RÆSON - Danmarks internationale nyhedsmagasin


RÆSON udkommer på tryk 4 gange årligt og hver dag på nettet, hvor udvalgte artikler er gratis. Årsabonnement: 250 kr. (200 for studerende) Køb abonnement » .

Dan Jørgensen vil have en europæisk kickstart: Tyskland bør sætte gang i væksten med mia. af Euro

Dan Jørgensen vil have en europæisk kickstart: Tyskland bør sætte gang i væksten med mia. af Euro

24.04.2012


“Tyskland skal sætte gang i væksten. De har stærke offentlige finanser og kan – uden at bryde med finanspagtens krav om, at underskuddet maksimalt må være på tre procent – sætte en kickstart i gang på milliarder af euro. Men om det kommer til at ske med Merkel ved roret tvivler jeg meget på. Det har jo aldrig været de højreorienteredes kop the at tage ansvar for at skabe jobs og beskæftigelse”, siger Dan Jørgensen (S), der også ønsker at EU skal hjælpe bl.a. Spanien med midler fra strukturfondene. “Finanspagten står ved magt. Den er forhandlet på plads og allerede ratificeret i en række lande. Derfor handler diskussionen om, hvad vi skal gøre udover den. Og her er der et klart skel mellem de højreorienterede, hvis store vision består i at spare til benet, og os socialdemokrater, der vil investere i mennesker og jobs.”

RÆSONS RUNDE BORD:
ER FINANSPAGTEN EN FEJL?

De seneste måneder er flere og flere aktører – herunder den internationale valutafond, IMF – begyndt at kritisere EU’s Finanspagt, og den sparsommelighed, som Tyskland kræver både af sig selv og af de andre medlemslande. RÆSON har samlet en række af kritikernes pointer, og spørger en række danske politikere og eksperter: Har kritikerne ret? Er finanspagten en fejl? Svarene tilføjes løbende. LÆS ALLE SVAR SAMLET HER

1. DARLING: KRISEN IKKE SLUT. Alistair Darling, der var britisk finansminister 2007-2010, mener at Europa slet ikke er ude af krisen: “I think we’re in a lull in Europe at the moment. It’s rather like going through cyclones. You get in the middle and you think, great. And then you forget the other side of it”. Han siger: “Part of the problem with Europe is that a lot of them took the view that that this crisis is now behind us, therefore this is a time to visit austerity, whereas the countries who are going to be most hit by austerity [like Spain] are not out of the crisis at all.” Har han ret: Befinder Europa sig mellem to kriser? Og ignorerer politikerne i nord problemerne i syd?
■ DAN JØRGENSEN (MEP, S): Europa befinder sig i to store kriser. Gældskrisen har vi bekæmpet med enorme summer og stærkt sammenhold. Det har været nødvendigt – og vi er nået langt. Men nu er det tid til, at fællesskabet viser samme målrettethed og viljestyrke i kampen mod vækstkrisen. For hvis vi ikke finder en vej ud af den, kan Alistair Darling risikere at få ret, når han beskriver den nuværende ro om de europæiske økonomier, som udtryk for samme type ro, som den man oplever i øjet af en orkan.

2. KRUGMAN: SPANIEN I DEPRESSION. I sin klumme i New York Times skriver Paul Krugman (15/4): “Never mind talk of recession; at 23.6 percent, comparable to America at the depths of the Great Depression, and the youth unemployment rate over 50 percent. This can’t go on — and the realization that it can’t go on is what is sending Spanish borrowing costs ever higher.” Har Krugman ret – er Spanien i en depression, der tåler sammenligning med USA’s i 1930erne?
■ DAN JØRGENSEN (MEP, S): Jeg mener, det giver god mening at sammenligne de enorme udfordringer flere lande i Europa står i med dem, der ramte USA i 30′erne. Spanien er et af dem. Et andet er Grækenland, der har oplevet bunden gå ud af deres levestandard – den er faldet med over en tredjedel siden 2004. Derfor er der også brug for en europæisk “New Deal”. En kickstart efter dansk forbillede. Ellers risikerer vi, at “det sociale Europa” får en helt ny betydning.

3. SPANIEN: MELLEM TO TABERSCENARIER. Den spanske finansminister advarer mod en “lose-lose-situation” for landet, hvor finansmarkederne presser landet til at reducere sit offentlige underskud, men hvor disse indgreb, når de gennemføres, ødelægger væksten og dermed også truer investorernes tillid. Har han ret? Hvad bør de spanske politikere stille op med dette dilemma?
■ DAN JØRGENSEN (MEP, S): Det er afgørende at få styr på det offentlige underskud, fordi det er den eneste måde, finansmarkederne kan få tilliden tilbage. Derfor er det ikke rigtigt at sige, at Spanien står i en lose-lose-situation. Men det er rigtigt, at nedskæringer alene ikke løser krisen. Spanien bliver nødt til at gå på to ben, og EU skal selvfølgelig hjælpe så meget som muligt gennem fx strukturfondsmidlerne.

4. DE POLITISKE KONSEKVENSER. Hvor længe kan EU’s statsledere leve med en situation, hvor arbejdsløsheden i Grækenland, Spanien m.fl. er så høj som nu? Hvad bliver de politiske konsekvenser i disse lande – og, i næste omgang, for EU?
■ DAN JØRGENSEN (MEP, S): De menneskelige konsekvenser ved den europæiske arbejdsløshed er rystende. Det er 25 millioner – eller fem gange Danmarks befolkning – der i dag står uden job i EU. De sociale problemer, det indebærer, kræver omgående handling. Men det vil selvfølgelig også få politiske konsekvenser. For mindre end et år siden gik ungdommen på gaden i Spanien for at demonstrere mod den enorme ungdomsarbejdsløshed. Og det er kun gået en vej siden. Hvis vi ikke gør noget, kan folks mangel på mening i livet føre til stor social uro i de hårdest ramte lande. Jeg tror dog ikke, det bliver rettet mod EU – for det er de nationale politikere, der har ansvaret for lande som Grækenland og Spaniens hårde økonomiske tider. Hvis EU ikke var trådt til med støtte, havde situationen været meget værre.

