RÆSON i Hongkong: Folket kæmper for demokrati i gaderne

RÆSON i Hongkong: Folket kæmper for demokrati i gaderne

02.04.2012


Hongkongs syv millioner borgere så med fra sidelinjen, da en udvalgt gruppe på 1200 Kina-venlige bedsteborgere og forretningsfolk fra de øverste samfundslag valgte regionens nye leder. Ønsket om demokrati fik i søndags folkeprotester til at bryde ud i Hongkong; gadens stemmer ønsker direkte valg og mindre indflydelse til Beijing.

REPORTAGE af Niels Brandt Petersen, Hongkong

En ulv i fåreklæder. Ordsproget findes også på kinesisk. En gruppe demonstranter stamper i vrede på en stor plakat med et påmalet ulveskind på jorden. Imens fyger slagord imod Hong Kongs regering og Kinas kommunistparti gennem luften. En lang strøm af demonstranter og massevis af bannere og faner har samlet sig foran det højhus, hvor Kinas kommunistparti har til huse i Hongkong. Her midt i hjertet af den asiatiske storbys centrale bydel får frustrationer og vrede over et ”udemokratisk” og ”Kina-styret” politisk system afløb blandt de fremmødte demonstranter – ifølge arrangørerne op mod 15.000 mennesker.

Beijing bestemmer i kulisserne
Søndag 25. marts valgte Hongkong ny regeringschef, den såkaldte Chief Executive, for de kommende fem år. Den 57-årige forretningsmand Leung Chun-ying skal de næste fem år lede Hongkong. Men han starter i folkelig modvind, også på grund af sine påståede tætte bånd til det autoritære kommuniststyre i Beijing. Noget, der ikke falder i god jord hos mange Hongkong-borgere. De frygter, at det kinesiske styre langsomt er ved at udhule Hongkongs status som semi-autonom Kina-region.

Eric Lai Yan-ho står i spidsen for organisationen Civil Human Rights Front (CHRF), der har arrangeret søndagens protestdemonstration. Han forklarer, at det medbragte ulveskind symboliserer Leungs sande jeg – en kommunistisk ulv i forklædning.

”Hongkong er i dag manipuleret af Beijing. Leung er en ulv, der er tæt knyttet til Beijing. Han er ikke interesseret i at give os mere frihed. Vi frygter, at han vil indskrænke vores politiske frihed og ytringsfriheden,” siger Eric Lai Yan-ho.

Fuck you C.Y. Leung
Imens høres de taktfaste råb fra folkemængden på kantonesisk og engelsk. ”Fuck you, C.Y. Leung!” lyder det blandt andet. Mange demonstranter bærer røde slør. Det skal lede tankerne hen på eventyret om Rødhætte og ulven. Andre er klædt ud som kampvogne – en henvisning til Kinas ”indtog” i Hongkong, da militær og udenrigspolitik varetages fra Beijing.

For de protestende er valget af Leung blot et nyt kapitel i drejningen mod et mere Kina-kontrollet Hongkong. Da Hongkong i 1997 blev overdraget til Kina efter 156 års britisk koloni-styre, blev betegnelsen ”et land, to styreformer” opfundet. Hongkong har meget frie rammer for blandt andet politisk partidannelse og ytrings- og pressefrihed. Men en torn i øjet på demokratiforkæmpere er valget af regeringsleder. Udnævnelsen afgøres nemlig af en 1200 medlemmer stor valgkomite, hvis medlemmer hovedsageligt stammer fra Hongkongs elite med tætte bånd til Kinas kommunistparti. Altså et godt stykke fra et direkte folkevalg for Hongkongs syv millioner indbyggere.

Valget i marts var derfor på forhånd udset til at ende med en sejr til en Beijing-venlig kandidat, også selvom at folkestemningen undervejs fik lederne i Beijing til at ændre valget af deres foretrukne kandidat til posten . Beijing havde først udset valgets anden Kina-venlige mand, Henry Tang. Men han faldt i unåde på grund af en række skandalehistorier, der fik hans popularitet til at styrtdykke. Klog af erfaring flyttede Beijing diskret støtten over til fordel for Leung. Ud af 1132 afgivne stemmer fik Leung 689 stemmer, Henry Tang 285 stemmer, mens valgets tredje og sidste kandidat, Albert Ho, der repræsenterede den pro-demokratiske partigruppe, endte med blot 76 stemmer.

