Førende Indienekspert: Indien optrapper civilt og militært samarbejde med Afghanistan

Førende Indienekspert: Indien optrapper civilt og militært samarbejde med Afghanistan

24.05.2012


Mens tiden rinder ud for ISAF’s militære engagement, optrapper Indien både det civile og militære samarbejde med Afghanistan. Formålet er at sikre et Indien-venligt regime i Kabul efter den internationale tilbagetrækning i 2014 og få fingrene i landets betragtelige energi- og mineralressourcer. Det siger Indieneksperten Sumit Ganguly til RÆSON.

INTERVIEW af Christiane Bjerglund Andersen

RÆSON: Indien er i al stilfærdighed blevet en af de mest betydningsfulde bidragydere til genopbygningen i Afghanistan og den største regionale donor af bistandsmidler. Hvilken interesse har Indien i Afghanistan?
Sumit Ganguly: Indien er primært optaget af, hvilket styre der kommer til magten efter ISAF’s tilbagetrækningen i 2014. Risikoen for et pro-pakistansk regime, hvor terrorister endnu en gang kan søge tilflugt og planlægge angreb, bekymrer inderne. Derudover foretrækker Indien et stabilt styre, der kan tage hånd om Afghanistans desperate behov for økonomisk udvikling og genopbygning.

RÆSON: Er Indien tilfreds med sin nuværende rolle i Afghanistan?
Sumit Ganguly: Nej. Indien vil gerne spille en større rolle, men bliver bremset af USA’s tøven og Pakistans indsigelser. Desuden er Indiens muligheder for at spille en større rolle i udviklingen naturligvis stærkt hæmmet af den eskalerende politiske og sikkerhedsmæssige ustabilitet i Afghanistan.

RÆSON: Hvordan skifter de indiske prioriteter, jo nærmere datoen for NATO-styrkernes tilbagetrækning kommer?
Sumit Ganguly: Indien vil gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå, at det nuværende styre kollapser og bliver erstattet af et regime, der er fjendtligt stemt over for Indien. Som Taleban var det. Vi kan derfor forvente, at Indien begynder at række ud til de elementer af den Nordlige Alliance, der stadig samarbejder med Karzai-regimet i Kabul.

RÆSON: I oktober 2011 indgik Indien og Afghanistan en såkaldt strategisk partnerskabsaftale, der sikrer endnu tættere relationer mellem Kabul og Delhi. Hvad skal vi lægge i den nylige indisk-afghanske strategiske partnerskabsaftale og de indgåede forhåndsaftaler om indisk udvinding af Afghanistans mineraler og naturgas?
Sumit Ganguly: Det “strategiske partnerskab” mellem Indien og Afghanistan signalerer, at Indien ikke vil finde sig i, at Pakistan nedlægger veto over for Indiens interesser og forhold til den afghanske regering. Samtidig er partnerskabet en gestus til Karzai-regimet om, at Indien er parat til spille en mere betydningsfuld rolle i Afghanistan. Der er ingen tvivl om, at Indien har en klar interesse i at sikre sig adgang til de vigtige afghanske mineralressourcer. Sidst, men ikke mindst, viser Indien sig parat til at påbegynde træningen af afghanske sikkerhedsstyrker som en del af partnerskabsaftalen.

RÆSON: Set i et bredere perspektiv, hvordan klarer Indien sig så i forhold til det regionale ”Great Game” om Afghanistans råstoffer og mineralressourcer?
Sumit Ganguly: Kineserne har endnu engang fordelen ved det første træk, eftersom de søsatte deres anstrengelser før inderne. Desuden kan Kina med en centraliseret beslutningsproces og ubesværet af andre hæmninger agere langt mere handlekraftigt end Indien.

RÆSON: Indien har bidraget med over to milliarder dollars i bistand til Afghanistan. Hvad skal man lægge i det?
Sumit Ganguly: Ifølge den fremtrædende pakistanske journalist Ahmed Rashid er Indiens økonomiske assistance faktisk den mest effektive. Succesen har selvfølgelig været afhængig af ISAF’s tilstedeværelse. Indiens vilje til at træde til med en så betydelig assistance afspejler dels den betydning, Indien tillægger Afghanistans fremtid, dels Indiens voksende kapacitet til at bidrage udviklingsmæssigt og ønsket om at fremstå som en ansvarlig stormagt.

RÆSON: Indiens tilstedeværelse i Afghanistan møder strid modvilje fra Pakistan. Hvordan håndterer Indien det?
Sumit Ganguly: Indien gør, hvad det kan, og har forsøgt at forbedre forholdet til Pakistan på trods af landets interne stridigheder, en vis hjemlig opposition og lejlighedsvise angreb på indiske mål, der kan spores tilbage til Pakistan.

RÆSON: Hvor sikker er Indien på Afghanistans interne stabilitet efter ISAF’s tilbagetrækning – og hvordan ser beredskabsplanerne ud, hvis sikkerhedssituationen forværres?
Sumit Ganguly: Det er meget vanskeligt at gennemskue Indiens beredskabsplaner. Simpelthen fordi alting naturligt nok er hemmeligstemplet. Når det er sagt, er en af hovedindikatorerne for Indiens planer fremover netop det strategiske partnerskab og de diskrete kontakter til den Nordlige Alliance i Afghanistan.

SUMIT GANGULY er professor i international politik ved Indiana University og ekspert i indisk udenrigspolitik og sydasiatisk sikkerhed. Han har tidligere forsket ved både Stanford University og Columbia Universit og skrevet adskillige anerkendte bøger om indisk og pakistansk sikkerhedspolitik. Sumit Ganguly har publiceret et utal af artikler, bl.a. i Foreign Affairs, og sidder i redaktionen på tidsskrifterne Asian Affairs, Asian Survey, Current History, The Journal of Strategic Studies samt Asian Security.
CHRISTIANE BJERGLUND ANDERSEN læser MSc International Public Policy ved University College London. Hun har en BSc i International Business and Politics fra CBS, en BA i Medievidenskab fra KU og har læst politisk kommunikation og vælgeradfærd ved University of Wisconsin-Madison. Hun har tidligere arbejdet i Integrationsministeriet og ved den danske ambassade i New Delhi. ILLUSTRATOIN: Nødhjælp til den afghanske befolkning (Foto: Peter Keiser)