidentposten. “Der skal være en balance. Magten skal altid udfordres og fordeles,” siger en ældre kvinde med blomstrede spænder i håret.

Første runde af det første valg nogensinde
På vej ud af parken taler vi med en af Shafiqs tilhængere, da en bil kører op på siden af os, og vinduet rulles ned. Manden i førersædet råber, “hvis Shafiq vinder valget, så vil hele landet stå i flammer,” og peger imod himlen. Så ser han venligt på os, og hilser varmt: “Assalaam aleikum.” Manden griner lidt og kører videre med sin kone og børn på bagsædet. Trods kontroverser og diskussioner, så er atmosfæren forventningsfuld og optimistisk. Egypternes håb er grønt, som deres lille park midt i støvede Kairo. I dag, om ikke andet, har de en tro på en lysere fremtid, trods mere end et år fyldt med nederlag. “Denne dag er en festdag. Og man bør stemme. Det skylder vi dem, der netop kæmpede for dette privilegium under revolutionen,” siger en ung pige smilende til os, da vi forlader valgstedet. Hvis ingen af kandidaterne får mere ende halvdelen af stemmerne, så efterfølges den første valgrunde af et valg mellem de to førende kandidater i midten af næste måned.

SARAH BORGER er BA i arabisk og kommunikation, stud. cand.com, og arbejder bl.a. med interkulturel kommunikation. Hun dækker det egyptiske præsidentvalg for RÆSON.
WALEED SAFI er uddannet cand.mag. ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Han er i øjeblikket ansat på Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo.
ILLUSTRATION