Karsten Lauritzen om PET: Kontrol må ikke fjerne ministeransvar

Karsten Lauritzen om PET: Kontrol må ikke fjerne ministeransvar

28.12.2012


”Risikoen er, at man skaber en forsigtighedskultur i PET, men det kommer ikke til at ske, hvis vi kun skruer en lillebitte smule på kontrollen,” siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen. Han vil styrke kontrollen med PET og samtidig fastholde ministeransvaret.

INTERVIEW af Nikolaj Arve Henningsen, redaktør på RÆSON


EN STAT I STATEN: I starten af 2013 fremsætter regeringen et forslag om en ny PET-lov på baggrund af Wendler Pedersen-udvalgets betænkning. Men udvalgets anbefalinger giver ingen svar på, hvordan vi skal kontrollere efterretningstjenesten. RÆSON spørger politikere og eksperter: Kan vi styre PET?
Pernille Skipper om PET: Vi har verdens dårligste kontrol
Ny PET-lov i 2013: Der kan gå ren James Bond i forhandlingerne
Fra RÆSON12: Hvad vil politikerne med PET?


RÆSON: Der kom for nylig nye oplysninger frem i Morten Storm-sagen, og efterfølgende krævede både Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti en fyldig forklaring. Hvad er det største problem?
Lauritzen: Det største problem er, at justitsministeren skubber PET foran sig. Det skaber mistillid til PET’s arbejde, når sådan nogle alvorlige anklager bliver mødt med tavshed. Justitsministeren kunne bare slå fast, at han har forsikret sig om, at reglerne er blevet overholdt i den konkrete sag.
RÆSON: Hvad er det helt præcist, du vil have ham til at sige?
Lauritzen: Jeg forlanger ikke, at han skal gå ind i de operative detaljer, men regeringen har jo udtalt sig om andre sager, som også involverer PET. Henrik Sass Larsen-sagen er et godt eksempel. Folketingets Kontroludvalg kan selvfølgelig føre kontrol med sådan en sag, men det ved vi ikke, om de har gjort. Den eneste, der må sige noget, er landets justitsminister.
RÆSON: Hvad vil I gøre, hvis Morten Bødskov afviser at kommentere yderligere på sagen?
Lauritzen: Det tager vi stilling til, når vi har hørt, hvad han har at sige.
RÆSON: Kunne man forestille sig, at I vil støtte Enhedslistens krav om en uvildig undersøgelse?
Lauritzen: Nej, jeg tror ikke, at vi kommer i den situation. Det er et politisk problem, at justitsministerens ikke vil stå ved sit ansvar, men vi tror egentlig ikke, at der er problemer i den her sag.


Folketinget skal udpege PET-tilsynets medlemmer

RÆSON: Morten Bødskov har til gengæld åbnet op for, at Folketingets Kontroludvalg måske skal have en årlig redegørelse om PET’s brug af civile agenter. Du har sagt, at det ikke er nogen forbedring. Hvorfor ikke?
Lauritzen: Jeg mener ikke, at det er nogen nævneværdig forbedring, men jeg har også forstået, at ministeren har nogle andre ting på vej. Forhåbentlig har han lyttet til den debat, der har været omkring Wendler Pedersen-udvalgets betænkning. Der er et ønske om at sikre mere åbenhed og bedre balance mellem PET’s arbejde og kontrollen med det.
RÆSON: Du har selv foreslået, at kontroludvalget skal kunne tage sager op af egen drift og bede PET om oplysninger i en konkret sag. Hvad vil det betyde?
Lauritzen: Jeg har sagt, at det er én mulighed, man kan kigge på. Problemet med kontroludvalget er, at de alligevel ikke kan sige noget til nogen, så i Venstre er vi sådan set mest optaget af PET-tilsynet.
RÆSON: Hvordan skal forholdet så være mellem kontroludvalget og PET-tilsynet?
Lauritzen: PET-tilsynet skal referere til justitsministeren, fordi det er ministeren, der i sidste ende er ansvarlig. Men man kan jo sagtens forestille sig en model, hvor tilsynet kan orientere kontroludvalget, hvis ministeren ikke lytter til dem. Vi er meget uenige med regeringen, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan man skal udpege medlemmer af tilsynet. Vi ønsker, at Folketinget skal indstille medlemmerne til ministeren, som så udpeger dem. Det er præcis den samme model, man oprindeligt havde med Wamberg-udvalget i 1964.
RÆSON: Hvad kommer det konkret til at ændre?
Lauritzen: Vi kan jo lave alt mulig lovgivning, men det er stadig vigtigt, hvem der kommer til at sidde i udvalget. Folketinget får et lidt større ejerskab over kontrollen, uden man påtager sig ministerens ansvar. Det er også noget, Institut for Menneskerettigheder anbefaler i deres høringssvar til betænkningen.


