RÆSON i Kairo: Militæret kupper revolutionen kort før valget

RÆSON i Kairo: Militæret kupper revolutionen kort før valget

16.06.2012


I dag vælger egypterne for første gang selv deres præsident. Der sker to dage efter, at landets højesteret ikke alene afviste kravet om at diskvalificere den tidligere premierminister Ahmed Shafiqs som præsidentkandidat. Den opløste også det demokratisk valgte parlament og overgav endnu engang den lovgivende magt til det egyptiske militær. Den egyptiske rejse imod demokrati er tilbage ved udgangspunktet.

Af Sarah Borger og Bogdagn Vasii, Kairo, Egypten


DEMOKRATITEST: For første gang nogensinde har egypterne valgt deres egen præsident. Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab. RÆSON har dækket valget gennem analyser og løbende rapporter fra Kairo.
RÆSON i Kairo: De liberale stemte sig selv hjem
RÆSON i Kairo: Jeg stemmer, inshallah
Helen Hajjaj: Egyptens præsident får det ikke nemt


Et stenkast fra Tahrirpladsen ryster Ashraf på hovedet, da han træder ud af en halvfyldt cafe. Italien har til hans store irritation netop spillet uafgjort ved EM. Sammen følges vi til pladsen, hvor små tusind mennesker allerede er forsamlet denne torsdag aften. Sporadiske kampråb kastes ud over pladsen, som virker alt for stor til den relativt lille, men opildnede flok. Ashraf ser opgivende på dem og fortæller, at han ikke interesserer sig for politik. Det harmonerer ikke just med hans detaljerede viden om dagens begivenheder og landets situation: “Højesteret har afgjort, at parlamentet skal opløses. Samtidigt har den stadfæstet, at Ahmed Shafiq kan fortsætte som præsidentkandidat. Og den har givet militæret ret til at anholde folk, som det vil.”

Islamister vs. militær
Ashrafs beskrivelse er kort og præcis. Den egyptiske højesteret har som forventet besluttet, at Mubaraks premierminister Ahmed Shafiq stadig har ret til at stille op til præsidentposten. Selvom der er en lov, der skulle forhindre Mubaraks tidligere topfolk i at opstille. Desuden er det besluttet, at det demokratisk valgte parlament skal opløses. Men vil man forstå kendelsens betydning, må man se på det stormfulde forhold mellem Det Muslimske Broderskab og militæret. Efter at have eksisteret en menneskealder som forbudt, men veletableret og populær organisation fik broderskabet mulighed for at komme op til samfundets overflade efter revolutionen. Samtidig overtog hæren styringen i landet. De svor dog, at de kun ville blive i sædet så længe, det var påkrævet. Og ligesom militæret var klar over, at brødrenes popularitet og tag i befolkningen ville komme dem til fordel, så indså broderskabet, at de ikke ville komme langt uden militærets opbakning. Det blev hurtigt en almen opfattelse, at militæret og Broderskabet havde en nødtvunget alliance. Samarbejdet, der af mange observatører er blevet stemplet som en sammensværgelse, har dog langt fra været gnidningsfrit. De første seriøse kontroverser kom til syne, da Broderskabet vandt flertallet i parlamentet i november sidste år. Det nye broderskabsdominerede parlament tøvede ikke med at påtage sig rollen som lovgivende magt. Militæret afmærkede derpå territoriet ved at nægte at godkende en række af lovene til Broderskabets store frustration. Brødrene svarede igen ved at opstille en præsidentkandidat trods tidligere løfter om det modsatte. Præsidentvalgskommissionen, som i vid udstrækning er udgjort af militærfolk, besluttede dog at diskvalificere pariets karismatiske kandidat Khairat el-Shater. Og sådan er der blevet uddelt gensidige lussinger imellem de to parter i en rum tid. Men kendelsen om parlamentets opløsning og Shafiqs kandidatur får nu vægtskålen til at tippe til militærets side. Spørgsmålet er dog hvor længe?

