Kommentar: Folkemødet kan få os til at elske politik igen

Kommentar: Folkemødet kan få os til at elske politik igen

18.06.2012


Politikerne kaster med mudder og sviner hinanden til. Det har fået os til at hade politik. Det har skabt en tendens til, at færre følger med i politik og færre stemmer ved valg. Det er et demokratisk problem. Hvis politikerne holder op med at kaste mudder efter hinanden, kan vi måske komme til at elske politik igen. Ved åbningsdebatten på Folkemødet grinede og omfavnede Bertel Haarder (V) og Mogens Lykketoft (S) venskabeligt hinanden. I et øjeblik kom vi alle til at elske politik igen.

KOMMENTAR af Lasse Marker, medlem af chefredaktionen

Der er en tendens til at færre følger med i politik, og selvom der ved folketingsvalget i sep. 2011 var høj valgdeltagelse 87,7 %, er der en tendens til faldende valgdeltagelse. Det behøver ikke at være et udtryk for faldende opbakning til demokratiet som styreform. Alligevel er det et demokratisk problem. Det betyder øget marginalisering og ekskludering af bestemte grupper, hvilket skaber et demokratisk underskud.

Politikernes tilsmudsning af hinanden har fået os til at hade politik
Blandt valgforskere er der uenighed om, hvorvidt lavere deltagelse er tegn på, at noget er galt med de vælgere, der ikke stemmer; med samfundet, som de er en del af; eller om det er det politiske system, der klarer sig dårligt i de funktioner, som det er ment at skulle varetage: at repræsentere vælgers interesser, holde politikerne ansvarlig og legitimere deres udøvelse af magt. Ifølge politologen Colin Hay skyldes tendensen til faldende valgdeltagelse især, at politikernes tilsmudsning af hinanden har fået os til at hade politik. Jeg mener, at han har ret. Når vi hader politik, gider vi ikke at følge med i politik, og vi gider ikke at deltage i politik. Vores mulighed for at påvirke samfundet mindskes, og risikoen for, at vi ikke føler os repræsenteret af politikerne, øges. Vi kan komme til at stemme på et andet parti end det, som vi faktisk er mest enige med. Simpelthen fordi vi ikke ved nok om, hvad partierne faktisk mener.
Den vigtigste demokratiske opgave lige nu er derfor at få os til at elske politik igen. Og det kan Folkemødet måske få os til.

Allinge-retorikken
I fire dage i Allinge på Bornholm (13.-17. juni) mødtes politikere, pressen og borgere under mere uformelle forhold end normalt. Spin, vælgerleflen og tilsmudsning af politiske modstandere var lagt på hylden for en kort stund. Der var en særlig Allinge-retorik. Også selvom flere politikere i kortere glimt faldt tilbage i den vante Christiansborg-retorik. Bertel Haarder (V) og Mogens Løkketoft (S) omfavnede venskabeligt hinanden på talerstolen ved åbningsdebatten. I et øjeblik elskede jeg politik igen. Og jeg tror, at dem ved siden af mig havde det på samme måde. Faktisk tror jeg, at politikerne havde den samme følelse. Måske Folkemødet kan være med til at ændre den politiske kultur på Christiansborg? Ikke i morgen, men måske med tiden.

Hvorfor er Christiansborg blevet en børnehave midt i en mudderpøl?
I 1998 kommer Søren Pind hjem fra et besøg i Storbritannien, og han forærer daværende partiformand for Venstre, Anders Fogh Rasmussen, en bog The Unfinished Revolution. Den er skrevet af Tony Blairs spindoktor. I bogen står der:
De vælgere, der altid vil stemme på dig – glem dem
De vælgere, der aldrig vil stemme på dig – glem dem
De vælgere, der måske vil stemme på dig – brug alle dine kræfter

Da Fogh kommer til magten i 2001, indfører han kontraktpolitikken, som er kampen om midtervælgeren. Partierne konkurrerer om de samme vælgere, de bevæger sig derfor mod midten, og forskellen på deres politikker bliver mindre. Når partierne ikke længere kan konkurrere på politikker, så må de konkurrere på noget andet: nemlig tillid. Det værste, der kan ske for en politiker i dag, er derfor at blive underkastet mistillid. Hvis man kan underkaste sin politiske modstander mistillid, vinder man selv. Derfor ser vi en stigning i negative kampagner, dvs. tilsmudsning og mudderkastning. Det er en kultur skabt af politikerne, og det er en kultur, som kan ændres af politikerne. En ny kultur med mindre mudderkastning kan måske blive skabt på Folkemødet på Bornholm. Og den nye kultur kan måske tages med ind på Christiansborg. Det kræver, at politikerne selv vil det og selv gør det.

Lasse marker (f. 1986) er medlem af chefredaktionen. BA.scient.pol, BA.mag. i dansk. Kandidatstuderende i statskundskab og historie ved Københavns Universitet. Har været researcher ved og skrevet analyser til Politiken. ILLUSTRATION: Venstredk. Kommentaren er også bragt i Bornholms Tidende 18. juni