De Radikales skatteordfører: Skattereform øger uligheden

De Radikales skatteordfører: Skattereform øger uligheden

24.02.2012


“Skattereformen er ikke en socialreform”, siger de radikales skatteordfører, Nadeem Farooq, der anerkender, at de radikales krav til en skattereform vil øge uligheden. skattereformen skal øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer, og Farooq anerkender, at de radikale vælger en dyr løsning ved primært at kigge på bundskatten og jobfradraget.

Af Lasse Marker, medlem af RÆSONs chefredaktion

Læs også:
Margrethe Vestager: Sådan skal vi binde regeringen sammen
Pia Kjærsgaard: Nu kan rød blok se, hvor svært det er at sidde i regering
Eksperter om Thorning: ”De første 100 dage er ikke bare spildt, de har gjort ondt værre”

Regeringen forhandler i øjeblikket om en ny skattereform. Den skal ”sænke skatten på arbejde markant, have en rimelig social balance, være fuldt finansieret, og bidrage til, at det bedre kan betale sig at arbejde.”

”De Radikales krav til en skattereform er, at den særligt skal styrke incitamenterne til at arbejde for dem, der ligger i lavtlønsområdet. Vi fokuserer derfor på bunden af skattesystemet”, siger skatteordfører Nadeem Farooq (R). Han vil dog ikke udelukke, at topskatten kan komme i spil. ”Det primære mål er at få flere ind på arbejdsmarkedet, og det gør man ved at kigge på bundskatten og jobfradraget”, siger Farooq. Ligesom S og SF mener han, at man kan flytte flere fra passiv forsørgelse ind på arbejdsmarkedet. Det vil han gøre ved at sænke skatten på arbejde og fastholde den på overførselsindkomster.

Farooq vedkender, at skattereformen vil øge uligheden, hvis man betragter ulighed ud fra den såkaldte Gini-koefficient. ”Isoleret set kan skattereformen derfor ikke leve op til regeringens målsætning om at mindske uligheden”, siger han og fortsætter: ”Skattereformen er ikke en socialreform.”

De Radikale vælger den dyre løsning
Den 21. februar sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, at regeringen holder fast i målsætningen om, at skattereformen skal øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer frem mod 2020, mens man opgiver målsætningen om at styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr., som vil kræve et øget arbejdsudbud på 12-13.000 personer. Skatteministeriets egne beregninger viser, at et øget arbejdsudbud på 7.000 personer kan opnås ved:

– at bundskatten sættes 2,1 procentpoint ned til 1,54 %. Det vil koste 9,1 mia. kr. i tabt provenu.
– at jobfradraget hæves fra højst 13.600 kroner til 27.000 kroner årligt. Det vil koste 7 mia. kr. i tabte indtægter om året på længere sigt.
– at topskatten halveres fra 15 til 7,5 %. Det vil koste 3,3 mia. kr. i tabt provenu.
– at grænsen for, hvornår der skal betales topskat hæves med 75.000 kroner til 464.900 kroner. Det vil koste 2,7 mia. kr. i tabt provenu.

Det er altså f.eks. 6,4 mia. kr. billigere at øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer, hvis man hæver grænsen for, hvornår der skal betales topskat, end hvis man sænker bundskatten. Heri er indregnet besparelser ved mindre udbetaling til overførselsindkomster. Alligevel ønsker De Radikale at fokusere på bundskatten og jobfradraget. Det er særligt ønsket om at øge incitamentet for dem uden for arbejdsmarkedet, der trækker.

Farooq vedkender dog, at skattereformen ikke vil flytte ret mange fra passiv forsørgelse ind på arbejdsmarkedet på kort sigt. Problemet er, at dem uden for arbejdsmarked ikke får større mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, når man sænker skatten på arbejde og øger jobfradraget. Incitamentet til en intensiveret og bredere jobsøgning bliver muligvis større, men hvis der ikke er nogle jobs, er de jo lige vidt. “Skattereformen er derfor heller ikke en del af krisepakken”, siger Farooq.

Trods dårlige udsigter skal skattereformen igennem nu
I første omgang vil skattereformen altså øge uligheden i samfundet og betyde tabte skatteindtægter for staten. Alligevel vil Nadeem Farooq ikke vente til arbejdsefterspørgslen stiger. Skattereformen skal gennemføres nu:

”Reformer virker med en forsinkelse. Der går derfor nogle år, før de begynder at få en effekt. Derfor skal vi lave en skattereform nu. Vi skal øge arbejdsudbuddet nu, så vi har et højt arbejdsudbud, når Danmark kommer ud af krisen. Ellers kommer vi til at opleve lønpres og flaskehalse”, siger Farooq.

Hvis De Radikale får deres vilje, skal regeringen finde et sted mellem 7 og 9,1 milliarder kroner til finansiere det øgede arbejdsudbud. Nadeem Farooq er parat til at kigge på muligheden for at indkomstgraduere børnechecken og siger, at en del af finansieringen skal komme fra øgede afgifter. Han ser derimod hverken beskatning af multinationale selskaber som en guldgrube eller øget boligskat som en mulighed.

Hvis man øgede boligbeskatningen med ét procentpoint, ville det ellers give 38 milliarder kroner ekstra i statskassen om året. Samtidig kunne den øgede beskatning være med til at stabilisere boligpriserne. Farooq vil dog heller ikke udelukke, at De Radikale vil øge boligskatten efter næste valg. Men indtil videre henviser han til regeringsgrundlaget, hvor det hedder, at ”regeringen vil holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende valgperiode.”

Farooq er ikke fristet af at hente penge i pensionerne
En anden mulighed for at hæve statens indtægter er at hæve pensionsbeskatningen med tilsvarende ét procentpoint. Der ville sikre 31 milliarder kroner i årlig merindtægt til staten. Regeringen har allerede hævet skatten på pensionsafkast fra 15 procent til 15,3 procent. Samtidig har den nedsat loftet over indbetaling på ratepension fra 100.000 kroner til 50.000 kroner. Det forventer man vil indbringe staten 4 milliarder kroner over de næste 2 år, mens den varige effekt forventes at blive mere end en halv milliard årligt. Men pensionerne er fredede i skattereformen, hvis det står til De Radikale. Partiet føler sig ikke ”fristet af at gå ind og hente en masse penge i pensionerne”, siger Farooq.

Hvor mange penge øgede afgifter (og børnechecken) skal indbringe, og hvor den resterede finansiering skal komme fra, vil Farooq ikke løfte sløret for.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Pressefoto, Folketinget