Kaczyński: EU lader ikke græsk tragedie sprede sig

Kaczyński:
EU lader ikke græsk tragedie sprede sig

16.05.2012


”Hvis ustabiliteten forsætter i Grækenland, vil EU isolere landet, så den politiske og økonomiske usikkerhed ikke spreder sig. Isolationen vil også inkludere en mulig græsk exit fra euroen.” Det vurderer Piotr Maciej Kaczyński, leder af den politiske afdeling i tænketanken CEPS (Center of European Policy Studies).

INTERVIEW af Christian Vitting Gregersen

RÆSON: Valget i Grækenland den 6. maj skabte stor politisk usikkerhed. De gamle partier, Nyt Demokrati og PASOK, fik med henholdsvis 18,9 og 13,2 procent af stemmerne ikke tilstrækkelig opbakning til at danne en koalitionsregering. Den store vinder blev venstrefløjen, hvor det socialistiske parti SYRIZA blev landets andenstørste parti med 16,8 procent af stemmerne. SYRIZA nægtede at deltage i en koalition med Nyt Demokrati, og forhandlingerne gik derfor i hårdknude. I går blev der udskrevet nyvalg. Har EU fejlet i forhold til Grækenland?

Kaczyński: Nej, EU har ikke fejlet, kun Grækenland. EU’s strategi har altid været at hjælpe en medlemsstat med selv at træffe de rigtige beslutninger. Desværre for Grækenland har de ikke længere den luksus at kunne ignorere EU’s råd. IMF (Den internationale Valutafond, red.), Den Europæisk Centralbank og Kommissionen har fortalt grækerne, hvad de skulle reformere, men der har hverken været handlekraft eller vilje i de græske regeringer til at føre de nødvendige reformer igennem. Vi har kun set middelmådige løsninger indtil videre.

RÆSON: Hvordan vil EU vil håndtere den usikkerhed, som Grækenland har sat i gang?

Kaczyński: Først og fremmest vil unionen undgå en dominoeffekt ved at inddæmme Grækenland. Jeg forventer, at vi vil se, den franske præsident, Hollande, stå frem i nær fremtid og støtte finanspagten. Han har under valgkampen udtrykt ønske om at genforhandle finanspagten, men det tolker det politiske miljø i Bruxelles som en valgstrategi. Han kunne ikke sige det under det franske valg, men han støtter finanspagten, og han hverken vil eller kan trække tæppet væk under den eller EU. Samtidig kan Hollande ikke bakke op om den venstreorienterede bølge i Grækenland, da stemningen i landet er for radikaliseret. Men hvis vi kigger internt i EU – uden at tage hensyn til Grækenland – så kommer vi til at se en dominerende vækstdagsorden fremover. Det står i modsætning til spareiver, som har domineret de seneste år. Frankrig og Tyskland vil i højere grad fokusere på vækst i EU som sådan, men der vil være en klar fælles front med hensyn til sparekravene til Grækenland.
br
RÆSON: Hvad er EU’s næste skridt?

Kaczyński: Det her er en græsk tragedie. Hvis den græske ustabilitet forsætter, så tror jeg, at EU vil isolere Grækenland, så den politiske og økonomiske usikkerhed ikke spreder sig. Isolationen vil også inkludere en mulig græsk exit fra euroen. Krisen må ikke smitte større og vigtigere økonomier i unionen som den italienske eller spanske. Vi må holde alle muligheder åbne, så vi kan standse en eventuel brand, inden den spreder sig.

RÆSON: Nu skal grækerne i første omgang til stemmeurnerne igen. Hvilket udfald kan vi forvente af nyvalget?

Kaczyński: Det afhænger af, hvem der kan placere skylden for den manglende regeringsdannelse hos den anden part. Partierne vil uden tvivl forsøge at underminere hinanden ved at stille spørgsmålstegn ved modstandernes ansvarlighed. Men det er et komplekst spørgsmål, og nyvalget bliver afholdt i et ekstremt omskifteligt politisk miljø med nogle meget radikale partier.

RÆSON: Vil de ekstreme omstændigheder omkring nyvalget føre noget konstruktivt med sig eller blot gavne protestpartierne?

Kaczyński: Grækenland er i en fuldstændig uforudsigelig situation. Stemningen er enormt negativ. Det burde principielt være gavnligt for de ekstreme partier. Men det er umuligt at sige, hvornår støtten til de radikale partier når smertegrænsen. De borgere, som stemte i protest, har fået vist deres mishag for de gamle partier. Nu må vi se, om de sætter deres kryds anderledes, når de ser det roderi, deres proteststemmer har skabt. Men mulighederne for et brugbart resultat afhænger i sidste ende af sofavælgerne. Hvis de møder op på valgdagen, vil de højst sandsynligt give PASOK og Nyt Demokrati tilstrækkelig opbakning, til at de kan danne et flertal sammen. Jeg vil umiddelbart mene, at chancen er ganske høj for, at Grækenland får en ny regering efter nyvalget. Men samtidig skal man lægge mærke til, hvordan pladserne i parlamentet fordeler sig. Grækenland bliver nødt til at have et velfungerende parlament for at kunne gennemføre reformerne. Et snævert flertal i en koalition vil skabe et svagt mandat til at gennemføre store reformer og en ustabil regering, der er åben for angreb.

RÆSON: I sidste uge valgte EU at tilbageholde en del af midlerne fra den græske lånepakke indtil juni, hvor det tyder på, valget skal afholdes. Tror du, at det vil påvirke folkestemningen i Grækenland forud for valget?

Kaczyński: I så fald vil det kun skabe mere vrede. Grækerne har ikke accepteret, at det græske samfund skal ændre sig fundamentalt, og det giver en modreaktion, når udenlandske direktiver bliver presset ned over hovedet på dem.

RÆSON: Kan vi frygte, at andre lande bliver smittet af Grækenland og radikaliseringen?

Kaczyński: Politisk, umiddelbart nej. Det eneste land, hvor det eventuelt kunne komme på tale, er Italien. Men det ved vi først, når vi kommer nærmere et valg. Det afhænger af opbakningen til Monti i det italienske parlament og den generelle økonomiske udvikling. Men det vil ikke udvikle sig til samme ekstremer som i Grækenland. Udviklingen i Athen er resultat af kronisk politisk ustabilitet og barske sparekrav. Reformkravene ser vi også i forhold til andre lande som Italien, Portugal og Spanien, men her er de politiske systemer yderst stabile sammenlignet med Grækenland, og derfor mere modstandsdygtige over for radikalisering.

Christian Vitting Gregersen ( f. 1986) er kandidatstuderende i historie på Københavns Universitet med tillægsuddannelse i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har været i praktik på Altinget.dk og i Europa-Parlamentet. Særlig interesse for moderne europæisk historie, herunder særligt EU. ILLUSTRATION: Demonstration i Athen (Foto: demogreece/flickr)