Analyse: Israels krigsretorik kan redde det iranske styre

Analyse: Israels krigsretorik kan redde det iranske styre

15.03.2012


Oprøret i Syrien har sat præstestyret i Iran under pres. Men hvis ikke Israel holder igen over for regimet i Teheran, risikerer de at sætte den positive udvikling over styr. Kunsten for Obama bliver derfor at holde Netanyahu i skak, så længe Assad sidder på præsidentposten.

ANALYSE af Sofie Dalgaard

LÆS OGSÅ:
Analyse: Et for forsigtigt Vesten kan betyde krig mod Iran
Kommentar: USA er stadig Israels vigtigste allierede, men Israel er ikke USA’s
Iran: Konservative straffer Ahmadinejad for ødsel og krigsretorik

Den israelske premierminister Netanyahus korstog mod Iran er blevet lidt af en hovedpine for Obamas regering. De seneste ugers diplomatiske arbejde har derfor været fokuseret på at få israelerne til at skrue ned for retorikken om krig mod Iran. Iranerne har indtil nu udvist stor mådehold og undladt at svare igen på Israels likvideringer af deres atomeksperter. Men det er kun et spørgsmål om tid, før regimet er nødt til at tage til genmæle og vise iranerne, at det ikke ligger under for Israel. Derfor forsøger Obama at få Netanyahu til at holde sig på måtten. Især fordi borgerkrigen i Syrien er begyndt at påvirke konflikten.

Hvis Assad taber, taber Iran terræn
Oprøret i Syrien har nemlig svækket Irans ellers styrkede position i den arabiske verden. Efter amerikanerne på ganske få år fjernede to af Irans værste fjender, Saddam Hussein i Irak og Taliban i Afghanistan, rykkede Iran ind i rollen som leder af den arabiske verdens modstandskamp mod USA og Israels dominans i regionen. Men venskabet med Syriens diktator, Bashar al-Assad, har kostet landet dyrt. Irans image som leder af et frit Mellemøsten er krakeleret. USA håber på, at Assads fald vil bane vejen for en anti-iransk regering i Syrien, hvilket vil svække Iran betydeligt.

I det amerikanske magasin The Atlantic understregede Obama for nylig, at netop nu, hvor Iran og Syriens legitimitet er under pres i Mellemøsten, er det altafgørende, at der ikke opstår situationer, hvor regionen genfinder sympati for det islamiske regime. Et israelsk angreb på Iran vil netop kunne give præstestyret endnu et momentum.
Men selvom venskabet mellem de to regimer kan vise sig at være løsningen på Obamas Iran-problem, har en demokratisk syrisk regering lange udsigter. Vesten har ingen intentioner om at gå ind i landet, og Assad har fortsat en fast greb om sit folk.

Irans aggressive fremfærd kan presse USA til at handle
Obama må altså væbne sig med tålmodighed, hvis Assads fald skal hive Iran med. Indtil da er han nødt til at vise handlekraft for at holde sine allierede i Mellemøsten tilfredse. Både Israel og Saudi Arabien er rykket ind på gangene i Washington. Her forsøger de at dæmonisere Iran og den årelange atomkraftkonflikt. Krisens udvikling tyder på, at de to lande har haft succes.

Med den seneste runde af økonomiske sanktioner mod det iranske regime har Obama sat hårdt mod hårdt i konflikten om Irans atomprogram. Den nye linje markerer et markant skift fra Obamas oprindelige prioriteter i Mellemøsten. Da han for fire år siden flyttede ind i det Hvide Hus, lagde han vægt på dialog med iranerne. Men den politiske situation i den Arabiske verden er anderledes, end den var for fire år siden. USA’s krig mod terror har rykket rundt på magtbalancen i regionen, og det arabiske forår har sat gamle alliancer under pres. Så selvom Obama gør klogt i at træde et skridt tilbage og lade såvel sanktioner som oprøret i Mellemøsten manifestere sig, er spørgsmålet, om han kan holde Israel og Saudi Arabien hen så længe.

Sofie Dalgaard (f. 1987) er i gang med dobbelt master på London School of Economics, hvor hun specialiserer mig i udenrigspolitisk analyse og politik i Mellemøsten. Hun er Bachelor i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet med en række fag i amerikansk udenrigspolitik på University of Washington i Seattle. Hun har desuden arbejdet på kulturavisen The Seattle Weekly, Berlingske Business og været chefredaktør på kommunikationsmagasinet Medievaerk. ILLUSTRATION: Obama, Ahmadinejad, Netanyahu (Foto: hhv Hanoian, Columbia University, Nato via flickr)