Kommentar: Udbetalingen af efterlønspengene kickstarter ikke privatforbruget

Kommentar: Udbetalingen af efterlønspengene kickstarter ikke privatforbruget

01.04.2012


Indbetalt efterløn kan udbetales fra 2. april, men ifølge en Megafon-rundspørge fra den 7. marts 2012 vil kun hver tredje dansker hæve sin efterlønsopsparing, og ud af dem vil kun hver femte bruge pengene på privatforbrug. Næsten halvdelen vil spare pengene op eller betale gæld af med dem. Udbetalingen af efterlønspengene kommer derfor ikke til at kickstarte privatforbruget.

KOMMENTAR af Lasse Marker, medlem af RÆSONs chefredaktion

I august 2010 udtalte daværende statsminister Lars Løkke, at efterlønspengene ville kunne kickstarte privatforbruget:

“Regeringen fremrykker udbetalingen af efterlønnen for at få flere penge ud at arbejde i samfundet. Hvis hver tredje dansker, der betaler til efterlønnen, vælger at få udbetalt efterlønsbidraget, så vil det sende 17 milliarder kroner ud i samfundet.”

Men hvis kun hver femte af den tredjedel bruger hele efterlønsopsparingen på forbrug, bliver der ifølge Sydbank blot pumpet fem milliarder kroner ud i dansk økonomi. Det vil sige 12 milliarder mindre end forventet.

Udbetalingen af efterlønspengene vil derfor ikke kickstarte privatforbruget, som SP-midlerne gjordet det, da de blev udbetalt i 2009. Dengang gik hele 60 procent til privatforbrug, hvilket svarede til 16 milliarder kroner. Dansk Erhvervs vurderer, at kun 20-25 procent af efterlønspengene eller 3,5-4,5 milliarder kroner vil gå til forbrug. Privatforbruget bliver kun øget med 0,5 procent, og effekten er beskeden.

En væsentlig del af forklaringen på, hvorfor færre vil forbruge efterlønspengene, end tilfældet var med SP-midlerne, er formentlig, at SP-midlerne var en tvungen opsparing, mens efterlønsordningen er en frivillig ordning. Flere i SP-ordningen ville ikke frivilligt have sparet pengene op. Derfor brugte de pengene, da de kom til udbetaling. Modsat burde folk ikke forbruge en særlig stor del af de udbetalte efterlønspenge. Udbetalingen af efterlønspengene ændrer ikke på folks livsindkomst, men giver dem alene mulighed for at bruge af en ellers tidligere opsparing. Efterlønsordningen er frivillig, og hvis folk før syntes, at de var bedst tjent med at spare pengene op, så synes de formentlig stadig, at det er bedst sådan. Derfor sætter de sandsynligvis pengene ind på en ny opsparingskonto. Den rationelle forbruger vil ikke holde forbrugsfest, fordi efterlønspengene bliver udbetalt.

Men usikkerheden om jobsituationen i fremtiden gør folk også mere forsigtige. Alligevel mener Leif Beck Fallesen, erhvervspolitisk rådgiver for Frank Jensen og tidligere chefredaktør på Børsen, at udbetalingen af efterlønspengene vil have en positive effekt på privatforbruget:

”Jeg tror, at det realøkonomisk kun vil have en beskeden effekt. Men vi bliver nødt til at gøre et eller andet for at løsne de fastfrosne markeder op. Vi har mange flere penge, end vi bruger, og den danske økonomi er derfor på mange måder stærkere, end politikerne giver udtryk for. I den private sektor – især på boligmarkedet – er der en angstfornemmelse for øjeblikket. Efterlønspengene vil formentlig have en positiv psykologisk effekt og vil øge privatforbruget.”

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Han er desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Lars Løkke holder nytårstale (Foto: Lars Løkke via flickr)