Vil euroen overleve krisen i Sydeuropa? RÆSON spørger Niels Helveg, Lykketoft og Peter Nedergaard

Vil euroen overleve krisen i Sydeuropa? RÆSON spørger Niels Helveg, Lykketoft og Peter Nedergaard

22.06.2011


De sydeuropæiske økonomier er under hårdt pres. Grækenland er ved at gå statsbankerot, ungdomsarbejdsløsheden i Spanien er eksploderet, Portugal har allerede modtaget en hjælpepakke fra EU for at redde økonomien og Italien er måske den næste i rækken til at gå tiggergang hos Den Europæiske Centralbank. RÆSON har spurgt to tidligere udenrigsministre Niels Helveg Petersen og Mogens Lykketoft og EU-ekspert Peter Nedergaard: Hvad er fremtiden for euroen?

Interviews af Anders Godtfred-Rasmussen

Peter Nedergaard: Merkel kan gode lade Grækenland gå bankerot – men hvis Tyskland siger stop for den økonomiske hjælp, vil det give mange interne spændinger i Unionen
RÆSON: Hvordan ser du euroens fremtid – med fokus på de seneste dages spændinger i Grækenland?
Peter Nedergaard: På den korte bane ser jeg ikke nogen fare for, at euroen bryder sammen, selvom den græske krise er alvorlig for euroen. Den græske økonomi udgør kun 3% af BNP af den samlede økonomi i Eurolandene, så det er en forholdsvis håndterbar størrelse for de andre lande i EU at forholde sig til. Det er indlysende, at situationen i Grækenland skaber spændinger omkring euroen, og det gør, at man i EU fremover vil være mere påpasselig med, hvem man optager i Eurofællesskabet. Nu viste det sig også, at Grækenland blev medlem af euroen under falske forudsætninger. Der blev oplyst falske tal omkring Grækenlands gæld, samt hvor stort det offentlige budgetunderskud var. Grækenland har siden optagelsen ikke levet op til de forudsætningerne for at være en del af Euroland.
RÆSON: Vil Tyskland sige stop for indbetalinger til Eurofællesskabet på et tidspunkt – eller vil Grækenland simpelthen trække sig ud?
Nedergaard: Angela Merkel er benhård i sin kalkule af, hvad der koster mest. Er det at blive ved med at give Grækenland kreditter eller at lade Grækenland gå bankerot? Jeg tror, at hun er ret hård der. Man kan godt lade Grækenland gå bankerot, det er set før. Mexico og Argentina er før gået bankerot. De får nedskrevet deres gæld, og så kommer landene videre på den baggrund.
RÆSON: Det er bare ikke sket i et valutasamarbejde som euroen før.
Nedergaard: Nej, og det vil også give nogle interne spændinger i unionen, hvis Grækenland går fallit. Men igen er Grækenlands økonomi ikke ret stor i forhold til alle Eurolandene, så på lang sigt vil det ikke have nogen betydning. Det, der kan ske, er, at Grækenland får nedskrevet deres gæld til 30 – 35 pct. af den oprindelige gæld, eller at de træder ud af euroen og indfører drachmer igen.
RÆSON: Hvilken rolle får Kina i Euroland, hvis deres investeringer intensiveres og flere lande lokkes af billige lån?
Nedergaard: Der er ingen tvivl om at Kina bliver en vigtig spiller rundt omkring i Europa og i resten af verden i de kommende år, da Kina har et stort opsparingsoverskud. De her penge skal investeres rundt omkring på kloden, og reelt set skal vi være glade for, at Kina vil give lån til de lande, der har brug for det.

