Samuelsen: Det bedste, der kunne ske for de offentlige ansatte ville være, hvis LA kom til magten

Samuelsen: Det bedste, der kunne ske for de offentlige ansatte ville være, hvis LA kom til magten

14.05.2012


”Jeg går af, hvis det lykkes at halvere selskabsskatten, hæve pensionsalderen til 68 år og komme ned på 40 procent skat på arbejde. Så har jeg gjort mere for det danske velfærdssamfund, end samtlige af mine politiske kollegaer har gjort de seneste 30 år,” siger Anders Samuelsen (LA) til RÆSON.

INTERVIEW af Lasse Marker, medlem af chefredaktionen

RÆSON: Kan man sænke maxskatten på arbejde til 40 procent uden at skære i velfærdsstaten?
Samuelsen: Den seneste rapport fra vismændene viser, at fjerner man topskatten, vil staten faktisk få større indtægter end i dag, fordi folk vil arbejde mere. Effekten ved at fjerne topskatten vil altså være, at staten får flere indtægter end i dag, mens dem, der i dag betaler topskat, vil få flere penge til sig selv. Uligheden vil blive en smule større, men vi vil stadig være verdens næstmest lige samfund.
RÆSON: Ifølge de DREAM-analyser, som I har fået lavet, vil de offentlige udgifter i 2020 være 83 milliarder kroner, svarende til 9,43 procent mindre end uden jeres reformer. Så staten bliver mindre?
Samuelsen: Ja.
RÆSON: Betyder det et lavere serviceniveau?
Samuelsen: Nej. Der vil være nøjagtig de samme penge til sundhedsvæsenet og uddannelse. Staten bliver mindre, fordi vi med vores reformer vil have 210.000 færre på overførselsindkomster i 2020 end uden vores reformer. Det er en kombination af, at vi sænker skatterne på arbejde, hvilket vil få folk til at arbejde mere, at vi sænker selskabsskatten, hvilket vil trække arbejdspladser til Danmark, og at vi udfaser efterlønnen i 2016 og hæver folkepensionsalderen fra 65 år over en treårigperiode, så den i 2019 vil være på 68 år. Det er en positiv ting at få færre på overførselsindkomster, og det er altså ikke sådan, at fordi staten bliver mindre, så får vi et mindre velfærdssamfund.
RÆSON: Så budgetterne til sundhedsvæsenet og uddannelse vil være nøjagtig lige så store som i dag?
Samuelsen: Fuldstændig. Vi har ikke fjernet en krone.
RÆSON: Så jeres reformer kommer ikke til at forringe den velfærdsservice, vi har i dag?
Samuelsen: Nej. Alle prøver at tegne et skræmmebillede af LA, der hedder, at velfærdsstaten er fortid, hvis vi kommer til. Men virkeligheden er en anden. Hvis de andre får lov at styre, som de gør nu, så er velfærdsstaten snart fortid. Vi har et underskud på 100 milliarder kroner om året. Det bliver ignoreret, at vi bliver færre unge, der skal forsørge flere ældre. Arbejdspladserne flytter ud af Danmark. Vores reformer vil skabe vækst, og kun vækst kan skabe velfærd – så enkelt er det.
RÆSON: Men er det ikke en forringelse af velfærden, at folk først kan gå på pension som 68-årig?
Samuelsen: Min bedstefar gik i 1970’erne på pension som 67-årig. Dengang havde man som mand en forventet levetid på et sted midt i 70’erne. Dem, der bliver født i dag, kan forvente at leve, til de er 100 år. Min bedstefar havde altså måske 10 år som pensionist, mens dem, der bliver født i dag vil have 32 år som pensionister, selvom vi hæver pensionsalderen til 68 år. Er det mere eller mindre velfærd? 32 år er selvfølgelig mindre en 34 år, men det er altså stadig mere velfærd end i 1970’erne.

