Gry Möger: Europa skal genindustrialiseres

Gry Möger: Europa skal genindustrialiseres

20.11.2012


■ »Lige nu bliver der udført et snigmord på velfærdsstaten i Europa under flotte taler om konkurrencedygtighed og krisepolitik.«
■ »Venstrefløjens vælgerkrise skyldes, at Socialdemokraterne ikke har fastholdt deres position som det store, samlende arbejderparti i Danmark.«
■ »Det var skrækkeligt hårdt for SF at indgå skatteaftalen, men det var vigtigt, at vi var med, fordi det sikrede et langt bedre resultat til gavn for lav- og mellemindkomstgrupperne.«

– Gry Möger, landsformand for SFU


PORTRÆT af Tinne Hjersing Knudsen, medlem af chefredaktionen

NYE NAVNE I DANSK POLITIK: Rasmus Jarlov: Modstandsmanden fra Nordvest / Stine Brix: Lægedatteren fra Albertslund / Portræt: Banke for bordenden / Peter Hummelgaard: Kandidat på landingsbanen


Gry Mögers nederdel flagrer efter cyklen. Hun stiger af i fart foran Danske Banks hovedsæde ved Kongens Nytorv. Den sommerklædte SFU-formand er kommet for at stoppe en fest, hun mener, har grebet om sig: lønfesten for topcheferne, som almindelige mennesker betaler regningen for.

Gry Möger har været politisk aktivist, siden hun var 15 år. Hun så Danmark gå ind i Irakkrigen, og det fik hende til at deltage i store demonstrationer i København. Snart var hun aktiv i elevbevægelsen for at arbejde for mindre ulighed i uddannelsessystemet.

»Magten er fordelt forkert i samfundet. For få mennesker bestemmer over for mange. Den økonomiske krise har bekræftet mig i den analyse. Krisen bliver brugt som undskyldning for en chokterapi mod den tryghed, der har sikret almindelige mennesker et ordenligt liv gennem de sidste 50 år«, siger Gry Möger og peger på Danske Bank som en stor skurk og krisen som en undskyldning for at gøre op med velfærdsstaten.

Hun går rundt om bygningen og viser, hvor hun flere gange har arrangeret og talt ved demonstrationer. »Jeg husker bedst dengang, hvor Straarup (Peter Straarup (f. 1951), tidligere ordførende direktør i Danske Bank,red) gik af. Han blev hyldet som en helt, da han gik ind her. Det er jo helt absurd«, siger hun og peger på hovedindgangen.

Gry Möger er blevet tændt af finanskrisen og af bankerne i Danmark og Europa: »Den økonomiske krise har fået mig op af stolen. Vi har banker i Danmark og Europa, som har været med til at forårsage krisen, men har været dårlige til at tage ansvaret for regningen«, forklarer hun, da vi drejer om hjørnet.

Og når det lige er Danske Banks mægtige bygning, der udgør scenen for snakken, er det fordi, direktionen steg 30 procent i løn, mens manden på gulvet måtte nøjedes med 1 procent. »Det er en uretfærdighed, man må reagere på. Alle skal ikke have det samme i løn. Men proportionerne er fuldstændigt brændt af, hvis direktionen belønner sig selv med en lønstigning efter en kæmpe stor finanskrise og lader den almindelige arbejder få en stigning så lille, at det reelt er at gå ned i løn«, siger hun.