Risiko for forsigtighedskultur

RÆSON: Skal legalitetskontrollen omfatte andet end personregistreringer?
Lauritzen: I Danmark har vi fokuseret meget på personregistreringer på grund af den kolde krig, men det er ikke den største udfordring længere. Derfor kunne det godt være, at tilsynet skulle se på andre kontrolområder.
RÆSON: Er der en grænse for, hvor meget PET-tilsynet må se på?
Lauritzen: Risikoen er, at man skaber en forsigtighedskultur i PET, men det kommer ikke til at ske, hvis vi kun skruer en lillebitte smule på kontrollen. Vi skal ikke have et PET, der ikke tør forsøge at forhindre terror, fordi de er bange for, hvad et eller andet tilsyn skulle sige til det.
RÆSON: Kan du uddybe det?
Lauritzen: Det er en klassisk problemstilling. Hvis der er meget kontrol med dem, der har ansvaret, bliver folk mere forsigtige. De er bange for at komme i konflikt med kontrollen.
RÆSON: Så du forestiller dig, at PET vil lade være med at afværge en terroraktion, fordi de er bange for den efterfølgende kontrol?
Lauritzen: Det, de laver, kan måske være på kant med reglerne, eller der kunne være en risiko for, at man overtrådte retsplejeloven. Der kunne være en frygt for, hvad der vil ske, hvis sådan et tilsyn kommer som den store stygge ulv om natten. Vi skal have sikret en balance.
RÆSON: Kan du sige noget konkret om, hvad legalitetskontrollen skal omfatte ud over registreringer?
Lauritzen: Nej, det er vi ikke parate til endnu. Men vi synes, det giver god mening, at tilsynet ser på andet end blot overholdelse af persondataloven.


PET-tilsyn frem for indsigtsret

RÆSON: I Norge får man det automatisk at vide, hvis man har været registreret ulovligt, og man har som udgangspunkt mulighed for at få indsigt i sin sag. Er det en model, man kunne overføre til Danmark?
Lauritzen: Wendler Pedersen-udvalget lægger jo op til, at du skal kunne spørge PET-tilsynet. Men du kan ikke få at vide, at du er registreret. Det synes vi er fint.
RÆSON: Burde man ikke kunne få det at vide, hvis man HAR været registreret ulovligt?
Lauritzen: Nej, men man kan så være sikker på, at der er et tilsyn, der har kigget på det. Hvis tilsynet bliver klar over, at der er sket nogle ulovlige registreringer, så siger de til PET, at det skal de holde op med. Den sikkerhed har man, og det er jo mere, end man har i dag.
RÆSON: Kan det være et problem for den enkelte borgers retssikkerhed, at det er to myndigheder, som kigger på hinanden i fortrolighed?
Lauritzen: Det kan det selvfølgelig godt, men man skal afveje det med efterretningstjenestens behov for at arbejde i fortrolighed. Du kan aldrig få den samme retssikkerhed som borger, når det handler om PET’s arbejde, som når det handler om det åbne politi. Hvis man går ned ad den vej, lægger man stille og roligt PET hindringer i vejen. Vi er mere optaget af, at vi får stillet et reelt kontrol- og tilsynsorgan op.


Nikolaj Arve Henningsen (f. 1990) er redaktør på RÆSON og studerer statskundskab ved Københavns Universitet.