Ny PET-lov i 2013: Der kan gå ren James Bond i forhandlingerne

Ny PET-lov i 2013: Der kan gå ren James Bond i forhandlingerne

14.12.2012


De seneste år har PET fået flere beføjelser, uden kontrollen er blevet styrket. Men når Folketinget i begyndelsen af 2013 skal vedtage en ny lov om efterretningstjenesten, er det langt fra sikkert, at de tager hånd om problemet. Det foreløbige lovudkast siger nemlig intet om udviklingen.

KOMMENTAR af Nikolaj Arve Henningsen, redaktør på RÆSON

Det giver ikke umiddelbart mening at tale om James Bond og Folketinget i samme åndedrag. Men det gør det i anledning af den biografaktuelle Skyfall. Filmen rejser et spørgsmål, som bliver helt centralt, når partierne skal forhandle en ny PET-lov på plads i foråret: Kan man kræve større indsigt i de nationale sikkerhedstjenester uden at kompromittere statens sikkerhed?

Udgangspunktet for forhandlingerne er det lovudkast, som Wendler Pedersen-udvalget efter 14 års arbejde har anbefalet i sin betænkning om PET og FE. Udvalgets anbefalinger indebærer blandt andet, at PET’s arbejdsopgaver og -vilkår får et særskilt lovgrundlag. Hensigten er at undgå den dobbeltrolle, justitsministeren i dag kan få, når han både udsteder de retningslinjer, der regulerer PET, og samtidig er tjenestens øverste chef. Derudover erstattes det nuværende Wamberg-udvalg med et folketingsudpeget PET-tilsyn, som skal føre kontrol med tjenestens behandling af personoplysninger. Det sker for at afskære den siddende minister for administrativt at kunne ændre eller ophæve kontrolorganet.

Lovudkastet er blevet kritiseret for at være utilstrækkeligt af blandt andre direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen. I betænkningen lægger udvalget da heller ikke skjul på, at deres opgave har været begrænset. De har hverken beskæftiget sig med spørgsmålet om at styrke den parlamentariske kontrol eller om at udvide tilsynets kontrolmuligheder. Justitsminister Morten Bødskov har antydet, at regeringen i nogen grad vil styrke Folketingets Kontroludvalg for at skabe større tryghed blandt politikere og i befolkningen. Det er dog kun et lille skridt i den rigtige retning.


Ligegyldigt bureaukrati eller nødvendig handling

I Skyfall indkalder den britiske regering James Bonds chef M til en høring, hvor hun skal retfærdiggøre sikkerhedstjenesten MI6’s eksistens og metoder. Under høringen bliver hun advaret om, at hun kan være i fare, men i stedet for at flygte fortsætter hun ufortrødent sin forsvarstale. Hun anerkender den demokratiske kontrol, og det viser sig at være på bekostning af statens sikkerhed. For pludselig står superskurken Raoul Silva midt i salen og skyder på alt og alle.

Moralen er klar: Skal MI6 konstant stå skoleret for dens handlinger? Eller skal efterretningstjenesten i stedet bruge kræfterne på at standse Silva? Det er et valg mellem ligegyldigt bureaukrati og nødvendig handling. Stillet op på den måde, kan de fleste nok blive enige om det sidste.

Men præmissen er falsk, for de to ekstremer behøver ikke udelukke hinanden. Begge hensyn kan tilgodeses et godt stykke af vejen. Og det bør de. Vi ønsker selvfølgelig ikke, at en morderisk skurk som Silva får frit spil. Men vi ønsker heller ikke, at PET bliver en stat i staten, som vi ikke har nogen som helst mulighed for at kontrollere.


Større åbenhed og bedre kontrol

Sammenligner vi os med andre vestlige lande, er PET en af de mest lukkede sikkerhedstjenester. I vores nabolande er der i vidt omfang givet et klarere grundlag for beføjelserne og mere omfattende kontrolmuligheder. I Norge er kontrolorganet eksempelvis nedsat af parlamentet i stedet for justitsministeren som i Danmark. I Tyskland kan en person indbringe sin sag for domstolene, hvis han mener, at hans rettigheder er blevet krænket. Og i Sverige er den private indsigtsret mere vidtgående. Det kan man læse i Wendler Pedersen-udvalgets betænkning.

Det ER altså muligt at give kontrolorganet både flere og andre beføjelser, end det har i dagens Danmark. Hvorfor skal PET-tilsynet kun føre kontrol med personregistreringer og ikke med PET’s brug af agenter, kontakter, meddelere? Hvorfor skal PET-tilsynet rapportere til justitsministeren og ikke til Folketingets Kontroludvalg? Hvorfor har man ikke ret til indsigt, hvis man er blevet registreret? De spørgsmål skal Folketinget stille sig selv, når forhandlingerne starter efter nytår.

Spørgsmålet er, om vi følger anbefalingerne om større åbenhed og bedre kontrol, som blandt andre Jonas Christoffersen og PET’s tidligere chef, Hans Jørgen Bonnichsen, har gjort sig til talsmænd for. Eller om der går ren James Bond i beslutningsprocessen, så vi ender med at acceptere et stadig mere slagfærdigt PET uden reelt at kunne kontrollere store dele af tjenesten.

Læs også Morten Hansens artikel, ”Hvad vil politikerne med PET?”, i det tolvte trykte nummer af RÆSON, som udkommer mandag d. 17/12.


Nikolaj Arve Henningsen (f. 1990) er redaktør på RÆSON. Han studerer statskundskab ved Københavns Universitet.