Ellemann: EU bør hjælpe Tyrkiet med at etablere sikre zoner i Syrien

Ellemann: EU bør hjælpe Tyrkiet med at etablere sikre zoner i Syrien

05.09.2012


Uffe Ellemann-Jensen opfordrer EU til at støtte Tyrkiet i etableringen af civile sikkerhedszoner i det nordlige Syrien. Til RÆSON siger han: ”Det er sølle, at EU forholder sig så tavst.” Og om risikoen for at Assads folk vil prøve at forhindre det: ”Så lad dem prøve – det er derfor, det gælder om at være tilstrækkeligt tungt bevæbnet.”

INTERVIEW af Emma Knudsen

Læs også
Politikerne tager fejl: Dansk udenrigspolitik skal omprioriteres
Villy Søvndal: Vi skal IKKE skele til danske interesser, når vi vælger vores krige
Det arabiske forår kan gøre Tyrkiet til stormagt
Syrien: End Game Assad?
Partierne om Syrien: Skal verden gribe ind?
RÆSON Baggrund: Ministeriet for krig

Den 17 måneder lange konflikt i Syrien har sendt 80.000 flygtninge til Tyrkiet. Derfor beder Tyrkiets udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, om hjælp. Og det skal de have, mener Uffe Ellemann: ”EU bør hjælpe og række en hånd ud til Tyrkiet.” Ellemann, som var udenrigsminister 1982-93, kritiserer EU for at være handlingslammet af den økonomiske krise og for ikke at benytte sine nye udrykningsstyrker, der blev oprettet med lige netop et humanitært formål.

Det er også i vores egen interesse: ”Hvor skal flygtningene ellers tage hen? Kan du forestille dig et hyl, der bliver i Europa, [hvis de flygter hertil i stort antal, red.] sådan som det politiske billede er i dag i Holland, Østrig, Danmark. Et sådan flygtningeproblem håndteres bedst i nærområderne.”

Endelig mener Ellemann, at det ville være ”en oplagt gestus til fra EU Tyrkiet”, ikke mindst nu hvor et EU-medlemskab er strandet: ”Med den fart, der er på flygtningestrømmene, kan antallet af flygtninge hurtigt blive fordoblet og det kan Tyrkiet slet ikke magte. Det er sølle, at EU forholder sig så tavst.”

RÆSON: Men VIL EU støtte netop Tyrkiet? De deler jo vandene i EU…
ELLEMANN: Det er klart, at det nuværende EU-formandskab [Cypern, red.] vil være tung at danse med i en sådan sag. Men jeg mener, at EU bør udstrække hånden mod Tyrkiet. Det er grækerne næppe enig med mig i, og cyprioterne slet ikke, men jeg mener faktisk, at EU har behov for at vise Tyrkiet en gestus, også fordi Tyrkiet er en stadig stærkere regional magt. Og Grækenland er, grundet landets økonomiske situation og afhængighed af EU-støtte, ikke i en situation, hvor landet kan tillade sig at stille krav eller sætte sig imod.


Endeløse forgæves forhandlinger om et FN-mandat

Vesten har forgæves forsøgt at få forhandlet en resolution på plads i FN om civile beskyttelseszoner, hvilket afvises af Rusland og Kina. Rusland frygter en gentagelse af situationen i Libyen, hvor Vesten ifølge Rusland udnyttede et mandat fra FN’s sikkerhedsråd om beskyttelse af civile til reelt at gennemtvinge et regimeskifte. Ellemann: ”Spørgsmålet er, om tyrkerne vælger at skabe sikkerhedszoner i det nordlige Syrien udenom FN og uden et FN-mandat. Hvis de gør det, så er der en oplagt mulighed for EU for at agere. Det gælder både økonomisk og om nødvendigt militær støtte. Det er det, man har EU’s udrykningskorps til.”

RÆSON: Men flere af de europæiske stormagter har tidligere afvist at agere samlet sikkerhedspolitisk på bekostning af egen handlefrihed?
ELLEMANN: Det her er en oplagt mulighed for at agere samlet og det er jo netop en humanitær indsats. Og når formålet er at hjælpe Tyrkiet, så burde det være en sag, som man kan samles om. Det vil desuden være noget, der aflaster amerikanerne. Der har jo været en vældig debat om forsvarssamarbejdet i EU og etableringen af udrykningsstyrkerne. Du har jo den nordisk-baltiske udrykningsstyrke, hvor Sverige er formandsland. Både Sverige og Finland er medlemmer på trods af ikke at være medlem af det militære samarbejde i NATO, mens Danmark til gengæld ikke kan deltage grundet forsvarsforbeholdet i EU. Jeg siger det jo også for at understrege, hvor absurd det danske forbehold er. Det er en meget fin udrykningsstyrke – den skal man da se at få brugt!
RÆSON: Vil Assad-regimet acceptere civile beskyttelseszoner? Er det ikke næsten det samme som en humanitær intervention?
ELLEMANN: Vi behøver bestemt ikke regimets godkendelse ift. beskyttede zoner. Det vil være dumt af dem ikke at acceptere det. Det vil også være dumt af russerne ikke at godkende det. Men så lad dem prøve – det er derfor, det gælder om at være tilstrækkeligt tungt bevæbnet. Det er der, det gælder om, at give tyrkerne en håndsrækning. Men igen, det er op til tyrkerne at tage initiativet og etablere zonerne.

RÆSON: EU holder sig ellers mest til bløde sikkerhedspolitiske opgaver…
ELLEMANN: Men det ER jo en blød sikkerhedspolitisk opgave at skabe beskyttede zoner. Der er selvfølgelig en risiko for, at situationen vil eskalere, og derfor er det vigtigt at være tilpas velbevæbnet. Vi har tidligere set, hvordan såkaldte ”sikre zoner” alligevel ikke var sikre, fx da 200 hollandske soldater skulle beskytte civile i Srebrenica i 1995, og serberne så kom og smed dem ud. Det var giftigt for begrebet ”sikre zoner”, men sådan som situationen udvikler sig i Syrien, så kan det blive et meget langt forløb, og det ligner jo mere og mere en borgerkrig. Der mener jeg, at man kan forsvare at sige, at man i grænseregionen vil gå ind og lave en sikker zone og etablere flygtningelejre, hvor civile kan komme og søge tilflugt. Det kan jo være civile flygtninge, der tidligere har støttet regimet såvel som flygtninge truet af regimet.”


Emma Knudsen (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion og tidligere Mellemøstredaktør og daglig redaktør. Hun er kandidat i statskundskab med speciale i sikkerhedspolitik og tidligere praktikant ved NATO, den amerikanske kongres, Forsvarsakademiet og Barack Obamas præsidentkampagne. FOTO: Uffe Ellemann (af Johannes Jansson/Baltic Development Forum)