Krisen:Portugals sparekurs virker ikke

Krisen:Portugals sparekurs virker ikke

24.09.2012

.

Et uventet fald i forbruget har forværret de portugisiske statsfinanser og tvunget regeringen til at revidere køreplanen for landets økonomiske genopretning. Selvom stramningerne ikke har virket som forventet, er der flere i sigte.

ANALYSE af Michael Leif Larsen, Lissabon, Portugal

LÆS OGSÅ:
Marlene Wind om det spaltede EU: Sådan kan Eurozonen få sin egen union
Bankregulering i EU: Ny kontralobby har erklæret finanslobbyisterne krig
Krisens konsekvenser: Teknokrater trumfer vores folkevalgte

Der er ingen kunder hos herrefrisøren i Setubal lidt syd for den portugisiske hovedstad Lissabon. Og det er ikke kun, fordi det er tirsdag, og der endnu er et par dage til weekenden, hvor der som regel er travlest i den lille salon. ”Sidste weekend var meget sløj, der var næsten ingen kunder. Og man skulle da ellers tro, at det at få klippet håret er noget af det, som folk var nødt til at bruge lidt penge på,” siger frisøren Sergio, som er eneste ansatte i frisørsalonen. Hans kollega Cedalia blev fyret for et par måneder siden. Der var ikke længere omsætning til at beskæftige to frisører i salonen.

Frisørbesøg er ikke det eneste, portugiserne har skåret ned på. En skrap økonomisk hestekur har dramatisk reduceret portugisernes forbrug. Den blev landet sat på af den nyvalgte centrum-højre regering i samråd med Den Internationale Valutafond, EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank, efter Portugal i foråret 2011 havde modtaget en hjælpepakke til en værdi af 78 milliarder euro. I slutningen af august i år viste tal fra Finansministeriet, at de planlagte besparelser på de offentlige budgetter forløber nogenlunde efter planen. Men indtægtssiden svigter. Regeringen havde i finansloven for 2012 budgetteret med en stigning i statens indtægter på 893 millioner euro (6,7 milliarder kroner) i forhold til 2011. Men tallene fra august viste, at statens indtægter i årets første syv måneder ikke var steget. De var derimod faldet med 640 millioner euro (4,8 milliarder kroner). Omkring 80 procent af den negative mango mellem de budgetterede og faktiske indtægter skyldes først og fremmest et fald i statens indtægter fra indirekte skatter på forbrug af vin, tobak, benzin, biler og andre varer med høje afgifter. Alene statens indtægter fra salg af nye biler er næsten halveret i forhold til samme periode sidste år. Det vigende forbrug betyder også, at portugisiske virksomheder bidrag til statskassen er faldet med mere end 15 procent i forhold til sidste år.

Europas spareduks
Portugal er blevet opfattet som spareduksen i gruppen af EU- lande med ondt i økonomien, siden den siddende centrum-højre regering slog ind på sparekursen i 2011. Store besparelser på de offentlige budgetter og omfattende privatiseringer har udløst ros fra investorer og de økonomiske eksperter hos Den Internationale Valutafond og EU, der overvåger Portugals rejse tilbage mod den økonomiske dyds smalle sti. Landet er af mange blevet opfattet som et bevis på, at store offentlige besparelser og nedskæringer kan sættes i søen, uden økonomien går ind i en nedadgående spiral som i Grækenland og i Spanien. Men der er næppe tvivl om, at tallene fra august har øget frygten for, at Portugal er på vej ind i en selvforstærkende økonomisk nedtur.

Den forværrede økonomiske situation har da også fået den portugisiske regering til at justere målsætningerne for nedbringelsen af statsunderskuddet. For at kunne modtage lånepakken på 87 milliarder i maj 2011 accepterede Portugal, at landets økonomiske kurs regelmæssigt blev tjekket af den Internationale Valutafond og de lande i EU, som var med til at låne landet pengene. De første fire eftersyn forløb gnidningsfrit, men efter det femte, som sluttede i mandags den 10. august, måtte regeringen og de internationale långivere erkende, at det var nødvendigt at nedjustere ambitionsniveauet. Det var oprindeligt aftalt, at Portugal skulle bringe sit underskud ned på under 3 procent af BNP allerede i 2013. Den målsætning er den portugisiske regering, Den Internationale Valutafond og EU blevet enige om at udskyde til 2014.

Flere stramninger i horisonten
Hvis det skal lykkedes at nå den nye målsætning, kræver det, at regeringen har den økonomiske situation nogenlunde under kontrol. Dens fejlskøn med hensyn til de offentlige indtægter i årets første halvdel tyder ikke umiddelbart på, at det er tilfældet. Og spørgsmålet er, om den økonomiske situation i virkeligheden er mere alvorlig end først antaget. Så sent som den 6. september vurderede finansminister Vitor Gaspar, at underskuddet på statens finanser ville blive på 5 procent af BNP i 2012. Kun en uge efter, den 13. september, vurderede finansministeren, at underskuddet snarere ville blive på omkring 6 procent, medmindre regeringen foretog yderligere akutte politiske indgreb. Det vil sige flere skatter og afgifter og endnu en barbering af den offentlige sektor, hvor de ansatte allerede har været igennem store fyringsrunder og oplevet dramatisk lønnedgang. Og hvor der i forvejen er varslet mere fra samme skuffe i 2013. Hvordan den medicin skal rette op på det faldende forbrug, som først og fremmest er skyld i ubalancen på det offentlige budget, henstår i det uvisse. Men finansministeren er stålsat i sin kurs og overbevist om, at økonomien vil komme i gang i 2013. Regeringen forventer, at Portugal kan vende tilbage til de finansielle markeder i september 2013, som det var oprindeligt aftalt med de internationale långivere.

I frisørsalonen i Setubal giver Sergio ikke meget for den slags forudsigelser. ”I dag ville jeg gerne have spist en kalvekotelet til aften, men jeg har ikke råd. Så jeg spiser en suppe lavet på grønsager fra min forældres have. Det kan jeg da godt gøre, men hvad skal ham, der opdrætter kalvene og slagteren, som sælger kødet, så leve af?”, spørger han. Det er et uhyre relevant spørgsmål i et land, hvor forbruget er gået i stå, hvor arbejdsløsheden er på 15 procent og hvor det forventes at BNP vil falde med 3 procent i 2012 i forhold til 2011.

Michael Leif Larsen (f. 1959) er cand.scient.pol. og freelance-journalist. Han har tidligere bragt kommentarer og analyser i blandt andet RÆSON, Berlingske og Kristeligt Dagblad. Han opholder sig for tiden i Portugal. ILLUSTRATION: Portugals premierminister Pedro Passos Coelho og chef for IMF Christine Lagarde (Foto:Det Europæiske Råd/presse)