5. SOCIALDEMOKRATERNE OG FINANSPAGTEN. Det tyske SDPs leder, Frank Steinmeier, sagde forleden: “Budgetdisciplin er nødvendig. Men der bliver ingen vækst, hvis alle 27 lande i EU kun sparer bevidstløst [do nothing but mindlessly saving]“. Mogens Lykketoft sagde i denne weekend til Jyllands-Posten: “Det er ikke et spørgsmål om at kassere finanspagten, men et spørgsmål om, hvad den skal følges op med. Realiteten bliver, at pagten består, men der kommer mere til. Tonen i Europa er præget af meget konservative nedskæringstankegange for øjeblikket. Men man er ikke kommet ud af en krise uden også at stimulere efterspørgslen”. Ser du disse argumenter som begyndelsen til en samlet, socialdemokratisk distancering ift. Finanspagten? Mener du socialdemokraterne har et klart alternativ?
■ DAN JØRGENSEN (MEP, S): Jeg har sagt det rigtig mange gange, og jeg vil sige det igen: Vi har brug for vækst i Europa. Det står vi som europæiske socialdemokrater sammen om. I Frankrig har socialisternes præsidentkandidat François Hollande det som en af sine helt centrale pointer. Som formand for EU gentager Helle Thorning-Schmidt det gang på gang. Og i Tyskland kæmper SPD – som du også er inde på – hårdt for det.
Men finanspagten står ved magt. Den er forhandlet på plads og allerede ratificeret i en række lande. Derfor handler diskussionen om, hvad vi skal gøre udover den. Og her er der et klart skel mellem de højreorienterede, hvis store vision består i at spare til benet, og os socialdemokrater, der vil investere i mennesker og jobs.

6. IMF KALDER BERLIN. “What we have advocated consistently now for at least the last six months is that there should be a proper balance within the zone, particularly within the advanced economies. We also need a proper balance between the austerity measures that are necessary and the growth-facilitating measures,” siger IMF’s direktør, Christine Lagarde, der utvetydigt beder nogle europæiske lande fortsætte med at skære, mens hun indirekte opfordrer Tyskland til at bruce penge. Har hun ret? Kan man på samme tid opretholde én pagt med ét sæt regler og samtidig henstille til medlemslandene, at de foretager vidt forskellige indgreb? Og hvad er, i virkelighedens verden, de politiske muligheder for EU skulle slække på Finanspagten eller supplere den med andre betragtelige vækstinitiativer?
■ DAN JØRGENSEN (MEP, S): Tyskland skal sætte gang i væksten. De har stærke offentlige finanser og kan – uden at bryde med finanspagtens krav om, at underskuddet maksimalt må være på tre procent – sætte en kickstart i gang på milliarder af euro. Men om det kommer til at ske med Merkel ved roret tvivler jeg meget på. Det har jo aldrig været de højreorienteredes kop the at tage ansvar for at skabe jobs og beskæftigelse.

7. PAGTEN SOM KULTURFORANDRING. Økonomi-og indenrigsminister Margrethe Vestager mener, at pagten virker efter hensigten – at den inddæmmer krisen, og at den har skabt en “kulturel forandring” blandt EU’s politikere: “Det betyder, at vi diskuterer overophedning, konkurrenceevne, betalingsbalanceproblemer og den type ting på en helt anderledes konkret måde, end det har været gjort før. Det er ikke kun en økonomisk forandring, men også en kulturel forandring”. Har hun ret?
■ DAN JØRGENSEN (MEP, S): Vi har de sidste mange år vidst, at Europa ville blive testet i den internationale konkurrence. Nye boomende økonomier i Asien og Latinamerika udfordrer vores konkurrenceevne og levestandard. Alligevel har mange ikke turde tage de nødvendige beslutninger, der kunne ruste os til fremtiden. Alt det ændrede krisen på. Den har skabt en ny bevidst om, at hvis vi gerne vil have et velstående, progressivt Europa, skal der tages modige beslutninger. Min vision er, at vi udnytter det enorme potentiale, der ligger i grøn vækst. Ved at satse massivt på uddannelse og innovation inden for grøn teknologi, kan vi skabe jobs og beskæftigelse i Europa – både her og nu og på langt sigt. Samtidig vil vi gøre en aktiv indsats for at undgå de værste klimakatastrofer – katastrofer, der reelt vil kunne få den krise Europa er i lige nu til at virke som et skvulp i vandoverfladen.

8. FINANSPAGTEN. Er pagten en fiasko eller en succes? Bør den ændres, suppleres (i givet fald: af hvad?) eller fastholdes?
■ DAN JØRGENSEN (MEP, S): Finanspagten skal fastholdes. Men den skal også suppleres gennem store investeringer fra lande med råderummet til det – såvel som fra EU’s strukturfonde og jobskabende reformer som energieffektiviseringsdirektivet, der vil kunne skabe grøn beskæftigelse til to millioner europæere. Fællesskabet skal følge Danmarks eksempel og sætte Europa i gang med en grøn kickstart.