Militærets sejr
Kendelsen underkender resultatet af Egyptens første demokratiske parlamentsvalg, og overgiver endnu engang den lovgivende magt til SCAF (Supreme Counsel of Military Affairs). Det bringer militæret tilbage i det absolutte førersæde, indtil et nyt parlamentsvalg har fundet sted. Før parlamentsvalget sidste år sad militæret på både udøvende og lovgivende magt. Det vedtog blandt andet en række restriktive love, der begrænsede etablerede partiers mulighed for at få politisk indflydelse. Det er de selv samme love, som gør opløsningen af parlamentet legitim. På den anden fløj var det parlamentet, der med et islamistisk flertal i ryggen, vedtog loven, som forhindrede Mubaraks gamle garde i at stille op ved præsidentvalget. Det er loven, der potentielt kunne have diskvalificeret run-off præsidentkandidat Ahmed Shafiq. Men loven blev ikke brugt til frustration for de revolutionære egyptere. De måtte se til, mens en tilfreds Shafiq kaldte kendelsen for “en historisk begivenhed” og “starten på en ny æra”. I det hele taget falder kendelsen mildest talt ud til militærets fordel. Ikke alene er de tilbage i førersædet, men domstolen godkendte også militær indblanding i civile sager, særligt demonstrationer og beskadigelse af offentlig ejendom. Det bringer det egyptiske retssystem tilbage til noget, der til forveksling ligner den undtagelsestilstand, der blev ophævet for bare to uger siden – nu bare i en permanent version.

Broderskabets reaktion
Nu står det tilbage at finde ud af, om parlamentets opløsning effektueres med tilbagevirkende kraft. Hvis det er tilfældet, kan det betyde, at det nyudvalgte forfatningsråd opløses. Det er nemlig dannet af parlamentet, hvilket i sig selv har skabt frygt for, at forfatningen ville få en stærk religiøs drejning. Men netop fordi rådet er udvalgt af parlamentet, kan det potentielt kendes ugyldigt med henvisning til parlamentets illegitimitet. Og endnu engang vil udformningen af Egyptens forfatning blive udskudt på ubestemt tid. Desuden vil de love, som parlamentet har vedtaget, også være ugyldige. Flere af disse love prøver at beskytte egypternes politiske frihed og forsøger at begrænse den militære indflydelse og de politiske muligheder for Mubaraks gamle garde. Sidst, men ikke mindst, vil det være muligt at diskvalificere Broderskabets præsidentkandidat Mohammed Morsy, med henvisning til at hans kandidatur er forudsat støtte fra 30, nu illegitime, parlamentsmedlemmer. Hvorvidt militæret vil bruge sine muligheder er uvist. Men det har sikret sig muligheden, og har dermed stadfæstet sin position. Og Broderskabet har tilsyneladende forstået beskeden. Morsy udtalte torsdag eftermiddag, at han respekterer domstolens beslutning, om end han ikke støtter den fuldt ud. Med andre ord: Broderskabet satser tilsyneladende mere på det kommende præsidentvalg, end på en anden revolution.

Et sminket militærkup
“Dette er et regulært militærkup maskeret af forfatningen” siger Saif Eddin Abdel Fattah, professor i statskundskab på Cairo University til avisen Al-Masry Al-Youm: “De revolutionære kræfter vil ikke være stille denne gang.” Men atmosfæren på Tahrir emmer ikke af revolution denne aften. De få demonstranter, der har samlet sig, fylder kun et hjørne af pladsen og bliver overdøvet af trafikken, der som altid maser sig gennem Downtown. Der er fodbold, og egypterne er trætte. I hjørnerne er der snak om den anden revolution, og fredagen vil som altid trække stædige demonstranter til Tahrir. Men om der bliver tale om endnu en revolution, står uvist hen. Ashraf siger opgivende “Vi vidste godt, at det her ville ske. Vi har vidst det siden parlamentsvalget.” Da vi kører forbi højesteret, slår vores taxachauffør hænder sammen og siger uopfordret: “Det var vist det. Nu er det slut. Militæret sidder på det hele, og de beslutter det hele. Det har de gjort siden 1952, og det vil de fortsætte med.”

SARAH BORGER er BA i arabisk og kommunikation, stud. cand.com, og arbejder bl.a. med interkulturel kommunikation. Hun dækker det egyptiske præsidentvalg for RÆSON. BOGDAN VASII (f. 1981) er cand.scient.soc. i geografi og antropologi. Begge er bosat i Kairo, Egypten. ILLUSTRATION: Egyptisk militær i Kairo (Foto: NBC free /flickr)