Hvis Kina kunne vælge: Obama, fordi de ved, hvor de har ham

Hvis Kina kunne vælge: Obama, fordi de ved, hvor de har ham

16.10.2012


”I Beijing har man en opfattelse af, at Obama har taget Kina mere til sig, end Romney vil være interesseret i at gøre. Kina aner ikke, hvad de får med Romney, og det bryder de sig ikke om.” Sådan siger professor ved Asienstudier ved Duke University Rebecca Karl til RÆSON.

INTERVIEW af Casper Hindse, New York City


HVIS VERDEN KUNNE VÆLGE: USA’s præsident er verdens mægtigste mand. Derfor er det ikke kun amerikanerne, der går op i, hvem der vinder kampen om det Det Hvide Hus. Det gør alle. RÆSON spørger: Hvem ville verden vælge?
Hvis Rusland skulle vælge: Romney for at kunne dæmonisere ham
Hvis Tyskland skulle vælge: Romney for at få lettere ved at holde fast i sparekursen
Hvis Israel skulle vælge: Obama og Romney gør det samme, så det kan være det samme


RÆSON: Obama spillede for en gangs skyld med musklerne over for Kina forleden, da han bad WTO om at se på Kinas håndtering handelsrettighederne. Hvad skal vi lægge i det?
Rebecca Karl: Den sag handler om, at Kina skaber en ufordelagtig situation for de amerikanske bilforhandlere, når de skal købe reservedele hjem fra Kina. Obama kunne have klaget over det fra dag nummer ét i Det hvide Hus. Men han ventede til valgkampen for at vise amerikanerne, at han er en stærk mand. Så det skal man ikke lægge andet end valgkampstaktik i.
RÆSON: Hvem tror du, Kina helst ser som vinder af det amerikanske præsidentvalg?
Rebecca Karl: De foretrækker klart Obama. I Beijing har man en opfattelse af, at Obama har taget Kina mere til sig, end Romney vil være interesseret i at gøre. Jeg tror faktisk ikke, at Kina aner, hvad de får med Romney, hvilket de ikke bryder sig om, for det er længe siden, de ikke har vidst det. Bush Senior var ambassadør i Kina, Clinton var meget åben og venlig over Kina. Bush Junior gjorde ikke det store væsen af sig, men kineserne gav ham kredit på grund af faderen, og Obama har virkelig gjort et godt indtryk. Romney vil være en noget mere ukendt faktor, som Kina ikke nødvendigvis vil bryde sig om.
RÆSON: Set i den kontekst kunne det lyde, som om USA vil få det nemmere i forhold til Kina, hvis Obama vinder 6. november.
Rebecca Karl: Ja, det tror jeg er meget rigtigt, men Romney kommer ikke til at føre nogen nævneværdig anderledes politik over for Kina, for Obamas har været ret succesfuld set over en bred kam.


Den sovende gigant

RÆSON: I USA omtales Kina ofte som ”den sovende gigant”. Kan du forklare, hvorfor amerikanere bruger det billede?
Rebecca Karl: Kina virker udadtil som et land, der ikke interesserer sig for omverdenen. Alligevel investerer nationen mange penge i udlandet – især i USA. Kina spiller aldrig så meget med musklerne, at nogen spærrer øjnene op, men til gengæld ved alle godt, at Kina er fremadstormende på alle parametre. Derfor kaldes de ”den sovende gigant”. De er kolossale, men på overfladen ser de ud til at slumre sig igennem tilværelsen.
RÆSON: Til gengæld fylder Kina næsten intet i den amerikanske samfundsdebat. Hvis landet er en gigant, burde amerikanerne så ikke fokusere mere på Kina?
Rebecca Karl: Helt afgjort, og det gjorde USA’s politiske miljø også i høj grad omkring årtusindeskiftet. Her var man internt ved at bygge Kina op til den status, som Rusland havde under Den Kolde Krig: En kommunistisk modstander. Men så kom 11. september og ændrede alt.
RÆSON: Hvordan kunne 11. september ændre noget i forhold til Kina?
Rebecca Karl: USA fik pludselig en fjende med et ansigt. Kineserne er jo netop ”sovende” i deres tilgang til verden. Det var al-Qaeda ikke. De angreb USA. Der var en aktiv modstander, som skulle bekæmpes. Det flyttede stort set alle politikeres fokus væk fra Kina.