Niels Helveg Petersen: EU har brug for en finansminister – havde man kendt til den græske økonomis virkelige tilstand, var Grækenland ikke kommet med i EU
RÆSON: Hvad har den økonomiske krise i Sydeuropa betydet for EU og ØMU’en?
Helveg Petersen: Virkelig meget. Vi ser et foruroligende billede udvikle sig i kølvandet på den finansielle krise fra 2007-08, hvor de sydeuropæiske lande har svært ved at følge med økonomisk. Det virker til, at Europa er ved at flække på tværs. Det skaber enorme problemer for euroen, bl.a. fordi rentepolitikken er ens i eurozonen. Man kan altså ikke tillade sig at sætte renten ned, hvilket ellers ville være gavnligt for de nødlidende økonomier, for så får den tyske økonomi overbalance. Derfor kommer rentepolitikken under vældigt pres, for når økonomierne udvikler sig så forskelligt, er det ikke alle økonomier, der skal bruge den samme rentepolitik. Derfor er det her en virkelig krise for euroen. Jeg mener dog ikke, at euroen står for fald.
RÆSON: Hvad kan det betyde, hvis Tyskland ikke vil give flere penge til Eurofællesskabet og fx Grækenland som måske står over for statsbankerot?
Helveg Petersen: Det tror jeg ikke, Tyskland gør. Tyskland og Frankrig er blevet enige om at stille nogle flere penge til rådighed for Grækenland, så en akut risiko er afværget for nu, men det løser jo ikke de græske problemer. Det løser heller ikke de portugisiske og irske problemer.
RÆSON: Er løsningen for de lande en sparerunde?
Helveg Petersen: Ja, de er nødt til at gennemføre store besparelser i deres offentlige budgetter. Men det benægter de heller ikke. De har allerede taget temmelig drastiske forholdsregler. De er nødt til at prøve på at få styr på de offentlige finanser. Jeg tror, at resultatet af alt dette her, når vi kommer igennem de næste par år med gældsplagede lande, bliver, at der kommer krav om en stærkere økonomisk koordinering mellem landene. Jeg tror, at Tyskland som en af de store økonomier i EU vil kræve, at, hvis det skal blive ved med at være dem, der bærer risikoen, så skal der stærkere koordinering og styring til, og at der bliver stillet krav om en europæisk finansminister.

Mogens Lykketoft: Svaret kom for sent, for svagt og forkert
RÆSON: Hvordan kunne man lade det komme så vidt, at Euroen er i fare for at falde?
Lykketoft: Jeg tror ikke, at Euroen er ved at falde, men det her er jo resultatet af, at det, man lovede hinanden i starten omkring stabilitetspagten, ikke er blevet ført ud i livet, og at de store lande, Tyskland og Frankrig, da de selv havde problemer med at overholde budgetgrænserne, ikke gav sig selv en bøde. Det har været med til at undergrave respekten for stabilitetspagten.
RÆSON: Blev euroen indført for tidligt i forhold til nogle landes økonomier?
Lykketoft: Man kan snare sige, at man ikke har haft tilstrækkelige instrumenter til at håndhæve, at de sydeuropæiske økonomier gjorde sig umage for at opfylde kriterierne for at være inde, også efter at de blev optaget.
RÆSON: Hvilke instrumenter skal der til?
Lykketoft: Jeg mener, at det har været forkert at pålægge grækerne, portugiserne og irerne så store budgetnedskæringer, som man har gjort. Der er ikke noget som helst, der tyder på, at den private sektor, hjemme og ude, er villig til at tage over og skabe de arbejdspladser, som man fjerner i den offentlige sektor ved så hårde nedskæringer. Så kommer de ned på niveau med recessionen og der opstår en negativ spiral i økonomierne, som bliver meget svær at komme ud af. Det ideelle havde været. at man helt havde undgået krisen, fordi man havde haft skrappere krav undervejs til budgetbalance og arbejdsmarkedsreformer. Det næstbedste havde så været, at man stillede krav om at sådanne reformer skulle gennemføres og til gengæld havde været villige til at give Eurolandende en større sikkerhed for deres lån.
RÆSON: Så du mener, at man skal have større finansiel styring af den europæisk økonomi i fremtiden?
Lykketoft: Ja, men at det bedste man kunne gøre for Grækenland, Portugal og Irland var at introducere nogle fælles europæiske kreditlån. Den voldsomme overrente, de betaler nu, kunne fjernes ved at lave fælles europæiske lån og ikke nationale lån. Betingelsen for at gøre dette og give dem den lettelse skulle være meget håndfast styr på de økonomiske reformer, de skal gennemføre, for ikke at havne i en krisesituation igen. Det havde været meget mere lykkeligt, hvis det var det, man kunne. Det vil tyskerne ikke, så nu sidder grækerne og betaler tårnhøje renter. Det kan de måske ikke blive ved med, og så bliver det noget helt andet, der bliver problemet, for så bliver man nødt til at gå fra noget af regningen, altså gælden til kreditorerne.
RÆSON: Det kommer vi måske til at se, når Grækenland går statsbankerot og stopper for betalingen til kreditorerne?
Lykketoft: Ja, jeg mener i hvert fald, at de kreditorer, der har taget de tårnhøje renter i Grækenland, bliver nødt til at afskrive dele af gælden.

Foto: Græske demonstranter, juni 2011 (CNBC).

Anders Godtfred-Rasmussen (f. 1973) er uddannet mejeritekniker, og har rejst i Mellemøsten og Østafrika igennem de seneste 10 år, optaget på Journalisthøjskolen pr. 1. februar 2012