Kommentar: Tobin-skatten har aldrig skullet gennemføres

Kommentar: Tobin-skatten har aldrig skullet gennemføres

05.03.2012


Sidste år genoplivede EU-Kommissionen Tobin-skatten. Men Kommissionen genoplivede ikke Tobin-skatten i forventningen eller med ønsket om, at den faktisk ville blive gennemført. Tobin-skatten er opfundet til lejligheden for at kunne give den britiske premierminister Cameron en præmie for at underskrive en ny EU-traktatændring.

KOMMENTAR af Lasse Marker, medlem af RÆSONs chefredaktion

Læs også:
Cameron: midt i et minefelt, men sikker i stolen
Storbritannien: Færdig som stormagt
Morten Messerschmidt: Euroen vil kollapse – Danmark bør forlade EU

28. september 2011 foreslog EU-Kommissionen en Tobin-skat i unionen. Det er en skat på finansielle transaktioner, som oprindeligt blev opfundet af nobelprisvinderen James Tobin i 1970’erne. Men EU-kommissionen har aldrig haft til hensigt at gennemføre Tobin-skatten. ”Kommissionen har spillet ud med Tobin-skatten for at have noget at give den britiske premierminister, David Cameron, i betaling for at underskrive traktatændringer”, siger Morten Messerschmidt (DF). En Tobin-skat i EU vil lukke London City, der er et finansielt verdenscentrum, og som bidrager med cirka 11 procent af den samlede skatteindtægt i Storbritannien. Cameron har i sjov udtalt, at ”en skat på finansielle transaktioner for Storbritannien vil svare til, at man lavede en skat på ost for Frankrig”. Det viser, hvor alvorlig en Tobin-skat i EU vil være for den britiske økonomi. Jakob Illeborg, der er DR’s korrespondent i Storbritannien, siger, at ”Storbritannien må og vil beskytte den finansielle sektor på alle tænkelige måder”. Storbritannien går aldrig med til en Tobin-skat kun i EU, og forslaget vil derfor aldrig blive gennemført. Det ved EU-Kommissionen godt. Og det ved Merkel og Sarkozy godt.

Traktatforhandlinger handler om at sende et signal
Med undtagelse af Storbritannien og Tjekkiet har 25 ud af de 27 EU-lande netop underskrevet finanspagten, som er en mellemstatslig aftale, der strammer budgetkravene og indfører automatiske sanktioner mod medlemslande, der ikke overholder kravene. Merkels og Sarkozys strategi på den korte bane er at kræve finanspagten indskrevet i traktaten i sin nuværende form. Det ved de godt aldrig kommer til at ske. En traktatændring kræver alle 27 medlemslandes underskrift, og Storbritannien går aldrig med til at indskrive finanspagten i traktaten. Det skyldes den store EU-skepsis i Storbritannien.

Den EU-kritiske fløj i Camerons eget konservative parti ønsker en folkeafstemning om EU-medlemsskabet. I de seneste meningsmålinger svarede et flertal af briterne, at de ønsker at forlade EU. Cameron har lovet at udskrive folkeafstemning, hvis det kommer til traktatændringer, og det vil sandsynligvis ende med et rungende nej. I yderste konsekvens kan det betyde, at Storbritannien forlader EU. Merkel og Sarkozy vil derfor aldrig lade det komme til en folkeafstemning i Storbritannien.

Men hvorfor kræver Merkel og Sarkozy så finanspagten indskrevet i traktaten, når de godt ved, at det aldrig kommer til at ske? ”Det er ren psykologi”, siger Messerschmidt og uddyber, at ”det handler om at sende et signal til markederne om, at de lande, der er en del af euroen, ønsker at respektere finanspagten på linje med, hvis den var i traktaten”. Men betyder det så, at Merkel og Sarkozy helt må droppe tankerne om traktatændringer? Ikke nødvendigvis. Det er her, Tobin-skatten kommer ind i billedet.

Tobin-skatten som betaling til Cameron
Tobin-skatten er blevet genoplivet til lejligheden: dels håber Sarkozy at vinde stemmer på Tobin-skatten, som er populær blandt de franske vælgere. Dels er Tobin-skatten blevet genoplivet for at have noget at give briterne i betaling for at underskrive traktatændringer. Cameron underskriver ikke traktatændringer, der knytter Storbritannien tættere på euroen, men ”Storbritannien vil ikke have noget imod, hvis man laver en kirurgisk meget præcis ændring, hvor man alene indskriver det nye 0,5 procent-kriterium og golden-rule-reglen i den del af traktaten, der i dag indeholder vækst- og stabilitetspagten”, siger Messerschmidt. Og i betaling for hans underskift vil Kommissionen give Cameron Tobin-skatten, som vil blive taget af bordet.

Det er vigtigt, at Cameron kommer til at fremstå som en stærk regeringschef, der har presset Merkel og Sarkozy til at udvande finanspagten og opgive Tobin-skatten. Hvis traktatændringerne skal igennem, bliver Camerion nødt til at løbe fra sit løfte om en folkeafstemning. Det overlever han kun, hvis har fået noget til gengæld. Det er derfor, at Kommissionen har lavet en strategisk genistreg ved at genopfinde Tobin-skatten, som de kan tage af bordet igen som betaling for Camerons ja til en traktatændring.

Kommissionen ønsker ikke Tobin-skatten gennemført
Men selv hvis Kommissionen kunne få Cameron med på Tobin-skatten, ville den ikke gøre det. En skat på finansielle transaktioner kun i EU, vil flytte store dele af finanssektoren til Hong Kong, Asien og USA. Derfor vil den være en dyr forretning for EU. Det har EU’s hårdt ramte økonomi ikke råd til, og EU-kommissionen har derfor aldrig ønsket en Tobin-skat gennemført, der kun gælder EU. Det ved EU-Kommissionen. Det ved Merkel og Sarkozy. Og det ved Cameron. Det er derfor ikke andet end signalpolitik og forhandlingsstrategi. På samme måde er det heller ikke andet end signalpolitik, når Cameron siger, at en skat på finansielle transaktioner er fint, så længe den er global. For en global Tobin-skat kommer heller aldrig til at ske. Man får aldrig amerikanerne, canadierne eller asiaterne til at gå med til det. Det er derfor en gratis omgang for Cameron at foreslå en global Tobin-skat.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Desuden ansat på Politiken. Illustration: Storbritanniens premierminister David Cameron og Tysklands kansler Angela Merkel. (Foto: Pressefoto, premierministerens kontor)