Kina hjemsøger amerikanerne i deres mareridt

RÆSON: Men som jeg forstår det på dig, så er Kina alligevel aldrig forsvundet ud af den amerikanske bevidsthed?
Rebecca Karl: Nej, man kan vel sige, at Kina hjemsøger amerikanerne i deres mareridt. Amerikanerne er udmærket klar over, at Kina løber hurtigt og har købt sig ind i USA, men de vil helst ikke tale om det.
Ræson: Hvorfor vælger de amerikanske politikere ikke at fokusere mere på Kina – som jo bliver diskuteret minimalt i præsidentvalgkampen – når amerikanerne godt ved, hvad der sker med Kina i disse år?
Rebecca Karl: Det er spørgsmålet til en million. Set ud fra et geopolitisk synspunkt, så er det hul i hovedet, at USA har stirret sig blind på Irak og Afghanistan de seneste 10 år. Selv efter finanskrisen eksploderede i 2008, og Kina begyndte at skyde flere og flere penge i USA, blev amerikanerne ved med at tale om deres krige, i stedet for hvordan de skulle håndtere magten mod øst.
RÆSON: 2008 var også året, hvor Obama overtog præsidentembedet. Har han svigtet i USA’s håndtering af Kina?
Rebecca Karl: Obama overtog et rod, og han har egentlig gjort, hvad han kunne. Han har forsimplet politikken. Fra første dag konstaterede han, at det var umuligt at nå til enighed med Kina på de fleste vitale punkter. Så man blev nødt at finde sager, hvor man kunne ”se enige ud”.
Samtidig har præsidenten måttet forholde sig til, at Kina har en utrolig stor økonomisk magt over USA. Han havde nok helst været fri for det, men selvfølgelig skal den amerikanske præsident fokusere meget på et land, der har finansieret mere end 50 procent af den amerikanske gæld.
RÆSON: På hvilke områder er det så, at Obama har fundet fælles fodslag med kineserne?
Rebecca Karl: Der er ikke nogen specifikke områder. Det er nærmere tale om de store linjer i et samarbejde for det 21. århundrede. Obama har formået at fortælle en historie, som både kinesere og amerikanere har haft stor forståelse for. Han har talt om atomnedrustning, klima og olie – uden de store resultater. Men på overfalden er der opstået en enighed, som man ikke har set mellem landene før.
RÆSON: Alligevel har man jo oplevet republikanere tale om, at Obama altid taber til Kina – vi så det blandt andet i Danmark under COP 15, hvor Obama kom og skulle ”frelse” verden for klimaproblemer, men så snart Kina ikke ville være med, faldt det hele fra hinanden. Det hørte Obama en del for fra sine politiske modstandere. Hvad vil republikanerne gøre anderledes i forhold til Kina, hvis Romney vinder valget?
Rebecca Karl: Republikanerne er søgt tilbage til den retorik, der kalder Kina ”Det Nye Rusland”. Man taler om ”the chinese boogeyman” og om, at kommunismen skal bekæmpes. Men de kan jo ikke gøre noget, hvis de kommer til magten. Hvis USA går hårdt til Kina, så kan det jo være, at Kina hellere vil investere i euroen end i dollaren, eller måske kræver, at USA sin lån tilbage til Kina.
RÆSON: Og så kan USA i værste fald gå bankerot?
Rebecca Karl: Det ville USA i værste fald godt kunne, ja.


Hård retorik er ren valgkampstaktik

RÆSON: Betyder de mere end 50 procent gæld, der er finansieret af Kina, at USA ikke kan andet end stryge Kina med hårene, uanset om Romney eller Obama vinder?
Rebecca Karl: Mitt Romney kan ikke gøre noget som helst anderledes, end Obama har gjort. Han kan tale og tale, men sandheden er nok den, at man kun kan føre én slags politik over for Kina: Den meget tilbageholdende, ikke-konfronterende som Obama fører. Så vil der naturligvis være en forskel i Romneys og Obamas retorik, men Kina vil kunne forstå, at Romney skal tale på en speciel måde til sine tilhængere, og de vil blot minde ham om, at de til hver en tid har muligheden for at dreje nakken om på den amerikanske økonomi.
RÆSON: Ikke desto mindre har Mitt Romney for nyligt sagt, at USA netop har dét, som Kina allerhelst vil have: Et frit marked. Men på dig virker det jo som om, at Kina er meget godt tilfreds.
Rebecca Karl: Om Kina vil have et friere marked, ved vi først efter 8. november, når kineserne har samlet et nyt lederskab, som det hedder. Derefter kan vi se, hvilken vej de ønsker at gå. Under alle omstændigheder kommer staten til at blande sig langt mere i Kina, end den gør i USA. Romney fejlfortolker situationen, fordi der er en spirende gruppe af kinesere, som ønsker et mere liberalt marked i Kina. Men de er ikke mange.
RÆSON: I modsætning til Romney så taler Obama ofte om ”mulighederne i Kina”. Hvilke muligheder ser Obama, som Romney ikke ser?
Rebecca Karl: Obama ser et partnerskab med Kina som en mulighed. Det bliver et lidt diffust partnerskab, hvor begge parter ved, at de behøver hinanden. USA på grund af penge, Kina på grund af status. Det bliver ikke et kønt giftermål, men et nødvendigt ét, hvis der ikke skal blokeres for alle globale løsninger i fremtiden.
RÆSON: Og som du ser det, så vil Romney gøre det samme?
Rebecca Karl: Hvis Romney vinder, tror jeg, han vil forsøge at støtte de mere liberale kræfter i Kina i starten af sin embedsperiode. Men han vil hurtigt indse, at det ikke fører andet end diplomatisk fnidder med sig, og han vil formodentlig stoppe de initiativer igen. Men han vil gøre et vedholdende forsøg, og det vil Obama nok ikke på samme måde, selvom han jo også er kapitalistisk indstillet. Det er nok den eneste store forskel, der vil være på de to kandidaters Kina-politik efter valget.

Casper Hindse er samfunds- og kulturjournalist med speciale i større interviews og længere udredende artikler. Endvidere anmelder han film. For tiden er Casper bosat i New York, hvor han følger det amerikanske præsidentvalg tæt.