Kommentar: Ingen overvåger overvågerne

Kommentar: Ingen overvåger overvågerne

22.08.2012


Vi lever i et globalt overvågningssamfund, hvor ingen ved, hvem der overvåger overvågerne.
Det skader retssikkerheden.


KOMMENTAR af Asger Ousager

VERDEN HAR BRUG FOR en global registerlovgivning. For den nuværende nationale registerlov kan ikke dæmme op for den globale teknologiske udvikling. Der er brug for, at kyndige politologer i samarbejde med softwareudviklere hastigt videreudvikler nogle tidssvarende og realistiske principper for magtadskillelse, magtkontrol og magtbalancer, så overvågerne ikke får for frit spil. Det kan bane vejen for et langt mere civiliseret overvågningssamfund.

SÅ MEGET OVERVÅGES VI. Den meste overvågning foregår fuldstændigt frivilligt gennem borgere, brugere og forbrugeres valg. Alle med en smartphone bruger bevidst eller ubevidst forskellige GPS-baserede tjenester, og i henhold til terrorlovgivningen opbevares alle telefondata i et år. Og hvis man ikke har en smartphone, har man stensikkert et kreditkort. Det afslører, hvor du betaler, og dermed hvor du er. Det helt pengeløse samfund er lige om hjørnet, og det vil gøre transaktioner endnu mere gnidningsfrie – og endnu lettere at overvåge. Politiet har udtrykt ønske om et nationalt DNA-register for at opklare flere forbrydelser, og for alle danskere under 30 år findes det egentlig allerede – nemlig PKU-registret. Ved større beslutninger som valg af kæreste eller en ansat kan det forekomme fristende at undersøge, om vedkommende f.eks. har arvelige sygdomme. En mindre spytprøve kan være nok. Prisen vil efterhånden komme ned på et niveau, hvor alle kan være med. Der findes oplagt et kæmpemarked, og det er naivt at tro, at ens DNA kan forblive ens egen lille hemmelighed, når man hele tiden sætter sig spor rundt omkring. Internettet indeholder en guldgrube af informationer om de fleste, ikke kun oplysninger om adresse på De Gule Sider, skolegang og lignende. Op mod en tredjedel af voksne danskere har en profil på LinkedIn eller Facebook, hvor de angiver deres venner og ytrer sig om dette og hint. Ordsproget gælder stadig: “Nævn mig dine venner, og jeg skal sige dig, hvem du er!” Satellitter og overvågningskameraer på hel- og halvoffentlige steder leverer nærgående indblik i folks liv. Mange computere bruger allerede billedprogrammer, der med større og større sikkerhed kan identificere personer på faste og efterhånden også på levende billeder ud fra simpel biometri, altså biologiske målestoksforhold i ansigt, kropsbygning og kropsbevægelser. Pas med en biometrisk chip er allerede et krav, og antallet af afslørende oplysninger deri vil gradvis blive udvidet. Oplysningerne kunne trækkes direkte ud af de elektroniske patientjournaler i forening med Det centrale Kriminalregister og fingeraftryksregistret, Ribers og skattevæsenets registre samt alle andre registre. Kriminalitet begås ikke sjældent af mennesker, der forsøger at skjule deres forbrydelser. Efterhånden vil en del af disse fortrængningsmekanismer kunne følges tættere på ved hjernefysiologisk tankelæsning, der forventes at blive langt mere pålidelig end gammeldags sandhedsserum og løgnedetektor. Forsæt og tilregnelighed skulle altså blive nemmere at afgøre for den dømmende magt.

GODT NOK findes der bestemmelser brevhemmelighed og om privatlivets fred i de fleste vestlige lande. Men de forhindrer ikke vestlige efterretningstjenester i af sikkerhedshensyn at bryde disse bestemmelser, således gennem Echelon-overvågningen af elektroniske udvekslinger over sms, email, telefon og telefax verden over. Der centraliseres, og efterhånden vil der formentlig kun findes virtuel adskillelse af diverse data. Datacentrene til cloud-tjenester for e-mails, dokumenter og billedmateriale bliver af rationaliseringsgrunde allerede lagt sammen. Der er eksponentiel vækst i de multinationale selskaber Google, Amazon og Apples datacentre. De kan i princippet (multi-)nationaliseres af en global regering eller magthaver når som helst. Belært af menneskehedens hidtidige erfaringer med sig selv, vil enhver magthaver ligesom ethvert andet enkeltmenneske være grusomt fristet af sin magt. Med et fuldstændigt magtapparat stillet til rådighed, kan magtmisbruget blive omfattende.

POINTEN med en global registerlov er IKKE at forhindre overvågning. Pointen er at finde et svar på spørgsmålet: Hvordan overvåger vi bedst overvågerne? Det spørgsmål mangler verden et svar på.

Asger Ousager (f. 1967) er PhD i politisk filosofi og cloud evangelist ved Cabo A/S. Stifter af selskab til digitalisering af retsvæsenet. Har forsket i frihedsbegrebets metafysiske forankring i oldtidens filosofi og teologi samt skrevet en oversigt over moderne politiske ideologier for tænketanken CEPOS. Skriver på et større værk ud over flere debat- og petitfilosofiske bidrag. ILLUSTRATION: Skilt om overvågningskamera i USA (Foto: stockphoto)