Jeppe Kofod om Syrien: Det værste scenarie er fortsat en regional borgerkrig

Jeppe Kofod om Syrien: Det værste scenarie er fortsat en regional borgerkrig

16.04.2012


“Det værste scenarie er fortsat, at Syrien bliver scenen for en regional borgerkrig, som vi så i Libanon, mellem shiaer, sunnier og kristne,” siger Jeppe Kofod (S). Kan vesten leve med Assad? RÆSON spørger de udenrigspolitiske ordførere.

INTERVIEW MED JEPPE KOFOD (S):


1. Forventer du, at Assad vil overholde våbenhvilen? Vil en indsættelse af udenlandske observatører kunne finde sted under de nuværende forhold i landet?
JEPPE KOFOD (S): Jeg er meget skeptisk overfor Assads intentioner i forhold til at overholde våbenhvilen. Det er positivt, at FNs Sikkerhedsråd er blevet enige om at sende militære observatører til Syrien, men situationen i landet er eskaleret adskillige gang før og det er så absolut ikke en ufarlig mission.

2. Tyrkiet har reageret kraftigt på, at syriske tropper mandag beskød en flygtningelejr på den tyrkiske side af grænsen (http://www.nytimes.com/2012/04/11/world/middleeast/violence-in-syria-ahead-of-cease-fire.html?_r=1&ref=world#). Bør vi støtte NATO-landet Tyrkiets ret til i givet fald at svare igen? Hvordan? Har Tyrkiet med sin beskyttelse af/støtte til oprørerne ikke gjort sig selv til en direkte fjende af det syriske regime?
JEPPE KOFOD (S): Jeg tror hverken at Tyrkiet, resten af NATO eller at regimet i Syrien har interesse i at eskalere situationen, upåagtet af at krigens folkeret giver tyrkerne spillerum for at svare igen. Man kan sige at beskydningen er kulminationen på den gradvise forværring af det tyrkisk-syriske forhold der er sket over det seneste år. Men jeg ved ikke om man kan tale om et reelt fjendskab – men man skal ikke forvente at Erdogan fortsat vil holde sommerferie med Assad.

3. Hvilken betydning har begivenhederne i Syrien for resten af regionen?
JEPPE KOFOD (S): Meget stor betydning. Både Saudi-Arabien og Iran har en stærk interesse i at puste til ilden – og det værste scenarie er fortsat, at Syrien bliver scenen for en regional borgerkrig, som vi så i Libanon, mellem shiaer, sunnier og kristne.

4. Følger FN/det internationale samfund/NATO den rigtige politik overfor Assads regime? Hvis nej, hvad burde vi gøre?
JEPPE KOFOD (S): Inden for de begrænsede rammer, som Kinas og Ruslands støtte til Assad giver: ja. Men så længe de blokerer for yderligere tiltag i FNs er der ikke så meget mere vi kan gøre fra dansk side andet end at støtte FN-sporet og presse Kina og Rusland til at være med.

5. Flere lande herunder USA har diskuteret muligheden for at støtte oprørerne økonomisk. Bør vi gøre det? Hvad er, som NPR spurgte i en udsendelse forleden, forskellen på at støtte rebellerne med våben og med penge, der kan bruges til at købe våben? (http://www.npr.org/2012/04/02/149866201/syrian-government-agrees-to-withdraw-forces)
JEPPE KOFOD (S): Nej.

6. Kan der tænkes en handling fra Assad-regimets side, som ville kræve indgriben fra vestlige lande, fx i NATO-regi – med eller uden velsignelse fra FN, Rusland og Kina?
JEPPE KOFOD (S): Ja. Men Danmark skal ikke bidrage til tragedien. Hvis vi skal støtte et indgreb, kræver det at alle muligheder i FN er udtømt, at indgrebet har gode chancer for at lykkes og at det vil gøre mere gavn end skade. For nuværende kører der fortsat en proces i FN og et indgreb vil kun gøre situationen værre.

7. Før Libyenkrigen var det afgørende for NATO-aktionen at den Arabiske Liga besluttede sig for at gå imod Gadaffi. Hvis Ligaen i dag vendte sig mod Assad, burde NATO så kunne gribe ind uden et FN-mandat? Med FN-mandat?
JEPPE KOFOD (S): Ikke uden, men gerne med et FN-mandat. Men som indikeret overfor frygter jeg at et militært indgreb nu vil gøre tingene værre.

8. “It’s quite distressing to see two permanent members of the Security Council [Kina og Rusland] using their veto while people are being murdered — women, children, brave young men — houses are being destroyed. It is just despicable and I ask whose side are they on? They are clearly not on the side of the Syrian people.” Så hård en kritik rettede Hillary Clinton 24. februar mod Rusland og Kina. (http://www.cbsnews.com/8301-202_162-57384576/clinton-blasts-china-russia-over-syria/). Har hun ret?
JEPPE KOFOD (S): Ja! Meget klarere kan det ikke siges.

9. Forleden advarede Hillary Clinton desuden Assad i hidtil uhørt skarpe vendinger: ”We cannot sit back and wait any longer.” (http://www.guardian.co.uk/world/2012/apr/01/syria-clinton-annan-peace-plan) Er Clintons advarsel udtryk for at USA overvejer konkrete tiltag, eller skal retorikken tværtimod kun dække over det faktum, at USA’s mulighed for og lyst til at gribe ind er ekstremt begrænset?

JEPPE KOFOD (S): Efter katastrofen i Irak og som et resultat af finanskrisen har USA hverken appetit eller luft til nye eventyr i Mellemøsten. Så jeg tror man skal se det som et ønske om at verdenssamfundet, og ikke USA, løfter opgaven.

10. Er Assad ved magten om et år? Hvis nej, hvordan bliver han væltet? Hvis ja, hvordan bliver han siddende?
JEPPE KOFOD (S): Det håber jeg så sandelig ikke. Jeg vil lade de politiske kommentatorer om profetierne, men konstaterer at selv om Assad-regimet er meget stærkt, så vi hvor stærkt tingene kan gå i Libyen og Ægypten. Assads strategi er ubegrænset brug af rå vold. Hans regime skyr ikke nogen midler for at blive siddende – heller ikke drab på ubevæbnede mænd, kvinder og børn.