Egypten: Broderskabet vandt præsidentposten. Militæret har magten

Egypten: Broderskabet vandt præsidentposten. Militæret har magten

25.06.2012


I går blev Det Muslimske Broderskabs kandidat, Mohamed Mursi, Egyptens første demokratisk valgte præsident. Men med flere forfatningsændringer siden februar 2011 har militæret sikret sig en stor del af den reelle magt.

ANALYSE af Sarah Borger og Bogdan Vasii, KAIRO


DEMOKRATITEST: For første gang nogensinde har egypterne valgt deres egen præsident. Mohamed Mursi fra det Muslimske Broderskab. RÆSON dækker valget gennem analyser og løbende rapporter fra Kairo.
RÆSON i Kairo: Militæret kupper revolutionen kort før valget
RÆSON i Kairo: De liberale stemte sig selv hjem
RÆSON i Kairo: Jeg stemmer, inshallah


Efter et menneskeliv som ulovlig organisation har Det Muslimske Broderskab umiddelbart nået toppen af magtstigen. Går man et par år tilbage, så var det en absurd tanke, at brødrene ville få en repræsentant på præsidentposten. Islamisten Mursis takketale var spækket med korancitater. Men broderskabets politiske ambitioner rækker langt ud over religiøse lignelser.

Broderskabet er blandt andet kendt for deres dybe involvering i det egyptiske forretningsliv. Ledet af den diskvalificerede kandidat, Khairat el-Shater, har de tjent formuer på succesfulde investeringer, længe før revolutionen brød ud. Denne formue har tjent dem godt under valgkampen, idet de allerede før revolutionen havde brugt store summer på socialt arbejde, så konkret som brød til de fattige. Og brødrene ønsker utvivlsomt at støtte samfundets svageste efter koranens forskrifter. Men deres ambitioner for den økonomiske politik viser samtidigt, at “manden på gaden” nok skal hjælpes, men at det frie marked har højeste prioritet.

Morsis økonomiske politik er liberal
Wafaa Osama er ekspert i den egyptiske arbejderbevægelse og kvinders rettigheder og er i øjeblikket ansat som regional programmanager for Ulandssekreteriatet, som er den danske fagbevægelses udviklings- og bistandsorganisation. Hun mener ikke, Morsy vil gøre synderligt meget for den nyligt etablerede uafhængige fagbevægelse: “Det muslimske Broderskab er meget liberale, når det kommer til økonomisk politik. De er faktisk mere liberale end NDP [Mubaraks nu opløste National Demokratiske Parti, red.] og Wafd-partiet. Det er ret interessant. Det samme gælder salafisterne, der for eksempel for nyligt ivrigt diskuterede liberalisering af ejendomsloven. Hvis NDP havde gjort det samme for bare tre år siden, havde der været ramaskrig. På samme måde er det tydeligt, at Broderskabet er imod en pluralisering af fagbevægelsen. De ønsker at beholde den ene, statsregulerede fagforening, som de i øjeblikket har en stor indflydelse indenfor. I forhold til fagbevægelsen er der ikke særligt meget at hente hos Morsi.”

Sherif Hany, politisk aktiv i et andet parti, bakker dette synspunkt op. Han har tidligere været fængslet for sin tilknytning til 6. april-bevægelsen. Sidenhen har han siddet i Kairo Universitets studenterråd, der repræsenterer 250.000 studerende. I øjeblikket er han aktiv i Mohamed El-Baradeis Dostour-parti, som forsøger at indsamle de påkrævede underskrifter til opstilling ved fremtidige valg. “Jeg tror ikke, Morsi vil skabe et nyt Iran,” siger han.

“Men fra et revolutionært synspunkt, så har Morsi og broderskabet svigtet os flere gange i løbet af det sidste år. Og deres kapitalistiske politik er ikke holdbar. Egypten har for mange monopoler og for mange forretningsmagnater; så investeringer i den private sektor vil bare gøre de fattige endnu fattigere.”

Mange stemte på Morsi for at sikre en modvægt til militæret
Hverken Wafaa Osama eller Sherif Hany mener, at vælgerne har stemt på Morsi på baggrund af hans parti-program. Wafaa siger: “Jeg tror, mange stemte på Morsi, som en reaktion på det, der skete i sidste uge [opløsningen af parlamentet og dekret 4991, der tillader militæret at foretage arrestationer, mm., red.]. Selv den sekulære blok blev skræmt. De ville tidligere have stemt på Shafiq, fordi de var imod en islamisering af landet. På den måde ville der være en slags balance mellem parlamentet og præsidenten. Men da parlamentet blev opløst og den kommende præsident fik frataget meget af sin magt, så valgte mange, især unge, at stemme på Morsi. Denne gang for at skabe en anden slags balance.”

