Josh Rushing: Krigen mod narko er en gigantisk fiasko

Josh Rushing: Krigen mod narko er en gigantisk fiasko

10.10.2012


”De sidste 30 år har politikerne gjort for meget – af noget forkert. Nu gør de for lidt for at rette op på det.” Det siger Josh Rushing om narkokrigen, som han i årevis har dækket som vært Al Jazeera English-programmet Fault Lines.

INTERVIEW af Magnus Boding Hansen, RÆSONs chefredaktør


100 ÅRS NARKOKRIG. I 1912 gik 12 lande med Haag-Konventionen i krig mod narko. Siden er hundredetusinder dræbt, uden at problemet er blevet mindre. Mange giver en ensidigt militær tilgang skylden. Få har et overbevisende bud på et alternativ.


RÆSON: I et afsnit af Fault Lines ser du mexicansk politi efterlade øjenæblerne fra endnu et offer i narkokrigen på en brakmark i Guerrero. Har du også set noget, der gør dig optimistisk?
RUSHING: Ja: At det er blevet mainstream i USA at tale om at lovliggøre marihuana.
RÆSON: Colombia og Guatemalas præsidenter taler om det. Det er historisk. Men vil det løse problemet?
RUSHING: Nej. Men det vil HJÆLPE på problemet. Ca. 60 % af de mexicanske kartellers ulovlige narkoeksport er marihuana. Hvis man tager det væk, og planter det lovligt i USA, så gør man det svært for kartellerne – og får færre folk i fængslerne i USA. Marihuanalovene i USA har ikke ændret efterspørgslen.
RÆSON: Men alt tyder på, at narkobanderne bare finder nye indtjeningskilder. Så dét løser ingenting?
RUSHING: Det gør de formentlig. Men hvis man tager 60 % af deres eksport fra dem, bliver de måske mindre magtfulde. Det er et skridt i den rigtige retning.


”USA’s narkolove er vor tids raceadskillelse”

RÆSON: Jorge Casteñada, tidligere udenrigsminister i Mexico, mener, man skal bekæmpe alt det, der går ud over mennesker (mord, bortførelser, etc.), men ikke stofferne og trafikken. Enig?
RUSHING: Ja. Jeg har været i junglelaboratorierne, hvor de producerer kokain. Jeg siger dig, det var ikke en stor narkobaron, der drev det. Han mødte ikke op i en Cadillac Escalade. Det var en ung kvinde med to børn. Hun prøvede at skaffe penge nok til deres skole, skoleuniformer og bøger. Jeg var i marken med nogle kokabønder. De lever ikke et glamourøst liv, men tjener akkurat til dagen og vejen. Enhver politik, der angriber dem på det niveau, er forkert og dømt til at fejle. Pengene er i trafikken. Hvis man tager marihuanaen væk fra trafikanterne, vil de få det svært. Mexicos narkokrig har kostet 50.000 mennesker livet siden 2006. 7,2 mio. mennesker er i fængsel eller på prøveløsladelse i USA – det er over 3 % af hele USA! Michelle Alexanders bog The New Jim Crow: Mass Incarceration in the Age of Colorblindness argumenterer for, at USA’s narkolove er de nye Jim Crow-love [love om raceadskillelse på alle offentlige steder i Sydstaterne, som gjaldt fra 1876-1965, red.]
RÆSON: Hvad gør dig mest pessimistisk ift. en forandring i USA’s tilgang?
RUSHING: Amerikanske politikeres frygt for at gøre op med de kommercielle interesser bag det høje antal fængslede. USA’s største private fængselsfirmaer, Corrections Corporation of America og GEO Group, får milliarder af regeringen for at sætte folk i fængsel og bruger millioner på at lobbye for love, der skaber flere fanger. Det er en massiv pengecirkulation, som gør mig meget pessimistisk.
RÆSON: Hvad vil det betyde for narkokrigen, hvis en stor delstat som Californien legaliserer marihuana, sådan som de var tæt på for to år siden?
RUSHING: Det vil ikke skade i al fald. Og marihuana er den mest værdifulde afgrøde i Californien, foran vindruer, så man går glip af enorme skatteindtægter ved ikke at gøre det. Jeg tror, det vil ske inden for de næste otte år.


”Krigen mod narko er en gigantisk fiasko…”

RÆSON: I februar i Bogotá interviewede jeg Mauricio Bejarano, stabschef for Colombias forsvarsminister fra 2008-9. Han tror, vi vil se mindst en Somalia-agtigt fejlslagen stat i Mellemamerika inden fem år. Enig?
RUSHING: Wow. Det ville så nok være Honduras eller Guatemala. Det er en farlig, farlig situation dér. Men Somalia-agtigt er nok at overdrive det.
RÆSON: Hvorfor egentlig? Store dele af af begge lande er allerede helt uden for regeringens kontrol. Guetamala har næsten total straffrihed. Og Honduras har verdens højeste mordrate.
RUSHING: Selv i Mexico, med 50.000 døde, er man meget langt fra at være en Somalia-agtigt fejlslagen stat.
RÆSON: Er den største fare, at politikerne gør for lidt eller for meget?
RUSHING: Hidtil har politikerne gjort for meget – af noget forkert. Og nu gør de så for lidt for at rette op på det. Tallene for de sidste 30 år viser, at krigen mod narko på hele vores halvkugle er en gigantisk fiasko.