”Vi har kæmpet for direkte folkevalg siden 1988. Men det er stadig ikke sket. Vi protesterer, fordi regeringen ikke kan ignorere folkets stemme,” siger Eric Lai Yan-ho: ”I Kina har man et autoritært styre. Ikke et rigtigt demokrati. Her ønsker vi et rigtigt demokrati.”

Folket vil have folkestyre
Undersøgelser og meningsmålinger viser også gang på gang, at størstedelen af Hongkongs befolkning støtter indførslen af direkte valg til regeringsleder.

”Vi har ikke noget at sige, når det kommer til valg. Vi er de borgere, der burde bestemme, men det er Kina og Kommunistpartiet, der afgør valget,” siger den 23-årige student Chan Chor Hong Florence, der har været til adskillige demonstrationer for at støtte op om kravet om mere demokrati.

Men der er også stærke kræfter i Hongkong, som ikke ønsker at lægge sig ud med magthaverne i Beijing. Med status som en af verdens førende forretningscentre spiller Hongkongs regerings- og forretningselite en væsentlig rolle i det politiske liv. Det er ikke til at komme udenom, at Hongkongs blomstrende økonomi stammer fra investeringer i Kinas fastland, som ligger under en times kørsel fra Hongkongs downtown. Derfor holder Hongkongs elite sig gode venner med Kinas kommunistparti, hvilket afspejles, når byens elitære valgkomite peger på en lokal leder .

Men med pengestrømmen ind i Hongkong er afstanden mellem rig og fattig også steget. Derfor er argumentet om en stærk finansverden og tætte bånd til Kina ikke godt nok, mener Erik Lai Yan-ho:

”Businessverdenen tænker på sig selv og ikke folket. Det er få, der nyder godt af deres forretning og forbindelser til Kina. Hvis vi havde direkte valg ville det også betyde demokrati i finansverdenen med mere konkurrence og en udbedring af velstandskløften,” siger han.

Leung afviser forbindelser til Beijing
Leung, der ikke er medlem af et parti, har gentagende gange afvist, at han har forbindelser til Kinas kommunistparti. I en af Leungs første taler efter valgsejren lovede han ifølge Reuters, at han vil arbejde for, at næste valg af regeringsleder i 2017 vil foregå med direkte valg. Kinas centralregering har samtidig åbnet døren på klem for, at et direkte folkevalg teknisk set vil kunne lade sig gøre. Men skeptikere peger på, at Kinas foreløbige blåstempling af et direkte valg indeholder en lang række ”men’er” og ”måske’er”.

”Kina har ikke givet et konkret løfte, og det er ikke skrevet ned sort på hvidt”, siger Eric Lai Yan-ho, der heller ikke tør tro på Leungs løfte endnu.

Indtil videre fortsætter kampen for direkte valg i Hongkongs gader. Ifølge 23-årige Wong Chun er demonstrationerne ikke kun med til at kritisere regeringen, men også med til at bevare fokus på den lurende fare fra fastlandet: ”Jeg marcherer i dag – ikke kun imod regeringen, men også for Hongkongs folk,” siger han.

For Eric Lai Yan-ho fortsætter kampen også ufortrødent:”Hvis folket bliver ved med at insistere, så må regeringen give efter på et tidspunkt.”


FAKTA: Hongkong og demokratiet
• Hongkong er en semi-autonom region i den kinesiske folkerepublik. Udenrigspolitik og militær styres af Kinas centralregering.
• Hongkong har sit eget politiske system med frihed for politiske partier og stor udstrækning af ytrings-, forsamlings-, religions- og pressefrihed.
• Hvert femte år vælges der ny regeringschef – en såkaldt Chief Executive. Regeringschefen vælges af en valgkomite på 1200 medlemmer og godkendes derpå af Kinas regering. Medlemmerne rekrutteres blandt en række grupper, organisationer og centrale statsorganer. Grupperne er kendt for at have tætte forbindelser til Kinas kommunistparti.
• Hongkongs regering består af en lovgivende forsamling på 60 medlemmer. Kun halvdelen af medlemmerne vælges ved direkte valg.
• Beijing har lagt op til muligheden for direkte folkevalg til regeringschef i 2017 og til den lovgivende forsamling i 2020.
• Da Hongkong blev overdraget fra Storbritannien til Kina i 1997 blev Hongkong lovet en høj grad af autonomi i minimum 50 år.


Niels Brandt Petersen er uddannet journalist og læser i øjeblikket en master i kinesiske studier på the Chinese University of Hong Kong. ILLUSTRATION: Demonstration i Hongkongs gader. (Foto: Niels Brandt Petersen)