Stemningen i byen søndag aften vidner dog om, at Morsis sejr udløste reel begejstring. Overalt drønede dyttende biler gennem gaderne med flag hængende ud af vinduerne, og på Tahrir-pladsen skrålede et kor på tusindvis af stemmer med på nationalsangen, så det kunne høres helt ud i forstæderne. De ca. 48 %, der stemte på modkandidaten Ahmed Shafiq, syntes at være forsvundet fra gadebilledet. Og Sherif Hany frygter, at dette kan blive det fremtidige billede.

“Problemet er, at broderskabet først og fremmest ønsker at beskytte sine egne 500.000 medlemmer. Hvis landets guvernører også bliver folkevalgte i fremtiden, så er broderskabet stærke nok til at vinde alle disse pladser. Sammenlagt med de potentielle pladser i et nyt parlament, præsidentposten og den dominerende position i fagbevægelsen, så får Broderskabet enormt meget magt. Det er allerede sket inden for studenterpolitik. De er vokset fra ca. 3 % i marts sidste år til omkring 50% i marts i år. Primært fordi de er så velorganiserede.”

Men på trods af dette følte han, at han var nødt til at støtte op om Morsi af hensyn til magtbalancen mellem broderskabet og militæret. Denne balance kan dog hurtigt tippe til militærets fordel. Den forudsætter nemlig, at Morsi rent faktisk vil kunne træffe beslutninger, der går imod militærets ønsker. Hvorvidt dette vil ske, kan kun tiden vise.

På mange områder har militæret reelt magten
Efter højesteret opløste parlamentet 14. juni, er den lovgivende magt endnu engang i militærets hænder. Og knap en uge før annonceringen af valgresultatet, 18. juni 2012, offentliggjorde militæret de seneste af en lang række konstitutionelle ændringer og dekreter. Disse ændringer kan vise sig at have langt større indflydelse på Egyptens fremtid end selve valgresultatet. Kort efter offentliggørelsen fortalte juraprofessor på det amerikanske universitet i Kairo, Amr Shalakany, at præsidentens magt samlet set indskrænkes markant – på bekostning af betydeligt øget magt til militæret, som selv har haft en afgørende rolle i deres udformning.

Morsi vælger eksempelvis sit kabinet af ministre, men ikke forsvarsministeren. Han har ingen indflydelse over de militære udgifter. Og han besidder IKKE titlen “commander-in-chief”, og kan derfor ikke gå i krig uden militærets samtykke. I praksis betyder det, at militæret bliver mere eller mindre autonomt. Morsi har desuden ingen juridisk magt over politiet. I tilfælde af national uro, skal præsidenten derfor bede militæret om assistance.

Allermest afgørende er det måske, at militæret har beføjelser til at sammensætte forfatningskommissionen efter forgodtbefindende. Rådets øverste leder, som i øjeblikket er feltmarskal Hussein Tantawi, har desuden ret til at klage over specifikke artikler i forfatningen. Denne ret vil dog også tilfalde Morsi og premierministeren. Men alle klager skal rettes til forfatningsdomstolen, som er ledet af dommer Maher El-Beheiry, der starter på posten 1. juli 2012. Han er udnævnt af militæret, mens de resterende 11 dommere er udnævnt af Mubarak. Morsi kan ikke afskedige nogen af disse dommere. Udformningen af forfatningen ligger altså de facto hos militæret, der både udpeger kommissionen og klageinstansen.

Hvordan Morsi vil håndtere disse udfordringer og brødrenes anspændte relation til hæren, kan kun tiden vise. Og tiden er muligvis ikke på hans side. Sameh Ashour, leder af militærets rådgivende forsamling, oplyste nemlig i forbindelse med dekreterne, at endnu et præsidentvalg skal gennemføres, når den nye forfatning er trådt i kraft. Desuden skal broderskabet for retten til september, anklaget for falsk eller manglende registrering af organisatorisk virke. Udfaldet af denne retssag kan få afgørende betydning for Morsis og brødrenes fremtid i egyptisk politik. Militæret sidder med alle de gode kort på hånden, og Morsi må håbe på befolkningens fortsatte pres på dem, hvis han skal håbe på at have den reelle magt og ikke kun præsidentposten.

SARAH BORGER (f. 1981) er BA i arabisk og kommunikation, stud. cand.com, og arbejder bl.a. med interkulturel kommunikation. Hun dækker det egyptiske præsidentvalg for RÆSON. BOGDAN VASII (f. 1981) er cand. scient. soc. og bosat i Kairo. FOTO: Tilhængere af Det Muslimske Broderskab fejrede 18. juni hans sejr i første runde