Christopher Arzrouni: EUs finansunion lyder som en klub for bankerotramte

Christopher Arzrouni: EUs finansunion lyder som en klub for bankerotramte

13.06.2012


“Det set-up, man diskuterer, minder mere om en klub for bankerotramte, end en klub for vindere. Det bør Danmark holde sig langt fra, i den udstrækning, vi ikke selv er bankerot.” Det siger Børsens debatredaktør Christopher Arzrouni til RÆSON.

RÆSONS RUNDE BORD:
SKAL EU HAVE EN FÆLLES FINANSPOLITIK?

LÆS ALLE SVAR SAMLET

1. SPANIEN: Efter et 3 timers krisemøde blandt Eurogruppens finansministre lørdag har Spanien nu mulighed for at hente op til 100 mia. Euro til sine kriseramte banker. Landet har en arbejdsløshed på 24,3% og en ungdomsarbejdsløshed på 51,5%. Vil redningspakken kunne genoprette investorernes tillid til Spanien – og forhindre ethvert tilløb til 'græske tilstande'?
■ CHRISTOPHER ARZROUNI: Det er virkelig svært at sige.

2. UNIONSPLANER PÅ SIGT. Til ARD sagde Angela Merkel torsdag, “Vi har brug for mere end en møntunion – også en egentlig finansunion, dvs. mere fælles finanslovspolitik”. Og fastslog: “Vi må, skridt for skridt, overlade flere beføjelser til Europa og tillade EU at holde øje med politikken”. Har hun ret? Skal EU have en fælles finanspolitik?
■ CHRISTOPHER ARZROUNI: Nej, EU bør ikke have en fælles finanspolitik. Det vil ikke løse de strukturelle problemer, som er krisens rod. En fælles finanspolitik vil forlede politikerne til at tro, at der findes hurtige løsninger på problemerne, såsom blot at pumpe flere penge ud, frem for at give sig i kast med overregulerede arbejdsmarkeder, urealistiske pensionsordninger m.m. Man bør lære af problemerne med en fælles pengepolitik (euroen). Hvis man gør noget fælles, risikerer ansvaret at fortone sig.
3. UNIONSPLANER OG DANMARK. Skal Danmark være en del af Eurogruppen og en fælles-europæisk finanspolitik? Hvis ja, under hvilke omstændigheder?
■ CHRISTOPHER ARZROUNI: Nej, det mener jeg ikke. Danmark bør foreløbig holde sig ude af euroen – og definitivt ude af en fælles finanspolitik – men meget gerne leve op til nogle af samme de disciplinerende mål, som man forsøger sig med i euro-samarbejdet.

4. UNIONSPLANER HER OG NU. Ifølge Der Spiegel arbejder Barroso, Rompuy, Juncker og Draghi da også på en ny finansunion: hvis en regering vil bruge mere, end den selv får ind, skal den kunne ansøge EU om pengene (siger Unionen ja, skal den kunne udstede fælles Euroobligationer for at finansiere lånet). Er dette et fair princip, som vil sikre ansvarlighed i lånerlandene og troværdighed i udlånerlandene (Tyskland)? Vil det nødvendigvis føre til en egentlig fælles finanspolitik?
■ CHRISTOPHER ARZROUNI: I EU er der tydeligvis ingen nødvendigheder. Man gennemførte en monetær union uden en finanspolitisk. Man opstillede nogle regler for underskud og gæld, som selv de store lande fraveg. Beslutningerne i EU er politiske i den egentlige forstand. De afhænger ikke blot af rationalitet men også af prestige. Derfor kan et bestemt set-up virke nok så rationelt. Men hvis man ikke politisk har til hensigt at følge ånden i de nye regler – men fravige dem gang på gang som det er sket tidligere – så har man ikke opnået meget godt. Man har tværtimod øget usikkerheden. Det set-up, man diskuterer, minder mere om en klub for bankerot-ramte, end en klub for vindere. Det bør Danmark holde sig langt fra, i den udstrækning, vi ikke selv er bankerot.