Fallesen om finanssektoren: Det moralske opgør er stadig i gang

Fallesen om finanssektoren: Det moralske opgør er stadig i gang

20.04.2012


Den økonomiske krises indtog varslede et moralsk opgør med finanssektoren. Men fire år senere er staternes kritik endnu ikke blevet omsat til praksis, og bankerne har ikke selv taget initiativ til at ændre sig. Det siger erhvervskommentator Leif Beck Fallesen til RÆSON.

INTERVIEW af Lasse Blaabjerg, medlem af RÆSONs chefredaktion


RÆSON vs. ungdomspartiernes formænd: RÆSON har spurgt fire ungdomspolitikere: Mangler verden at tage et moralsk opgør med finanssektoren?


RÆSON: Hvor står finanssektoren i dag?

FALLESEN: Finanssektoren er blevet reddet af staterne, men har samtidig kunnet slippe uden om de reguleringer og moralske krav, som nødvendigvis må følge med. Staterne har været tvunget til at redde finanssektoren, da historien har vist, at hvis ikke man redder det finansielle system, så falder hele økonomien sammen. Det har skabt det såkaldte moral hazard problem: finanssektoren kan tillade sig at tage en masse risici, fordi bankerne ved, at de i sidste ende vil blive reddet af staterne. Finanssektoren er dermed den eneste sektor i økonomien, som har haft magt nok til at kunne undslippe diverse restriktioner og krav. Man har ganske rigtigt forsøgt at redde andre sektorer, for eksempel bilindustrien i USA, men på ingen måde i så høj grad som finanssektoren. Det skyldes finanssektorens enestående funktion som økonomiens centralnervesystem.

RÆSON: Hvorfor har man ikke sat finanssektoren under kontrol?

FALLESEN: Det er ganske enkelt ikke lykkedes politikerne at få reguleret og dermed sat finanssektoren under kontrol. Det var en kæmpe debat i USA i 2008-2009, som gik på, at man nu ønskede at få markedet på ret køl igen, så man undgik en gentagelse af finanskrakket. Problemet er bare, at det endnu ikke er blevet omsat til praksis. Det moralske opgør med bankerne er altså stadig i gang. Finanssektoren har heller ikke selv taget noget initiativ til at ændre sig, hvorimod man i andre sektorer har set en opblomstring af CSR mm. Der findes CSR i bankerne, også i de danske, men det centrale er her styringen af kredit og risiko-tagning, hvilket stadig står uændret. At få de to elementer på plads er helt centralt, for at man kan skabe en sund og bæredygtigt finanssektor i fremtiden.

RÆSON: Kan vi overhovedet ændre finanssektoren, hvis den ikke selv er parat til at ændre sig?

FALLESEN: Ja, i det tilfælde bliver man nødt til at tvinge reguleringer igennem. Det er dog klart bedst, når man kan få sektoren til selv at ændre sig, som vi fx har set med CSR i andre sektorer. Der har været en smule bevægelse i den retning i finanssektoren, men ikke meget. Udviklingen sker dog også, fordi virksomheder har vurderet, at hvis ikke de selv opprioriterede deres social og moralske sider, så ville der blive pålagt dem hårde reguleringer.

RÆSON: Kritikken mod CSR har ofte gået på, at det har fungeret som lappeløsninger og ikke taget fat ved de grundlæggende problemet. Er det ikke tegn på et fundamentalt problem, at virksomheder kan trives og tjene penge i et kapitalistisk system uden at medregne den skade, som nogen gange bliver påført andre?

FALLESEN: Problemet er, at det ikke er muligt at skabe et fuldstændig gennemreguleret, ikke-kapitalisk system, som skaber den samme mængde værdi som et klassisk kapitalistisk system. På trods af kriserne har vi i Vesten været ekstremt gode til at skabe enorme mængde værdi og økonomisk vækst netop i kraft af vores kapitalistiske system. Det rendyrkede økonomiske eksperiment ser vi i dag i Kina, hvor der er meget lav regulering og næsten ingen skat, og som stormer frem økonomisk.

RÆSON: Har der været et moralsk forfald i finanssektoren?

FALLESEN: Nej, man kan ikke sige, at moralen på den måde er dårlige i bankerne i forhold til andre virksomheder. Konsekvenserne af en lavere moral er dog større i finanssektoren end i andre sektorer, netop på grund af finanssektorens unikke position som økonomiens centralnervesystem.

RÆSON: Har finanssektoren hjulpet os eller medvirket til problemet i løbet af de seneste års kriser?

FALLESEN: Finanssektoren har i høj grad været medskyldig i kriserne, selvom den ikke har været ene om at skabe problemerne. Den økonomiske politik, som blev ført op krisen, har i den grad også bidraget til problemet. Da finanssektoren brød sammen, blev den prompte reddet af staterne. Man havde lært den lektie, at et kapitalistisk system ikke kan fungere uden en finanssektor. Statsmagten overtog en stribe banker rundt om i verden for at tvinge dem til at blive ved med at låne ud. Senest kan man se, hvordan ECB har reddet bankerne i Europa som en følge af eurokrisen.

RÆSON: Hvad har de sidste års finansielle kriser vist os om det kapitalistiske system?

FALLESEN: Det har for det første vist sig, at det kapitalistiske system har været stærkt. Det har været i stand til at redde sig selv igennem kriserne. Det har reddet finanssektoren. Grunden til at vi ikke fik en total nedsmeltning som i 30’erne var, at kapitalismen reddede finanssektoren. Problemet er, at finanssektoren ikke har kvitteret redningen ved at opføre sig særlig moralsk efter krisens kulmination. Det betyder, at finanssektoren fortsat udgør en meget stor risiko for kapitalismen og den globale økonomi i dag. Den regulering, som kræves for at krisen ikke gentager sig igen, er ikke kommet på plads.

RÆSON: Er vi er dømt til at gennemleve kriser i et kapitalistisk system?

FALLESEN: Ja, kapitalismen kan ikke forhindre kriserne. Vi må sætte vores lid til bedre og bedre krisestyring.

Lasse Blaabjerg (f. 1991) er RÆSONs projektleder og medlem af chefredaktionen. Han studerer økonomi ved Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Bankerne kører videre som hidtil (Foto: Hafdaln via flickr)