”…men jeg ved ikke, hvad alternativet er”

RÆSON: Du er imod, at narko bekæmpes så militært. Hvad er alternativet?
RUSHING: Den militære tilgang virker i hvert fald ikke, så vi må finde en anden. Jeg ved ikke hvilken. Men første skridt skal være en dekriminalisering, og det vil tage årevis. Så lad os gøre det og så overveje næste skridt derfra.
RÆSON: Colombia er i dag den største eksportør af knowhow i krigen mod narko. Hvis du er imod deres meget militære tilgang, hvilket land mener du så i stedet er værd at lære af?
RUSHING: Bolivia. Jeg beundrer den måde, de har imødegået problemet.
RÆSON: Hvorfor?
RUSHING: De skelner mellem kokablade, som er en del af deres kultur og tradition, og så kokainen og trafikken af den, som er det, der skaber problemer i andre lande. Det er en vigtig start: at definere det rigtige problem. Kokablade er ikke problemet. Narkotrafik er problemet.
RÆSON: Efter Peru er Bolivia den største højdespringere på listerne over narkoeksportørlande. De ser da ikke ligefrem ud til at have en løsning…
RUSHING: Jeg tror ikke, de har en løsning. Og de har ikke styr på alting. Men de mellemamerikanske lande er vel ENDNU længere fra at have en løsning?
RÆSON: Ja. Men i Bolivia stiger narkoeksporten og narkobanderne har næsten frit spil. Er den militære tilgang, med alle sine fejl, værre end dét?
RUSHING: Ja. Jeg vil nødig se Colombias frontale militærtilgang – med USA-interventioner, USA-træning, USA–udstyr – sprede sig mere. Den bruges tit som et skalkeskjul for at styrke regeringernes militære magt i en intern magtkamp.


”Vi taber alle globaliseringskrigene”

RÆSON: Jeg plejede at tro, at velstand var kuren mod ekstrem vold. Men Latinamerika er verdens suverænt voldeligste region, selvom regionen de sidste ti år har haft over fem procent årlig vækst i gennemsnit. Hvorfor?
RUSHING: Fordi narkotrafik og narkohandel er blevet en multinational forretning. Narkotrafikfirmaer findes i alle verdens lande, ligesom multinationale selskaber. Globalisering omformer ikke kun den økonomi, vi kender til, men også den sorte økonomi. Med magten og pengene i den sorte økonomi følger volden. Vi lever i en Hobbesiansk verden: Alt er muligt, fordi alt er ureguleret. Med følger volden.
RÆSON: Moisés Naím mener, at de vigtigste krige i dag er ”wars of globalization” – mod illegal handel med narko/våben/intellektuelle rettigheder/mennesker/penge – og at vi taber dem alle sammen. Enig?
RUSHING: Ja. Den nye verden, vi har bevæget os ind i, hvor grænser ikke har den betydning, de havde, redefinerer alting; problemerne, medierne, verdens handel og vores måde at se verden på.
RÆSON: Globalisering gør verdens største problemer større. Hvad kan gøre dem mindre?
RUSHING: Også globalisering. Mere koordination mellem lande. Mere global samhørighed mellem masserne på tværs af landegrænser. Globale medier som Al Jazeera English kan give verden en mere global tilgang til udfordringerne. Vi skaber en følelse af ansvarlighed mellem verdens magthavere og befolkninger.


Josh Rushing (f. 1972) var marineinfanterist i 14 år, men forlod The Marines i 2004, efter i filmen Control Room om Al Jazeera og Irakkrigen at have kritiseret USA's strategi i Irak, hvor han på det tidspunkt var udsendt som Hærens talsperson. I 2005 var han med til at starte Al Jazeeras globale udgave Al Jazeera English, hvor han som vært på det prisvindende program Fault Lines i årevis har dækket narkokrigen.

Magnus Boding Hansen (f. 1986) er RÆSONs ansv. chefredaktør. Cand.mag. i retorik, tilvalg i journalistik fra Universidad de Costa Rica og MA-studerende i International Conflicts på King’s College London. Fast klummeskribent for MetroXpress og tidl. praktikant på DR2 Udland. Har rapporteret fra Honduras, Haiti, Colombia og Sydsudan for bl.a. Information, Deadline 22.30 og Weekendavisen.

ILLUSTRATION: Mexicansk politi fremviser endnu en tilfangetagen narkoboss, Ignacio Páez Soto alias Nacito Páez (foto af Jesús Villaseca P/Latitudes Press, 2009).