»Når man snakker om mådehold, og at alle må stramme livremmen ind, er det hyklerisk ikke at gribe i egen barm. Især når man har et stort ansvar for, hvorfor vi er havnet i denne suppedas.«


Man skal sætte aftryk

Der er tradition for at være politisk aktiv i Gry Mögers familie. Hendes far, Torben Möger Pedersen er erhvervsleder og administrerende dirketør i Pension Danmark, og hendes storebror, Thor Möger, er tidligere skatteminister. Men hun fik ikke et partimedlemskab i dåbsgave: »Der har aldrig været et pres om at gå ind i politik. Men der har været et pres for at udrette noget og ikke hyppe sin egen hest eller stræbe efter gode karakterer, fordi man gerne vil have et hot shot-job. Det har ikke været en værdi. Det har været en værdi at se ud over sin egen næsetip.«

Derfor er der heller ikke forventninger til, at Gry Möger ender et bestemt sted med en bestemt indflydelse, men hun skal udnytte det, hun kan: »Der er en vis skraphed om, at jeg udnytter det, jeg kan og sætter aftryk. Min mor har knoklet sig til alting, så hun har ret store forventninger til, at jeg også knokler. Jeg kender ingen i verden, der er så pligtopfyldende som hende. Det har smittet af på den måde, hun ser på mig, og hvad der bliver forventet af mig.«

Men selvom familiens politiske engagement ikke har været styrende for, at Gry Möger i dag står i spidsen for et af Danmarks største ungdomspartier, så har det haft en betydning. »Min opvækst og familie har været med til at forme mine værdier og er en del af grunden til, at jeg er, som jeg er. Sådan er det med alle mennesker. Man bærer en historie med sig«, siger hun.


Venstrefløjen skal blande sig i økonomien

Bygningen skygger for solen på en sidegade, og for Gry Möger er det sigende for politikernes tilgang til den. »Danske Bank er så stor, at politikerne ikke tør tage kampen op med den. Vi skal gøre op med den tankegang, at politikerne ikke må blande sig i økonomien«, siger hun og fortsætter: »Vi kommer aldrig tilbage til 00’ernes fladskærmsøkonomi og de næste 10 år kommer til at definere, om vi bruger krisen til at opbygge en bæredygtig økonomi med gode varige arbejdspladser eller om vi graver os dybere ned i det sorte, neoliberale hul.«

Mens islamisk fundamentalisme har været et stort politisk emne i 00’erne, mener Gry Möger, at et andet emne er blevet overset: »For mig at se har den største fundamentalisme gennem de sidste 10 år været markedsfundamentalisme. Den har bildt os alle ind, at den kunne give os frihed, men nu holder den unge og gamle, der ikke kan få arbejde, til fange.«

I et oprør med berøringsangsten uddannede hun sig i International Business and Politics på Copenhagen Business School. »Jeg valgte studiet for at blive udfordret og for at kende den dominerende økonomiske tangegang, før jeg kritiserede den. Jeg er kun blevet bekræftet i, at der er behov for en akademisk revolution i den måde, vi tænker økonomi på. Det, der bliver undervist i, er det, der skabte finanskrisen, og det skal ændres,« siger hun og tilføjer, at det særligt er venstrefløjen, der skal melde sig ind i kampen om den økonomiske teori.

Har dit studie påvirket dig politisk?

»Nej, jeg er kun blevet bekræftet i mit politiske standpunkt. Virkeligheden fortæller noget andet end teorien.«

Har du klaget over dét til CBS’ professorer?

»Jeg har ikke stillet mig op på en ølkasse og sagt dem imod uden at vide noget. Jeg har sat mig ned og holdt min kæft for først at kende det, jeg vil kritisere. Men jeg føler, at jeg har virkeligheden på min side.«


Snigmord på velfærdsstaten

En del af den virkelighed, Gry Möger ser, er den, der handler om dagpengeperioden. »Med dagpengeperioden holder vi hånden under de danske lønninger,« siger hun, mens hun former en skål med hænderne, »Og det handler om rigtige menneskers mulighed for at opretholde et ordentlig liv for dem selv og deres familie.«

Men hvordan er det muligt at opretholde et højt lønniveau i en økonomisk krise?

»Det er naivt at tro, at vi kan konkurrere på lønniveau med Indien og Kina. Vi har styrkepositioner på fx velfærdsteknologi, grøn energi og fødevareteknologi. Innovation opstår i samspil med produktion. Derfor har det værdi, at innovation og produktion ligger samme sted. Det skal vi udnytte, men det kræver en genindustrialisering af Europa. Vi skal lave en moderne erhvervs- og industripolitik, der sikrer bæredygtige produktionsarbejdspladser. Det er en langt mere holdbar strategi end at skære på velfærdsstaten.«

Så du mener ikke, vi overhovedet bør skære ned på velfærdsstaten?

»Det kommer naturligvis – men jeg mener, det er meget farligt at skære ned på kernen i vores velfærdssamfund. Lige nu bliver der udført et snigmord på velfærdsstaten i Europa under flotte taler om konkurrencedygtighed og krisepolitik. Det er forkert, at man bruger en krise til at gennemføre drastiske forringelser«, siger hun, mens hun slår taktfast i bordet.

Fint nok, men der er jo en gæld at betale?

»Jeg er naturligvis ikke imod, at vi skal have budgetterne til at hænge sammen. Men man kan gøre det på forskellige måder. Lige nu gør man det på en måde, hvor man forringer vilkårene for de arbejdsløse og skærer i velfærdsstaten.«


Vælgerne er derude et sted

Gry Möger mener, at problemerne med finansverdenen og velfærdsstaten er store, og at SF er de bedste til at løse dem. Men hun erkender, at det ikke afspejles i partiets meningsmålinger. »Vi har ikke den centrum-venstre regering, jeg har ønsket mig. Der er et borgerligt økonomisk flertal i Danmark, og de Radikale bruger det til at trække den økonomiske politik til højre. I den virkelighed handler det om at levere resultater på trods.«

»De borgerlige har et politiske program, der er let at formidle. De markedsfører sig som dem, der sikrer arbejdspladser, men det er den største løgn nogensinde. I deres 10 år med regeringsmagten forsvandt over 170.000 jobs i den private sektor ud af Danmark. At de blå kan sikre job, er en fis i en hornlygte, men ikke desto mindre en historie, de har fået fortalt meget effektivt. Og så er det klart, at SF, der er et ungt parti og i regering for første gang, skal bruge tid til at opbygge en troværdighed og tillid i befolkningen.«

Så det handler altså om, at SF er ung og uklar i mælet?

»Det handler om, at der er et kæmpe opbrud i vælgermassen i de her år. Det repræsenterer unikke muligheder for centrum-venstre for at erobre nye grupper. Det kan også blive tabt på gulvet, hvis vi ikke formår at gøre det. Lige nu er der brug for, at man lancerer et samlet projekt, som rammer de fleste i deres hverdag. Sådan et projekt skal rykke økonomien fra spekulation til bæredygtig produktion, fra rodløshed til demokrati og fra stigende ulighed til lige muligheder.«

Hvorfor har vælgeropbruddet ramt hårdest til venstre for midten?

»Det reelle opbrud er centreret om Socialdemokraterne. Dele af den vælgermasse, der plejede at være tøjlet til dem, er sivet til Venstre. Venstrefløjens vælgerkrise skyldes, at de ikke har fastholdt deres position som det store, samlende arbejderparti i Danmark.«

Findes kernevælgeren så ikke?

»Jo, men ikke som vi har kendt det i massepartier. I dag er der opstået et segment, der følger modestrømningerne i politik. Til de Radikale, så SF og nu til Enhedslisten. Men jeg mener helt sikkert, at det vil gå vores vej igen, hvis vi styrker vores selvstændige politiske profil og fortsat leverer konkrete resultater. Det kan godt være, at det vil koste uro i blokken, men vi er kommet til sted, hvor vi bliver nødt til at tage de slagsmål, som ingen andre i regeringen vil.«


Hånden ned i lokummet

Hun forsvarer SF’s mange kompromisser i tiden i regering: »At gå efter magten er hårdt og skræmmende, men det er nødvendigt, hvis man vil sætte aftryk. Det kræver, at man tør møde sine vælgere og forklare, hvorfor man har gjort, som man har«, siger hun klart og stopper så op. »Det er bedre at gøre noget, selvom det er på et kompromis, end at stå på sidelinjen med en god mavefornemmelse. Man skal have beskidte hænder.«

Hvad er det, man får beskidte hænder af?

»At stikke hånden ned i lokummet, som vi gjorde i forhandlingerne om skattereformen. Det var skrækkeligt hårdt for partiet, men det var så vigtigt, at vi var med, fordi det sikrede et langt bedre resultat til gavn for lav- og mellemindkomstgrupperne.«

Hvad synes du som SFU-formand om SF’s forandring fra fløj- til regeringsparti?

»Det er nogle gode ting, der er sket for SF i de sidste mange år. Det er afgørende at få socialister ind i regeringskontorerne, selvom det gør ondt. Vi tør godt få beskidte hænde og samtidig se os selv i spejlet hver morgen, fordi vi ved, hvert skridt betyder noget for forandringen af Danmark.«

Mange har kaldt SF’s modernisering for en højredrejning. Hvad mener du om det?

»Med vores beskidte hænder kan det godt se ud som om, at vi er drejet til højre, men det mener jeg langt fra, vi er. Derimod har SF taget nogle vigtige politiske nybrud for at levere svar på nutidens problemer og valgt at gå ind i kompromisets kunst med regeringsdeltagelsen. Det er klart, at tingene ville se anderledes ud, hvis SF sad for bordenden og ikke var det mindste parti i regeringen. Men sådan er det ikke, så nu må vi få det bedste ud af det.«

Men hele moderniseringen kom jo før valget og regeringsdeltagelsen og kompromiserne?

»Hvis man læser SF’s politiske program, kan man se, at vi ikke er drejet til højre. Vi folder en moderne socialistisk vision ud. Vi vil gå fra spekulation til produktion, sikre lige muligheder, udvikle velfærdssamfundet og demokratisere arbejdslivet til gavn for folk, og det er ikke en højredrejning. Det, Enhedslisten gør nu, er det samme, som det vi gjorde.«

Hvordan det?

»De laver de samme kommunikationsmæssige og politiske ryk. Højredrejning mig her og højredrejning mig der – det er ikke særlig konstruktivt. Ja, nogle kompromiser er røvnederen, og ja, SF kunne have en rødere profil i regeringen. Men der er et borgerligt økonomisk flertal, så resultaterne bliver derefter.«

Gry Möger har været formand for SF Ungdom siden foråret 2011. Det er et arbejde, hun er glad for, men hun vil ikke klistres på en valgplakat og søge mod Folketinget til næste valg. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være folketingskandidat, når jeg stopper i SFU til foråret, og har sagt nej. Der er behov for folk, der skubber på forandring udefra. Det er et problem, hvis vi kanaliserer alle de politiske kræfter, vi har, ind bag et skrivebord på Christiansborg. Jeg vil ikke gå direkte fra ungdomspolitik til Borgen. Jeg vil have en bredere erfaringsverden.«

Hvad vil du så?

»Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Noget, der giver mening for mig. Magten findes altså ikke kun på Christiansborg. Det er ikke kun dér, man skaber forandringer og bidrager til det politiske projekt. Jeg er kommet frem til, at jeg vil kunne bidrage med mere andre steder fra. Men jeg vil måske stille op senere.«


Gry Möger Poulsen (født oktober 1988) er landsformand for SF Ungdom og tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Tinne Hjersing Knudsen (f. 1991) er RÆSONs projektchef og medlem af chefredaktionen. Hun er journaliststuderende på SDU og forskningsassistent for professor Peter Bro ved Center for Journalistik samme sted. Har tidligere været redaktør på Lixen, lokaljournalist på Randers Amtsavis og arbejdet for Radikal Ungdom og Radikale Venstre.