Kaos i Egypten: Borgerkrigen tættere på end nogensinde

Kaos i Egypten: Borgerkrigen tættere på end nogensinde

07.12.2012


Oppositionen frygter, at Det Muslimske Broderskab vil tilrane sig al magten i Egypten. Nu ser den ingen anden udvej end volden. På gaden i Kairo taler man om en kommende borgerkrig.

ANALYSE af Waleed Safi, Kairo

Egypten er i krise. Formentlig den største siden Hosni Mubarak trådte tilbage. Krisen opstod, da præsident Mohamed Morsi den 22. november pludselig udsendte et dekret, der bekendtgjorde, at ingen af hans tidligere eller kommende beslutninger vil kunne appelleres ved en domstol. Og da landets parlament i forvejen er opløst, betragtede den sekulære opposition dekretet som et tilbageslag for den i forvejen stormfulde overgangsproces mod demokrati.

Krisen blev yderligere forværret, da forfatningskomiteen besluttede at færdiggøre et forfatningsudkast på mindre end 48 timer uden støtte fra oppositionen. Forfatningskomiteen har tillige besluttet, at en folkeafstemning om den nye forfatning allerede skal finde sted den 15. december i år. Da komiteen primært består af islamister, der støtter Morsi, mens oppositionen udgøres af liberale, venstreorienterede, og revolutionære aktivistiske grupper, samt den koptisk-kristne minoritet, bliver det set som endnu et tegn på, at Morsi tilraner sig magt.


Det arrogante broderskab

Oppositionen har kritiseret islamisterne for at opføre sig autokratisk. De mener, 1) at fraværet af sekulære kræfter i forfatningskomiteen betyder, at store dele af den egyptiske befolkning ikke er repræsenteret i den nye forfatning. 2) Den almene egypter vil på ingen måde kunne oplyses om forfatningens indhold på så kort tid. 3) Forfatningen forvrider demokratiet ved at tilskrive hæren gunstige privilegier og undertrykke kvinder og minoriteter.

Dekretet og forfatningen er dråberne, der har fået bægeret til at flyde over for oppositionen. Det Muslimske Broderskab anført af Morsi har kompromisløst ignoreret dens krav og dæmoniseret aktivisterne på Tahrirpladsen ved blandt andet at portrættere dem som uromagere. Broderskabets repræsentanter opfører sig arrogant, mener kritikerne, når de selvsikkert påstår, at de som folkevalgte repræsenterer majoriteten og derfor kan gøre, som det passer dem.


Borgerkrigen ulmer

For Egyptens revolutionære har kravene været de samme, siden Mubarak trådte tilbage: rens ud i de egyptiske institutioner, især i sikkerhedsapparatet, politiet, medierne og retsvæsenet. I to år har man lagt pres på landets ledere og konstant været på gaden for at tvinge det militære overgangsråd og den midlertidige regering til at retsforfølge Mubarak-regimets embedsmænd. Men intet er sket, og nu føler de sig forrådt. Og nu da broderskabet ligner en gruppe, som blot ønsker at konsolidere sin magt, er mistroen og foragten mellem de sekulære og religiøse kræfter vokset enormt.

Kløften har faktisk aldrig været større. På gaden taler man om en kommende borgerkrig. Mens islamistiske tilhængere kalder de sekulære for vantro, sammenligner de sekulære egyptere broderskabets tilhængere med får, der vil ledes af en hyrde. De udtrykker ligefrem forståelse for, at Mubarak engang havde dem bag lås og slå.


Volden er den eneste udvej

De revolutionære frygter det værste: At Egyptens islamister vil tage den totale kontrol over systemet, og at landet forvandles til et præsteregime. Og netop frygten har været skyld i den seneste voldsbølge. De revolutionære mener, at så længe præsident Morsi ikke ønsker at gå på kompromis ved at inddrage oppositionen i den politiske proces, så er vold den eneste løsning. OGSÅ selvom den vil koste flere mennesker livet.

Så taktikken er simpel: Hvis islamisterne ikke går på kompromis, så vil oppositionen forpurre deres dagsorden ved at bruge volden til at skabe et kaos i landet. Også selvom det går ud over nationaløkonomien. De revolutionære egyptere mener, at landet lige nu står ved en skillevej. Enten fortsætter man kampen mod Det Muslimske Broderskab, som man mener har overtaget Mubaraks apparat. Eller også må man glemme alt om den opstand, man startede i januar 2011, og drømmen om et ægte demokratisk Egypten.


Waleed Safi (f.1984) er ansat på Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut