Morten Messerschmidt: &En finanspolitik dikteret fra Bruxelles/Berlin vil forstærke desperationen

Morten Messerschmidt: &En finanspolitik dikteret fra Bruxelles/Berlin vil forstærke desperationen

13.06.2012


“Hvad euroobligationer angår vil en fælles hæftelse føre til højere renter i Nord. Det vil næppe skabe lykke blandt bil- og boligejere mv. fra Finland til Holland osv. Jeg betragter det derfor for ligeså ørkesløst som idiotisk.” – Morten Messerschmidt

RÆSONS RUNDE BORD:
SKAL EU HAVE EN FÆLLES FINANSPOLITIK?

LÆS ALLE SVAR SAMLET

1. SPANIEN: Efter et 3 timers krisemøde blandt Eurogruppens finansministre lørdag har Spanien nu mulighed for at hente op til 100 mia. Euro til sine kriseramte banker. Landet har en arbejdsløshed på 24,3% og en ungdomsarbejdsløshed på 51,5%. Vil redningspakken kunne genoprette investorernes tillid til Spanien – og forhindre ethvert tilløb til 'græske tilstande'?
■ Morten Messerschmidt: Det grundlæggende problem for Sydeuropa er tabet af konkurrenceevne og den manglende mulighed for som tidligere at kunne korrigere herfor valutarisk [lade valutaerne stige/falde i værdi, red.]. Når de sydeuropæiske landes produktionsapparat, arbejdsmarkeder mv. ikke reformeres med samme styrke og hast som de nordeuropæiske – særligt båret frem af Tyskland – mister Syd konkurrenceevne. Dette bør korrigeres i valutakursen, fuldstændig ligesom aktiekursen falder på et selskab, der mister konkurrenceevne. Hvis ikke dette kan ske, er kursen for høj, hvilket betyder at prisen på det pågældende lands produktion er for høj. Det afhjælper nok så mange redningspakker ikke.

2. UNIONSPLANER PÅ SIGT. Til ARD sagde Angela Merkel torsdag, “Vi har brug for mere end en møntunion – også en egentlig finansunion, dvs. mere fælles finanslovspolitik”. Og fastslog: “Vi må, skridt for skridt, overlade flere beføjelser til Europa og tillade EU at holde øje med politikken”. Har hun ret? Skal EU have en fælles finanspolitik?
■ Morten Messerschmidt: En fælles finanspolitik er forudsætningen for, at euroen kan blive en succes. Det har jeg og DF påpeget i over 10 år. Der findes ingen eksempler på, at en fælles valuta kan fungere uden. Begrundelsen er som beskrevet under pkt 1 – man er nødt til at have fælles konkurrencemæssige forhold for at kunne opretholde samme prisfastsættelse på produktionen, dvs. samme valutakurs. Så økonomisk er det den eneste vej for euroen. Økonomi og politik er dog to forskellige størrelser. Og politisk har vi allerede nu set konturerne af, hvad der sker, hvis man tvinger lande ind i en finanspolitik, de ikke er vant til. De enorme nedskæringer i Syd er – set med tyske øjne – nødvendige. Men sådan ser grækerne ikke på det. Her har man været vandt til løbende devalueringer og således udhuling af købekraft, men opretholdelse af konkurrenceevne. Fraværet af denne mulighed og kravet om fælles finanspolitik får således store politiske konsekvenser i form af, at de ekstreme bevægelser til højre og venstre for midten vinder frem. En finanspolitik, dikteret fra Bruxelles/Berlin, vil forstærke desperationen og modstanden. Derfor er det uklogt.

3. UNIONSPLANER OG DANMARK. Skal Danmark være en del af Eurogruppen og en fælles-europæisk finanspolitik? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
■ Morten Messerschmidt: Nej.

4. UNIONSPLANER HER OG NU. Ifølge Der Spiegel arbejder Barroso, Rompuy, Juncker og Draghi da også på en ny finansunion: hvis en regering vil bruge mere, end den selv får ind, skal den kunne ansøge EU om pengene (siger Unionen ja, skal den kunne udstede fælles Euroobligationer for at finansiere lånet). Er dette et fair princip, som vil sikre ansvarlighed i lånerlandene og troværdighed i udlånerlandene (Tyskland)? Vil det nødvendigvis føre til en egentlig fælles finanspolitik?
■ Morten Messerschmidt: Det er alt for forsimplet. Moderne økonomisk politik er langt mere kompliceret. Problemet med dette ensidige fokus på det offentlige finanser er, at det kun giver et halvt billede af økonomien. Reelt er et offentligt underskud jo blot udtryk for, at staten ikke kan eller vil opkræve nok skatter til at dække sine udgifter. Og de offentlige budgetter udgør kun ca. 50 % af landenes økonomi. Handelsbalancen er et langt mere retvisende billede for et lands konkurrenceevne – og det er dette billede, der er relevant for en fælles valuta. Forslaget vil derfor ikke ændre på skævhederne i euroen. Hvad euroobligationer angår vil en fælles hæftelse føre til højere renter i Nord. Det vil næppe skabe lykke blandt bil- og boligejere mv. fra Finland til Holland osv. Jeg betragter det derfor for ligeså ørkesløst som idiotisk.