Arbejdernes parti
RÆSON: Du siger, at pengene i den offentlige sektor skal bruges mere effektivt. Betyder det et opgør med styringsparadigmet New Public Management, der er resultatorienteret kontrol, og som blev indført i 90’erne?
Samuelsen: Langt de fleste offentlige ansatte går ikke på arbejde for at lave fejl, men for at gøre et godt stykke arbejde. Men politikerne på Christiansborg tror efterhånden, at de fleste offentlige ansatte går på arbejde for at lave fejl. I folkeskolen har de derfor indført nationale test, og jeg ved ikke hvad. Det har betydet, at folkeskolelærerne er gået fra at bruge meget tid til at bruge mindre tid sammen med eleverne.
RÆSON: Så tillid er billigere end kontrol?
Samuelsen: Det er jeg sikker på, at det er rigtig mange steder.
RÆSON: Skal kommunerne sættes mere fri?
Samuelsen: Ja, meget mere. LA har for eksempel lige sagt nej til et forslag om at tvinge kommunerne til at udlicitere. Vi vil hellere lave forhandlinger, hvor vi skærer i bloktilskuddet, og så overlade det til kommunerne selv, hvordan de vil gøre det. Og deri ligger også, at det bedste, der kunne ske for de offentlige ansatte ville være, hvis LA kom til magten. For så ville der være nogle, der troede på deres faglighed.
RÆSON: Så LA er i virkeligheden de offentlige ansattes parti?
Samuelsen: Det er vi i hvert fald. Og vi er det eneste arbejderparti, for vi er de eneste, der skaber beskæftigelse. De andre partier skaber ikke beskæftigelse, men sidder og taler om sølle 7.000 arbejdspladser ved en skattereform og en fremrykning af offentlige udgifter, som giver beskæftigelse i Tyskland. Jeg kæmper for alle dem, der ikke er deres løn værd, fordi skatten er for høj. Og jeg kæmper for dem, der er på arbejdsmarkedet, og som gerne vil have, at deres arbejdsplads overlever og ikke flytter ud af landet. Hvem kæmper ellers for dem? Ingen. Derfor er LA Danmarks eneste arbejderparti.

De modige vælgeres parti
RÆSON: En Gallupundersøgelse fra den 18. marts viser, at danskerne måske er blevet mere liberale: 78 procent svarer, at ingen bør betale mere end 50 procent i skat, og 62 procent svarer, at staten har for meget indflydelse på deres liv. Hvad fortæller det?
Samuelsen: Det kommer ikke bag på mig. I gamle dage var partierne delt op på en venstre-højre skala med stat til venstre og marked til højre. Op igennem 1980’erne og 90’erne kommer der en ny dimension ind i dansk politik, nemlig global kontra national orientering. Da Uffe Ellemann-Jensen taber valget i 1998, bliver Venstres erkendelse, at der var for mange af de bange vælgere, der fravalgte Venstre på grund af deres liberale dagsorden. Venstres konklusion blev, at de under alle omstændigheder havde de progressive reformvenlige vælgere, fordi der dengang ikke fandtes et alternativ til Venstre. Da Anders Fogh tog over, flyttede han derfor Venstre mod en mere statslig og mere national orientering for ikke at tabe de bange vælgere. De konservative flyttede med som det tynde øl. SF har i dag lagt sig samme sted for at komme i regering, hvilket er årsagen til, at det går så dårligt for partiet. De Radikale rykker også i den retning. Alle de andre partier orienterer sig i dag i en mere eller mindre statslig og national retning. Det har betydet, at pladsen til at orientere sig mod markedet og det globale er blevet fri til Liberal Alliance. LA er ikke et superliberalt parti, der ligger til højre for, hvor Venstre engang lå. Derfor er det også rigtigt, at hvis Venstre stadig var et liberalt parti, så var der ikke brug for LA.
RÆSON: Så er det de modige vælgere, der tør stemme på LA?
Samuelsen: Ja
RÆSON: Og de bange vælgere stemmer på de andre partier?
Samuelsen: Ja, men der er modige vælgere i alle partier. De har bare fået opfattelsen af, at det er farligt og ekstremt at stemme på LA. Det er fordi, alle de andre partier har haft en interesse i at tegne det skræmmebillede af LA.

