Eksperter om Thorning: ”De første 100 dage er ikke bare spildt, de har gjort ondt værre”

Eksperter om Thorning: ”De første 100 dage er ikke bare spildt, de har gjort ondt værre”

11.01.2012


Tre danske eksperter vurderer regeringen i RÆSON: Sigge Winther, der er valgforsker ved Københavns Universitet, professor Peter Nedergaard (KU) og Lars Trier Mogensen, der er redaktør af lederkollegiet på Politiken. Trier Mogensen: ”Regeringens første 100 dage har været en misbrugt mulighed for at gennemtrumfe politiske løsninger, som for alvor kan kickstarte økonomien”.

INTERVIEWS af Christopher Hermann og Lasse Marker

RÆSON: Hvordan har regeringen klaret sine første 100 dage?
Sigge Winther: V og K tabte valget, men S og SF vandt ikke valget. Thorning skulle ikke have sagt: ”Vi gjorde det”. Hun skulle i stedet have skruet forventningerne helt ned og sagt, at S og SF med valget ikke fik mandat til at føre den lovede politik. Det ville have gjort det nemmere for dem. Man har indtryk af en regering, der træder vande og ikke ved, hvad de skal bruge magten til. De første 100 dage er derfor ikke bare spildt, de har også gjort ondt værre. Regeringen har ikke formået at etablere en overordnet fortælling om, hvad de vil – og mangler fortsat at blive konkret.-
Lars Trier Mogensen: De første 100 dage har været både kaotiske og frugtesløse. Den nye regering begyndte med at kaste alle ideer ud af tårnværelset på Amager – for dernæst at famle sig mere eller mindre tilfældigt frem, da de trådte ind i magtens korridorer. Regeringen fremstår desorienteret og uden retningssans i forhold til at ville konfrontere den økonomiske krise. Det er kun blevet til lidt symbolpolitik for Irma-segmentet med nye ritualer for kirkevielser af bøsser og en lang række elitære livsstilsskatter på fedt og sukker, der reelt har karakter af dummebøder til underklasssen.
Peter Nedergaard: Regeringen er ikke kommet godt fra start, og det viser meningsmålingerne også. De første 100 dage har været præget af løftebrudsdiskussionen, hvor man har sagtét, men gjort noget andet. Jeg tror regeringens plan er at tage alle tæskene det første års tid til halvandet, indtil konjunkturerne vender, og så håbe på at kunne sejle frem til næste valgdag.

RÆSON: Hvad burde regeringen have gjort anderledes?
Winther: Thoning taler stadig som om, at hun er i opposition: hun taler i brede overordnede vendinger uden at blive konkret, mens Løkke stadig opfører sig som om, at han er statsminister: han er utrolig konkret. Thorning må begynde at opføre sig som en statsminister. Det er afgørende for en ny statsminister at definere sig op imod sin forgænger, og det har Thorning forsømt. Schlüter definerede sig op imod Anker Jørgensen som økonomisk ansvarlig. Nyrup talte om moralens årti til forskel fra Schlüter og Tamilsagen. Fogh talte om troværdighed i modsætning til Nyrup, der pillede ved efterlønsindgrebet. Thorning mangler stadig at definere, hvad hun og regeringen skal være kendt for?
Nedergaard: Regeringen er kendetegnet ved alle dens spindoktorer, der næsten udelukkende er rekrutteret fra parti-apparatet. Det er usædvanligt i forhold til den tidligere regering, der nøje gik ud og udvalgte sig journalister, der kendte til pressen. Regeringen har haft et dårligt forhold til pressen, og måske er den selv skyld i det – for den har ikke sørget for etablere broer til pressen ved også at rekruttere spindoktorer derfra. Det har været en lærestreg. Regeringen har også haft mærkelige udnævnelser af et par ministre, f.eks. skatteministeren, Thor Möger, der er studerende og aldrig har haft et job. Mange tænker, at man skal have en vis etos, hvis man skal være minister. Det er ikke nok bare at være ung og slagfærdig, man skal også gøre sig fortjent til det og bygge et renommé op for at blive minister. Det har man ikke, når man er 26-27 år.
Trier Mogensen: Regeringen mangler handlekraft og fremstår som idefattig. De mange uerfarne ministre gør, at afhængigheden af embedsapparatet bliver ekstremt stor. Der har været en meget åbenlys tendens til, at embedsværket har kvalt en meget stor del af de idéer og initiativer som politikerne er kommet med, og hvor en videreførelse af tingene, som de var, har fået lov til at regere. For partier som Socialdemokraterne og SF, og selv Det Radikale Venstre, burde det være en kerneudfordring at sørge for arbejde til almindelige lønmodtagere og folk i den lavere del af middelklassen. Men intet synes at ske. Passiviteten er endnu mere udtalt, når det gælder regulering af finanssektoren, hvor regeringen har indtaget en besynderlig og reaktionært konservativ position i spørgsmålet om en skat på finansielle transaktioner i Europa. Det er dybt uansvarligt og komplet asocialt.

RÆSON: Kan man mærke, at Danmark har fået en ny regering?
Winther: Nytårstalen var Thornings mulighed for at slå fast, at der er kommet en ny regering. Men den samme nytårstale kunne langt hen ad vejen have været blevet holdt af Løkke, og jeg tror ikke, at der var nogen af dem, der sad hjemme i stuerne og så nytårstalen,der har sagt til sig selv: ”Nu kan jeg mærke det. Danmark har fået en ny regering”.
Nedergaard: Regeringen har ikke lavet den store fortælling endnu, men jeg tror, at strategien er at lade fortællingen udfolde sig af sig selv hen ad vejen. Det er i virkeligheden antitesen af kontraktpolitik. Kontraktpolitikken gik jo ud på, at man efter valget gjorde det, som man havde lovet inden valget. Og det har regeringen ikke gjort. Det er mere en demonstrationspolitik: regeringen demonstrerer sin politik i stedet for at fortælle den med ord.
Trier Mogensen: Jeg har undret mig over, hvor fænomenet med at måle nye regeringer på de første 100 dage oprindeligt stammer fra – og fandt ud af, at det begyndte med Franklin D. Roosevelt, som blev USA’s præsident umiddelbart efter det store finanskrak i 1930’erne. Han formåede at gennemføre store dele af sin New Deal-politik på netop 100 dage. Siden da er alle amerikanske præsidenter blevet vurderet efter 100 dage, og senere også danske statsministre. Sammenligningen er tankevækkende: Ligesom dengang står vi midt i en dyb krise, som i høj grad er fremprovokeret af et spekulativt krak på finansmarkederne. Men i modsætning til dengang er det sparsomt med konkrete initiativer. Målt i forhold til den oprindelige 100 dage-målestok med New Deal, ja, så har S-R-SF-regeringens første 100 dage været en misbrugt mulighed for at gennemtrumfe politiske løsninger, som for alvor kan kickstarte økonomien. Den nye regerings handlingslammelse står i skærende kontrast til, hvordan borgerlige regeringer i resten af Europa har formået at udnytte krisen; som en chokkur til at igangsætte ideologisk motiverede besparelser og nedskæringer i den offentlige sektor.

CHRISTOPHER HERMANN (f. 1988) er BA. og kandidatstuderende i statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han har specialiseret sig i brasiliansk udenrigspolitik og politisk kommunikation. LASSE MARKER (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Officielt foto, Helle Thorning-Schmidt via flickr