13.06.2012

“Merkel har ret i, at det er “make or break” for euroen: Ingen andre steder i verden har man en monetær union uden en egentlig politisk-økonomisk overbygning. Som SF i øvrigt længe har påpeget, så kan euroen ikke fungere som valuta, med mindre den monetære union suppleres med en finanspolitisk union. Alternativet er at euroen må bryde op: efter min mening et uoverskueligt scenarie” siger Emilie Turunen, men fastslår: “Nej. Danmark skal på nuværende tidspunkt stå udenfor euroen. Med den aktuelle krise og den manglende politiske vilje til en egentlig fælles løsning, er euroen ikke et sikkert skib at træde om bord på. […] Jeg vil gerne købe Danmark frihed til at kunne træde ét skridt tilbage fra den proces. Men det er bestemt ikke sort-hvidt: da dansk økonomi er meget, meget tæt forbundet med eurozonen, og derfor må vi tage en skridt for skridt-tilgang, hvor vi hele tiden overvejer, hvad der tjener Danmark og Europa bedst.”


RÆSONS RUNDE BORD:
SKAL EU HAVE EN FÆLLES FINANSPOLITIK?
LÆS ALLE SVAR SAMLET

1. SPANIEN: Efter et 3 timers krisemøde blandt Eurogruppens finansministre lørdag har Spanien nu mulighed for at hente op til 100 mia. Euro til sine kriseramte banker. Landet har en arbejdsløshed på 24,3% og en ungdomsarbejdsløshed på 51,5%. Vil redningspakken kunne genoprette investorernes tillid til Spanien – og forhindre ethvert tilløb til 'græske tilstande'?
■ Emilie Turunen: Nej, ikke alene. Der skal langt mere til end et lån til de kriseramte banker: der skal positive signaler på vækst, konkurrencedygtighed, beskæftigelse og underskudsnedbringelse. Investorer skal se en fremdrift i hele den spanske økonomi før tilliden reelt kan genetableres. Det tager tid. Så der er to spor: det første handler om at undgå katastrofen og det andet handler om at opbygge en bæredygtig økonomi.

2. UNIONSPLANER PÅ SIGT. Til ARD sagde Angela Merkel torsdag, “Vi har brug for mere end en møntunion – også en egentlig finansunion, dvs. mere fælles finanslovspolitik”. Og fastslog: “Vi må, skridt for skridt, overlade flere beføjelser til Europa og tillade EU at holde øje med politikken”. Har hun ret? Skal EU have en fælles finanspolitik?
■ Emilie Turunen: Ja. Merkel har ret i, at det er “make or break” for euroen. Ingen andre steder i verden har man en monetær union uden en egentlig politisk-økonomisk overbygning. Som SF i øvrigt længe har påpeget, så kan euroen ikke fungere som valuta, med mindre den monetære union suppleres med en finanspolitisk union. Alternativet er at euroen må bryde op: efter min mening et uoverskueligt scenarie.

3. UNIONSPLANER OG DANMARK. Skal Danmark være en del af Eurogruppen og en fælles-europæisk finanspolitik? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
■ Emilie Turunen: Nej. Danmark skal på nuværende tidspunkt stå udenfor euroen. Med den aktuelle krise og den manglende politiske vilje til en egentlig fælles løsning, er euroen ikke et sikkert skib at træde om bord på. Nu er Merkel så vågnet op til den ubekvemme sandhed: at Europa ikke kommer ud af krisen ved en “ryd op i eget hus”-filosofi, men at det kræver en systemisk løsning indenfor eurozonen. Så langt så godt. Med de aktuelle politiske styrkeforhold i Europa er jeg dog bekymret for, hvordan denne finanspolitiske union kommer til at se ud. Finansunionen er aktuelt i fare for at føre én vej: til en tysk model for hele Europa. En tysk model, der handler om udgiftsnedbringelse fremfor helhedsøkonomisk tænkning, inflationsbekæmpelse fremfor beskæftigelsesfremme og konkurrencedygtighed via 8 millioner working-poor fremfor konkurrencedygtighed via kvalifikationer, ressourceeffektivitet og produktkvalitet. Jeg er med andre ord dybt bekymret for en ubalanceret finanspolitisk union – og vil gerne købe Danmark frihed til at kunne træde ét skridt tilbage fra den proces. Men det er bestemt ikke sort-hvidt: da dansk økonomi er meget, meget tæt forbundet med eurozonen, og derfor må vi tage en skridt for skridt tilgang, hvor vi hele tiden overvejer, hvad der tjener Danmark og Europa bedst.

4. UNIONSPLANER HER OG NU. Ifølge Der Spiegel arbejder Barroso, Rompuy, Juncker og Draghi da også på en ny finansunion: hvis en regering vil bruge mere, end den selv får ind, skal den kunne ansøge EU om pengene (siger Unionen ja, skal den kunne udstede fælles Euroobligationer for at finansiere lånet). Er dette et fair princip, som vil sikre ansvarlighed i lånerlandene og troværdighed i udlånerlandene (Tyskland)? Vil det nødvendigvis føre til en egentlig fælles finanspolitik?
■ Emilie Turunen: Det er nødvendigt med sådanne tiltag i eurozonen: at have én valuta kræver mekanismer til at håndtere gælden i fællesskab. Men heller ikke dette kan ikke stå alene. Skal eurozonen fungere, skal det suppleres med egentlige udjævninger af de makroøkonomiske ubalancer (fx konkurrencedygtighed, løn, private og offentlig gæld, ulighed, beskæftigelsesrater). Det kræver større omfordeling (a la USA og Tyskland, hvor der omfordeles mellem fattige og rige stater), og det kræver en større grad af koordinerede politikker. Det er konsekvensen af en fælles valuta.