Det ekstreme parti
RÆSON: Du siger, at alle de andre partier har og har haft en interesse i at fremstille LA som ekstreme og farlige. Er LA’s politik ikke ekstrem?
Samuelsen: Nej. Virkeligheden er den, at hele vores reformplan vil sænke skattetrykket med 4-5 procent. Det svarer til 40.000 færre offentligt ansatte, hvilket kan klares via naturlig afgang i løbet af 10 år – ikke en behøver blive fyret. Det er at rulle den offentlige sektor tilbage til Poul Nyrup-størrelse. Det er der ingen ekstremisme i. Det er helt afgørende at forstå, at en maksimalskat på 40 procent KUN betyder, at det samlede skattetryk sænkes med 4-5 procent. Fjerner man topskatten, kommer vi ned på en maksimalskat på 41 procent på arbejde. Det koster kun 15 milliarder kroner ud af statens samlede skatteindtægter på 800 milliarder kroner. For at komme ned på de 40 procent, som vi har lovet, sænker vi bundskatten en smule. Det koster 11 milliarder kroner. Hvis det er ultraliberalisme i Danmark, så ved jeg ikke, om det fortæller mest om os eller om resten af de politiske partier? Jeg tror, det fortæller mest om de andre.
RÆSON: Så er jeres problem et kommunikativt problem, der består i at formidle, at I ikke er superliberalister?
Samuelsen: Ja. Det er så ufatteligt provokerende for mig at opleve, at med 90 mandater kunne man vedtage vores reformer i morgen. Men det bliver forhindret af, at alle de andre partier har en dagsorden, der handler om at tegne et skræmmebillede af os. I seneste meningsmåling er LA større end SF, og hvad står der så i dagbladene? ”SF er mindre end Superliberalisterne”. Jeg har aldrig brugt ordet superliberalist om mig selv, og det er der ingen i vores folketingsgruppe, der har. Vi er ikke superliberalister.

Jeg går af, hvis vi får gennemført vores reformer
RÆSON: Ifølge jeres tal, vil i spare 72 milliarder kroner og kun bruge 51 milliarder kroner. Og hertil kommer de øgede indtægter ved, at folk vil arbejde mere, når de skal betale mindre i skat. Hvad skal pengene bruges til?
Samuelsen: Vi har ikke forholdt os til det. Men det ville da ikke gøre noget at sænke skatten yderligere. For der er ingen grund til, at de offentlige sektor skal være større.
RÆSON: Hvis du vil bruge pengene på at sænke skatten yderligere, så vil det betyde, at skattetrykket altså sænkes med mere end de 4-5 procent, som du sagde tidligere?
Samuelsen: Det eneste, jeg siger, er, at der skal være mindre bureaukrati i det offentlige for 20 milliarder kroner, og at skattetrykket skal ned med 4-5 procent. Jeg har ingen tanker om, hvad der skal ske, når vi er nået derned.
RÆSON: Du siger, at LA ikke har en plan for, hvad der skal ske, når I har fået jeres nu fremlagte reformer gennemført. Hvorfor ikke?
Samuelsen: Jeg lover, at lykkes det at komme ned på 40 procent skat på arbejde, at halvere selskabsskatten og hæve pensionsalderen til 68, så går jeg af.
RÆSON: Så går du af som formand for LA?
Samuelsen: Ja. For så har jeg gjort mere for det danske velfærdssamfund, end samtlige af mine politiske kollegaer har gjort de seneste 30 år. For hvis vores reformer bliver gennemført, så har jeg sikret, at mine børn har et fornuftigt samfund at vokse op i.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han er BA i dansk og BA i statskundskab, kandidatstuderende i statskundskab og i Historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet analyser til og været researcher på Politiken. ILLUSTRATION: Anders Samuelsen (Foto: ft presse)